Når talen falder på de mange nye genindspilninger af Disneys klassiske tegnefilm, så er der mange (inklusive denne anmelder), der måske forundres over nødvendigheden, især når man blot kan gense de gamle film. Ja, selv sensei Stegelmann gav for nyligt udtryk for dette på nationalt tv. Man kan også gisne om motivationen, men billet- og filmsalget taler jo deres tydelige sprog.