Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Eivør
8 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
9 - Koncertanmeldelse
Bebiane Bøje
10 - Koncertanmeldelse
Veto




Denzal Sinclaire Quartet
Flensborghus 5/10 - 2017
Anmeldt 7/10 2017, 15:23 af Hans Christian Davidsen

Ikke altid sjovt at blive sammenlignet med de helt store


Ikke altid sjovt at blive sammenlignet med de helt store

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den canadiske sanger og jazzpianist Denzal Sinclair er diverse steder blevet sammenlignet med en af underholdningshistoriens største og mest populære entertainere - amerikaneren Nat King Cole.

Det må ikke altid have været lige sjovt for Denzal Sinclaire, for så får han sørme noget at leve op til.

I vinterhalvåret 2017-2018 turnerer Denzal Sinclaire med sin kvartet, der er sat sammen af landsmanden Craig Earle på bas samt danskerne Mads Kjølby på guitar og Janus Templeton på trommer. Og Denzal Sinclaire holder da klogeligt nok en forsigtig afstand til Nat King Cole og demonstrerer i stedet for, at han har sin helt egne originale og personlige sang- og spillestil tilmed med en stor spændvidde.

Hvis Sinclaire & co. kun har et enkelt sæt til at bevise deres værd, kommer man let til at sætte kvartetten for lavt. Jo længere koncerten skrider frem, desto mere bliver publikum overmandet af den smukke klarhed, der ligger i kvartettens arrangementer - og frem for alt i kapelmesterens fine klaverspil og behagelige, varierede stemme.

Denzal Sinclaire fører os med rundt i varierede fortolkninger af alt fra brasilianeren Antônio Carlos Jobim til den engelske rockgruppe Genesis. Med sin varme og meget udtryksfulde jazzvokal viser Sinclaire helt andre sider af I’m Getting Ready af den britiske soul-folk-sanger Michael Kiwanuka og What’s New, som ellers er blevet sunget så vidt forskelligt af både Billie Holiday og Frank Sinatra.

Elegant fremtoning
Fine, følsomme ballade-medleys og bossa nova behersker kvartetten også, og jeg tror, man skal have mere end et veltrænet øre for at kunne have opfanget ting, der ikke bliver spillet til de højeste ambitioner. Denzal Sinclaire er elegant både i sin fysiske fremtoning og i sin tekniske overlegenhed. Swinger gør musikken ikke i den helt magiske forstand, men den er gennemført inderlig, og jazzen åbner sig som en vin, der har lagret nogle år på flaske og skal iltes.

De helt store tempi kommer til sidst med blandt andet Sinclaires egne hjemmekogte Tofu and Beans - om noget så alment menneskeligt som at ændre på sin diæt.

For Denzal Sinclaire bliver det i løbet af koncerten til lidt guitar, mest klaver og ind imellem også melodica, en blanding mellem en harmonika og et klaver. Det håndholdte instrument er udstyret med et mundstykke og et keyboard med blot et par oktaver. For at få instrumentet til at spille musik, skal man puste ind i mundstykket samtidig med, at man trykker på en eller flere tangenter.

Der er ikke noget bedre for en kritiker end at finde et hår i suppen. Men der var ingen denne aften.

Forrige anmeldelse
« Trias «
Næste anmeldelse
» Folkeklubben »