Mest lśste
[Filosofi, kultur og samfundsessay]

1 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Digitale medier, kompetencer og dannelse
2 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Jobs Bog
3 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Hvorfor tager Roman Jakobson fejl?
4 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Den naturgivne magt i menneskets hænder
5 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Livskvalitet, kultur og identitet
6 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Nietzsches filosofi
7 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Det idylliske Danmarks-billede er krakeleret
8 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Det var en heltedåd
9 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Den danske hygge, krisen og demokratiet
10 - Filosofi, kultur og samfundsessay
Danmarks Radio på vrangen



Tysk kulturoffensiv i kontrast til dansk sparepolitik


« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

¬ĽJeg kan lige s√• godt sige det, som det er: Der kommer ikke flere penge p√• det her omr√•de¬ę, blev kulturminister Mette Bock (Liberale Alliance) i december 2016 √•r citeret i dagbladet Information - kort efter at hun tiltr√•dte som kulturminister.

Mens flere af de st√łrre danske kulturinstitutioner skal holde for i de kommende √•r - blandt andet Det Kongelige Teater og landsdelsorkestrene - og den nuv√¶rende regering har signaleret, at der ikke kommer flere penge til kulturlivet, s√• g√•r Tyskland den anden vej. P√• forbundsniveau er kulturlivet blevet tilf√łrt 660 ekstra millioner euro fra i √•r.

Nu st√•r de enkelte kulturministerier i de 16 tyske delstater for den l√łbende drift af blandt andet teatre, orkestre og museer og her kan tendensen i flere delstater sagtens g√• imod tendensen p√• forbundsplan.

Men n√•r man tager h√łjde for de plusser og minusser, der er rundt omkring i de 16 delstater, s√• er der med de 660 millioner euro fra Berlin stadig tale om en v√¶sentlig enkelt-indspr√łjtning til kulturlivet. Hvorfor opprioriterer Tyskland s√• kraftigt p√• kulturomr√•det netop nu?

En samlende kraft
For det f√łrste, s√• ligger der en erkendelse af, at det tyske samfund - ligesom s√• mange andre lande i den vestlige verden - jo oplever en st√łrre opsplitning - at vi groft sagt lever i eller kan komme til at leve i vores egen osteklokke - ogs√• med parallelsamfundet. Her kan kulturen ses som en samlende kraft. Alts√• noget tyskerne har til f√¶lles, hvad enten de lever i alperne i syd eller den flade √łsters√łkyst i nord.

Indhente det fors√łmte
For det andet, s√• er det ogs√• - n√•r man sammenligner med Danmark - et kraftigt deficit, som Forbundsdagen med bevillingen af de 660 millioner euro fors√łger at eliminere - alts√• har der er noget fors√łmt, der skal indhentes. Det ser man for eksempel ved, at der er sat 15 millioner euro af til digitalisering p√• udvalgte, st√łre tyske museer og ved, at der s√¶ttes godt seks millioner euro af til direkte st√łtte til den rytmiske musik, pop, rock og jazz, hvor man nok kan sige, at der er en gr√łde i is√¶r dansk rock og jazz, som et land af Tysklands st√łrrelse selv kan misunde. Her st√łttes for eksempel m√•lrettet Reeperbahnfestival i Hamborg, som ogs√• danske bands deltager i, og som er en slags Spot-festival, hvor det tyske rockliv virkelig f√•r impulser udefra.

Offensiv over for omverdenen
For det tredje, s√• ligger der ogs√• en kraftig kulturel charmeoffensiv i den kraftige bevilling. Det ser man ved, at den tyske kortb√łlge og satellitradio Deutsche Welle - der sender tv p√• tre sprog og radio p√• 30 sprog om og fra Tyskland til hele verden - f√•r cirka 24 millioner euro ekstra. Her n√¶vnes det eksplicit i politikernes begrundelse, at‚Ķ
¬ĽTyskland netop i tider med verdensomsp√¶ndende flygtningestr√łmme, islamistisk terror og krige lige uden for Europa skal arbejdes st√¶rkere p√• at forklare tysk kultur og tyske v√¶rdier over for en anderledes omverden¬ę.

Nationalkonservativt argument
Som en fjerde og sidste grund, s√• ligger der ogs√• til dels en nationalkonservativ begrundelse bag dele af den ekstra kulturst√łtte. Det kan man se p√• de argumenter, som det konservative bayerske parti CSU har v√¶ret ude med i offentligheden for at forklare den ekstra kulturoffensiv. Der s√¶ttes lidt over 70 millioner euro af til bevaring af mindesm√¶rker og fredning af bymilj√łer.

Men sammenlignet med Danmark har ekstrabevillingen ogs√• noget med traditioner at g√łre. Selv om mange tyske kulturakt√łrer ogs√• kigger misundeligt til mange af de danske modeller - blandt andet den forholdsvis h√łje prioritet som for eksempel b√łrne- og ungdomsteatre f√•r i Danmark sammenlignet med Tyskland.


