Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Dreng (90 min.) Købsfilm / SF-Film
Anmeldt 13/8 2011, 07:52 af Kim Toft Hansen

And here’s to you…


And here’s to you…

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ung mand møder ældre kvinde og forelsker sig. Fortællingen er kendt. I Peter Gantzlers debutspillefilm Dreng gentager han fortællingen om den umodne knægt, der endnu ikke har smagt den forbudte frugt. Han møder en dobbelt så gammel kvinde, der tilbyder ham en hel frugtkurv af nydelser. Filmen er et forsøg på at fortælle dybsindigt om dette forhold gennem en kunststiliseret realismerytme, men med et forlæg som Mike Nichols’ klassiker The Graduate (1967) er det svært at finde noget nyt frem, som ikke er fortalt før. Gantzler vil tilsyneladende gerne være kunst, men fortællingen er for banaliseret til, at det kan lade sig gøre.

Christian er en nyudklækket student, der bor i et almennyttigt boligkompleks. Under en festaften byder en pige sig til, men han takker mismodigt og forvirret nej. Han ønsker nærværet, men formår ikke at leve det ud. Dagen efter starter han på et sommerferiejob som viceværtshjælp i samme boligområde, hvor han selv bor. På dette job møder han den noget ældre Sanne, som hurtigt indser, at Christian er tiltrukket af hende. Hjemme forvirres Christians enlige mor af sin søns forandrede sindstilstand, men det varer noget, inden han fortæller om sit forhold. Aldersforskellen er også for ham lidt forvirrende.

Nogle overraskelser og nye oplevelser venter på Christian, og han er ikke helt god til at takle den nye indsigt, han får hos Sanne. Samtidig etablerer Christian et venskabeligt forhold til den fordrukne vicevært, som han hjælper. Flere spor peger på, at de for dem begge finder en erstatning for noget, de har mistet. Viceværten har ingen kontakt til sine børn, og Christians far er død. De udvikler et far og søn-forhold, mens der også antydes noget ødipalt i Christians forhold til Sanne. ”Hun kunne være din mor”, siger Christians mor, der også selv har sine problemer. Det antydes, at hun er en tørlagt alkoholiker.

Dreng forsøger på den måde at etablere et subtilt, usagt niveau, hvor seeren selv skal tænke videre. Niveauet er bare ikke specielt godt gemt, og handlingen om de to personer, der forelsker sig i hinanden, er lettere forudsigeligt. Sebastian Jessen, der spiller Christian, kender vi fra hans eminente præstation i Smukke mennesker. Jessen er en dansk skuespiller, vi tydeligvis kan vente os mere af. Han spiller også meget, meget fint i Dreng, og den bedste præstation fra Gantzler er i dette tilfælde også den fine karakterinstruktion af ham. Christians karakter holder hele vejen.

Marie Louise Wille, som vi kender fra DR’s tv-serie Sommer, spiller rollen som Sanne. Umiddelbart spiller hun fint, men det er i udgangspunktet hendes rolle, der halter. Den delikate grænse mellem overvældende forelskelse og en antydet psykisk lidelse ulmer underneden, men Sanne fremstår mere som en forvirret og jaloux kvinde uden selvkontrol. Karakteren virker uklar og svær at fastholde. Gantzler som viceværten selv er også lidt anonym: Det er svært at instruere sig selv.

Stilmæssigt læner filmen sig op ad en rolig og bevægende realisme suppleret med en række veltilrettelagte vinkler, der adstadigt fortæller uden ord. Scenerummet er i mange tilfælde indskrænket, så det kommer til at minde om et kammerspil. De få karakterer underbygger dette element. Portrættet af en dreng, der (for) sent begynder at opdage sin seksualitet, fungerer på den måde fint. Men mødet med drifternes vold står ikke mål med det gode karakterportræt.


Forrige anmeldelse
« Abernes Planet: Oprindelsen «
Næste anmeldelse
» De kaldte hende Sarah »


Filmanmeldelser