Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Maria Wern – Stum sidder guden (85 min.) Købsfilm / SF-Film
Anmeldt 10/7 2011, 16:37 af Kim Toft Hansen

Forsagte guder


Forsagte guder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er ikke den geografiske kvadrant i Sverige, der ikke har en lokal krimiforfatter. Enhver lokalitet har sin skribent, der behæfter det idylliske hjørne med grumme mord og uhyggelige opklaringer. Anna Jansson har gennem det seneste årti drysset gru og lemlæstelse ud over den østsvenske ø Gotland. Kun de første tre romaner i Janssons serie om Maria Wern er oversat til dansk, men de har ikke vakt den store opsigt. De er udsolgt fra forlaget, og siden de ikke bliver genoptrykt, peger det på, at forlaget ikke rigtig tror på dem. I Sverige sælger de ganske godt, og senest er de blevet omsat til tv-film, som også har været sendt på dansk tv. Nu er den kronologisk første film i serien Stum sidder guden udkommet på dvd. Romanen er fra 2000.

Et bestialsk mord begås på Gotland. En mand er hængt op i et træ omgivet af ni døde dyr. Meget tyder på et ritual af en art, og da en betjent kommer i tanke om et meget lignende mord ni år tidligere uden for Stockholm, ser sagen hurtigt ud til at have et større omfang end først antaget. Maria Wern, der er betjent på Gotland, er lige flyttet til sammen med sine to børn. Hun er alenemor efter farens tidlige død. Mens vi får historien om Marias tilpasning til sit nye liv, følger vi opklaringen af det voldsomme mord, der viser sig at trække tungsindige tråde ind i nordisk mytologi og gudesagn. Sagen kræver pludselig andre kompetencer end dem, politiet normalt betjener sig af.

Snart sagt enhver svensk krimiforfatter med en lille smule succes filmatiseres. Kvaliteten svinger selvfølgelig, når der er så mange produktioner i gang samtidig. Den skandinaviske krimi har med tiden tilpasset sig tv-mediet, hvilket hænger tæt sammen med den serialitet, som de fleste krimiforfattere benytter. Det er den samme efterforsker, der går igen i alle sagerne. Derfor anses tv-serieformatet oftest som den oplagte vej at gå. Det er også tilfældet i forbindelse med Jansson-filmatiseringerne. For fire år siden – midt i fugleinfluenzaepidemien indspilledes syvende bind i serien Fremmed fugl (2006), som netop handlede om fugleinfluenza, hvilket var en ejendommelig måde at slå mønt på et sygdomsudbrud. Nu kan vi få fortællingerne forfra med Stum sidder guden.

Stilen er velkendt fra flere andre svenske krimi-tv-serier. Særlig synes Wallander-serien med Krister Henriksson at have grundlagt en stil, som går igen i mange. Således også Maria Wern. Det drejer sig om et idyllisk møde med yndige lokalitetsskildringer og turistisk cinematografi kombineret med det uhyggelige og det, der sprænger idyllen. Læg dertil en efterforsker, der har nogle personlige problemer og fortidskontroverser, så er formlen ved at kunne anspore til noget, vi efterhånden har set nogle gange. Den struktur er åben og kan behæftes med talrige enkeltstående fortællinger. Det betyder, at hverken Anna Janssons kriminalromaner eller dermed tv-serien om Maria Wern er synderligt originale. Stil og fortællestrategi er efterhånden vældig velkendt.

Maria Wern – Stum sidder guden er nogenlunde velproduceret og velspillet. Filmen gør sig lidt skidt til dvd-mediet, eftersom det er helt indlysende, at den er produceret til reklamekanaler med de retmæssige cliffhangers og fades to black. Filmen var oprindeligt to afsnit i en tv-serie, hvilket også gør, at filmstrukturen virker lidt forceret. Eva Röse er udmærket castet til rollen som Maria Wern – hun kan selvfølgelig ikke gøre for, at rollen er lidt for kedelig og skabelonagtig. Når det kommer til stykket, gør Stum sidder guden ikke rigtig noget forkert, men den gør heller ikke så meget helt rigtigt. Det er en pudeblød mellemvare, der passer fint til aftenkaffen. Fru Jensen får i hvert fald ikke kringlen galt i halsen på grund af for store overraskelser.


Forrige anmeldelse
« Kongens store tale «
Næste anmeldelse
» Shades »


Filmanmeldelser