Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Beyond (96 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 4/10 2011, 22:16 af Kim Toft Hansen

Folkehjemmets skyggebillede


Folkehjemmets skyggebillede

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

På overfladen ser det svenske folkehjems idyl attraktiv og smuk ud. Der er plads til alle ved bordet, og er der nogle, som er ved at glide ned, hjælpes de op på stolen igen. Sideløbende med denne nationale mytologi om folkets hjem findes en række fortællinger, der tematiserer dets skyggesider. Bagsiden er til tider dyster og hengemt, og vender tilbage som et fortrængt psykologisk udbrud.

Den svenske skuespilstjerne Pernilla August spillefilmdebuterer i instruktørstolen med en film, der kigger familieidyllen efter i disse mørke, skyggefulde kroge. Beyond er netop udkommet på dvd.

Filmen handler om Leena, der får et opkald fra sin mor, som nu ligger for døden. Hun har ikke fortalt meget om sin fortid til sin nuværende familie på far og to børn, og derfor kommer det særdeles ubelejligt, da de må rejse til Ystad for at besøge hende. Et følelsestungt ar bliver revet op til et åbent sår hos Leena, der på ingen måde har haft en nem barndom. Hun har længe ingen kontakt haft med sin mor.

Parallelt med rejsen til og besøget hos moderen følger vi hendes fortid, som indebærer faderens vold, druk og svigt over for hende, hendes bror og moderen, der i mange år måtte leve med daglige tæv. Faren og moren havde på den måde hver sin årsag til at leve i dyb druk.

Filmens danske titel er den internationale, som filmen har fået tilkendt i anledningen af, at den er årets svenske bud på en Oscar-nominering. Den oprindeligt svenske er Svinalängorna, hvilket betyder noget i retningen af ’svinestierne’ – formentlig en henvisning til Leenas barndomshjem. Familien flytter til Ystad i Sydsverige fra Finland med ’gode gener’, som hendes far fortæller hende. Disse gener er dog dem, der truer hende til fortielse helt op i nutiden. Filmens hævning til denne nationalbiologiske diskussion motiverer tolkningen som en kommentar til velfærdsidealerne.

Det er dog lidt usikkert, hvad den engelske titel Beyond skal signalere. Hvad er det, vi går hinsides? Handler det om, at Leena skal komme hinsides sin sociale arv? Bryde med det mønster, som hun er udsat for?

Det vil overraske en del, hvis denne film brænder igennem som et endeligt bud på en statuette. Filmens tema og stil er yderst velkendt. Det betyder ikke, at hverken den poetisk-realistiske cinematografi fungerer dårligt, og at ægteparret Ola og Noomi Rapace, der spiller filmens ægtepar i nutiden, spiller skidt. (Jeg ved ikke, om det er sigende, at Noomi Rapace kort tid efter indspilningen søgte om skilsmisse). Snarere er den flotte kameragang og klipning det, der gennemgående fastholder filmens fine niveau. Instruktionsmæssigt viser Pernilla Augusts debut, at hun bestemt har fint fat om sit filmhåndværk.

Det er ikke Augusts skyld, at forlægget i manuskriptet er set så ofte før, og derfor bliver uvedkommende. Endda den seneste, fremragende film, som August selv spiller en af hovedrollerne i, Miss Kicki, tematiserer nogle af de samme ting, men gør det bedre, mere subtilt og med en bredere vifte af fortællemønstre. Særligt Per Flys Bænken springer også i tankerne. Fortællingen om en på overfladen idyllisk familie, der langsomt krakelerer på grund af druk, er selvfølgelig hjerteskærende. Men Beyond tilføjer ikke denne formel noget nyt.

Beyond læner sig opad den stærke tradition for at fortælle film gennem en realistisk stil i Skandinavien. Selvom der er en fin visuel dybde og variation – særligt gennem scener med vand – ligger filmen tæt opad en tematisk socialrealistisk skildring af en families deroute. Dette valg er noget i retningen af det oplagte valg, og derfor er Pernilla Augusts debut som instruktør mere godt håndværk med hjertet på rette sted end en film, der vil stå lysende klart på hverken den skandinaviske eller den internationale filmscene. Den velkendte fortælling er ganske simpelt, ja, for simpel.


Forrige anmeldelse
« No strings attached «
Næste anmeldelse
» Sky Crawlers »


Filmanmeldelser