Instruktøren bag Flammen og Citronen, Ole Christian Madsen, har været meget glad for samarbejdet med tyskerne. Alle hans fordomme er blevet gjort til skamme, siger han.

Uden Tyskland var filmen Flammen og Citronen aldrig blevet til noget. Tyskernes endelige finansiering var absolut nødvendig for filmen.

Det siger filmens instruktør, Ole Christian Madsen:
- Samarbejdet med vore tyske partnere har været meget behageligt, og jeg har da haft mine fordomme, som jeg har måttet skrotte.

Tage des Zorns er den tyske titel på Flammen og Citronen, som er baseret på virkelige hændelser og øjenvidneberetninger fra nogle af de mennesker, der har oplevet de to hovedpersoner: Bent Faurschou-Hviid (kendt under dæknavnet Flammen) og Jørgen Haagen Schmith (som Citronen) på allernærmeste hold.

Flammen og Citronen var blandt de meget aktive modstandsfolk i Danmark under Anden Verdenskrig og mistede begge livet i forbindelse med deres indsats. Som tysk co-producent medvirkede filmselskabet Wüste Film.

Filmen er en af de dyreste dansksprogede filmsatsninger nogensinde med et budget på mere end 46 millioner. Optagelserne til filmen fandt sted i Babelsberg-studierne i Tyskland. Store dele af filmen blev også optaget på locations i København og Prag.

- Jeg har aldrig tidligere optaget film i Tyskland, og nu bagefter kan jeg se, at jeg kom med et primitivt billede af landet. Jeg havde den gængse forestilling om kæft, trit og retning. Men vi danskere blev til tider lidt overraskede over, at det var os, der endte med at skulle sørge for tyskernes disciplin. Og jeg må sige, jeg blev meget positivt overrasket over kreativiteten på det tyske hold, siger Ole Christian Madsen.

Han blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 1993 sammen med blandt andre Per Fly og Thomas Vinterberg. Madsen fik sit store gennembrud med En kærlighedshistorie, som var en del af dogmebølgen, der dominerede dansk film i 1990erne. Senere har han haft succes med Nordkraft, en filmatisering af Jakob Ejersbos roman af samme navn.

Verdens bedste studier
Det var udelukkende studieoptagelserne, der foregik i Tyskland. De foregik i UFA-studierne i Babelsberg syd for Berlin, hvor Ole Christian Madsen forventede, at der hang en tung aura fra Marlene Dietrichs tid - men fandt det, han kalder "verdens bedste studier - men også temmelig dyre". Det største kulturchok fik han ironisk nok, da han vendte tilbage til Danmark.

- Det var problematisk at optage i Danmark. Vi var jo vant til fra Prag at kunne køre en arbejdsdag på 12 timer. I Babelsberg kørte vi igennem på ti timer. Men i Danmark - hvor fagforeningerne jo står stærkt - kunne vi kun få lov til at køre en arbejdsdag på otte timer. Det er fint nok, når man sidder på et kontor. Men det er elendigt, når man laver film. Man når utrolig meget mere, når man kan køre igennem i 12 timer, og jeg mener også, vi skal have gjort noget ved kravet om de korte arbejdsdage i Danmark, siger han.

Murermestervillaer
I filmen spilles de to legendariske modstandsfolk af Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen. I de andre roller ses blandt andre Stine Stengade, Peter Mygind, Mille Lehfeldt, Jesper Christensen og Malene Schwartz. De tyske roller spilles af Christian Berkel, Hanns Zischler med flere.

Når Ole Christian Madsen overhovedet valgte at filme i Danmark, så skyldes det de locations, der ikke fås andre steder - lige fra Storkespringvandet i København til de typiske murermestervillaer i provinsen. Han håber dog at kunne optage hovedparten af sin kommende film i Tyskland.

- Vi danskere tror, alting kører så meget på skema i Tyskland, men da jeg holdt farveltale til mit tyske hold til Flammen og Citronen kaldte jeg dem alle sammen for "nogle sympatiske hippier". De havde en mentalitet, som jeg meget godt kunne identificere mig med - og her er jeg godt klar over, at der er regionale mentalitetsforskelle i landet, siger Ole Christian Madsen.

Lokale kulturfonde
Flammen og Citronen har blandt andet fået støtte fra filmfonden i Berlin-Brandenburg, og en af betingelserne for at få støtte fra de lokale tyske fonde var, at lokale kræfter skulle involveres i arbejdet. Det ser den danske instruktør både som en fordel og en ulempe.

- Set fra en instruktørvinkel er det naturligvis ikke altid lige praktisk. Men for det regionale kulturliv har det en uvurderlig betydning, og jeg synes egentlig, det er en meget sympatisk ide, siger han.

Det eneste problem, filmprojektet stødte ind i, var, at ingen af de to store tyske tv-kanaler, ARD og ZDF, ville være med til at finansiere det.

På mindre end et halvt år solgte filmen knap 700.000 billetter i de danske biografer og har stået for hele 11 procent af det samlede billetsalg. Det svarer til, at mere end hver syvende dansker over 15 år har set filmen.