Semperoper i Dresden - foto : Hans Christian Davidsen

I den indledende begrundelse for bevillingerne taler den tyske regering om, at bevillingen ogs√• skal ses i lyset af, ¬Ľ‚Ķ. hvad der sker lige nu, n√•r den kulturelle dannelse sv√¶kkes, og n√•r kulturen f√•r for lidt plads i samfundet¬ę.

Man kan gisne om, hvad det er, der sigtes til her. I en tid, hvor man kan stille sig op og sige n√¶sten hvad som helst i den offentlige debat og slippe godt af sted med det har regeringspartierne n√¶ppe overset partiet Alternative f√ľr Deutschland. Seks millioner euro s√¶ttes eksempelvis af til sanering af synagoger i nogle af Tysklands st√łrste byer.

Kulturel dannelse v√¶gtes h√łjt i Tyskland
Det er ogs√• fordi, at man i Tyskland ligesom man arbejder med et begrebet ¬ĽPolitische Bildung¬ę ogs√• taler om ¬ĽKulturelle Bildung¬ę. Den almene dannelse v√¶gtes fortsat h√łjt i Tyskland, og mon ikke mange politikere inderst inde godt ved, at det de seneste ti √•r er kulturen, der har m√•ttet holde for - og at den ikke rigtig g√•r l√¶ngere.

Hvor provinsen i Danmark meget d√¶kkes af turneteatre, s√• har hver mellemstor k√łbstand i Tyskland sit eget teater - Stadttheater eller et s√•kaldt Landestheater i samarbejde med andre byer i omr√•det, og her er klassikere af von Kleist, Schiller og Goethe fast p√• ethvert s√¶sonprogram. Klassisk musik og opera har ogs√• en meget st√¶rk position.

Teatrene har dog været igennem voldsomme besparelser, og smertegrænsen er nået. Man er kommer dertil, hvor der allerede er lukket traditionsrige teatre og hvor andre er alvorligt i farezonen.

Nu er der der ikke nogle af de 660 millioner euro, der drypper direkte p√• teatrene - dog p√• seks orkestre - men dette b√łr vel kunne tage brodden af en til tider lidt spids debat, der har v√¶ret. En r√¶kke ledende is√¶r konservative kulturakt√łrer i Tyskland har v√¶ret ude for at sige, at de store summer, som Tyskland har brugt og bruger p√• indslusning af nye indbyggere udefra, naturligvis skulle tages et sted fra i budgettet - og at det som regel altid var kulturlivet, der stod f√łrst for. De her kulturakt√łrer blev kraftigt im√łdeg√•et af andre kolleger, men det er helt klart en skinger debat, som de fleste politikere - der g√łr tage et ansvar - sikkert gerne vil v√¶re foruden. Man kan dog se, at der i ekstrabevillingen s√¶ttes penge af til danseteater, som jo er noget, der kan samle p√• tv√¶rs af sprog og kulturer.

Grundfæstede piller
Hvorfor går Danmark så en anden vej lige nu?
Nu skal man huske p√•, at Tyskland er f√łderalt og en r√¶kke delstater har valgt en vej, der ikke er s√• anderledes end Danmarks, men hvis vi kigger p√• det generelt - og stadig prim√¶rt p√• forbundsplan - s√• er Tyskland et land, hvor der - p√• godt og ondt - er respekt for traditioner, hvor Danmark p√• en lang r√¶kke felter er innovativ og eksperimenterende. Skal Shakespeare s√¶ttes op, s√• sker det i en moderniseret udgave p√• Mungo Park.

Det, at traditionen st√•r s√• st√¶rkt i Tyskland g√łr nok, at den konservative del i det politiske spektrum, kommer til at se det traditionelle kulturliv som en medspiller. Tyskland er mere elit√¶rt end Danmark - p√• godt og ondt.

Det er helt klart mere legitimt i den offentlige debat i Danmark at s√¶tte sp√łrgsm√•lstegn ved piller, som man i Tyskland ville kalde grundf√¶stede piller. Derfor er der heller ikke s√• mange, der g√łr, n√•r den nuv√¶rende kulturminister i Danmark signalerer, at intet er helligt - landsdelsorkestrene i Danmark ved lige nu ikke, om de er k√łbt eller solgt. Den danske kulturminister Mette Bock signalerede kort efter sin tiltr√¶den, at hun i h√łjere grad ville v√¶re til for folket i stedet for for kulturlivet.

Hvorfor k√¶mper for eksempel danske symfoniorkestre i dag med at tr√¶kke publikum til? I Danmark er der en tendens til, at man s√¶tter sp√łrgsm√•lstegn ved det, som ikke tr√¶kker publikum, hvor man i Tyskland generelt g√•r omvendt til v√¶rks og styrker den kulturelle dannelse - i musik- og kunstundervisningen - for at skabe et publikum til fremtidens kulturinstitutioner.

pil op
Nśste essay
Ikke flere essays