Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




The Rocky Horror Picture Show (100 min.) Købsfilm / SF-Film
Anmeldt 19/4 2011, 22:01 af Kim Toft Hansen

Blodig mangel på alvor


Blodig mangel på alvor

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Reducér verden for al dens kultur, og du har kun lysten tilbage. Start så derfra, og genopbyg det hele igen ud fra elementære lystprincipper, der nedbryder almindelige kulturelle normer. Så har du Rocky Horror Show. Mænd tiltrækkes nu også af mænd, går i kvindetøj og bruger makeup. Kast så musik fra syndens hule – rock n’ roll – ind ligningen, og ibland kitchede popkulturelle referencer af forskellig art. Så har du opskriften til en af 70’ernes største, vigtigste og mest syrede kultklassikere The Rocky Horror Picture Show. Som så meget andet, der fortjener en relancering, er den netop udkommet på Blu-ray med alt det dekadente ekstramateriale, den fortjener.

For de fleste kræver fortællingen nok ingen introduktion. Hvis ikke den er oplevet på teatrets skrå brædder som musical, er den sikkert konsumeret på et slidt, gammelt VHS-bånd. The Rocky Horror Picture Show er den film, der længst af alle film har været i biografdistribution. Siden den udkom i 1975 har den været i cirkulation, og i dag bliver den vist forskellige steder til midnatsforestillinger med alle de kultiske ritualer, der har skabt sig over de seneste 35 år. Denne Blu-ray-udgivelse er samtidig derfor også en fejring af filmens 35-års jubilæum – den er med andre ord et år forsinket i dansk distribution. Det gør ikke sig meget, for nu kan alle fans synke ned i syndens hængedynd.

For de, der af uransagelige årsager ikke kender til hverken musical eller film, handler fortællingen om det karikerede amerikanske par Brad og Janet, der strander in the middle of f****** nowhere, og må søge hjælp i et nærliggende slot. Her venter en række overraskelser parret, der mødes af mærkværdige tjenestefolk, levende døde og ikke mindst huset herre Frank-N-Furter. Huset består i evig dekadence og letlevende seksuel udfoldelse, der har fået husets herre til at eksperimentere med at skabe liv. Det er nu – netop denne nat – tid til at afsløre idealmanden Rocky, der er proportioneret efter alle antikke forskrifter. Han skal være Frank-N-Furters transseksuelle elsker.

Fortællingen er umådelig simpel og ligetil. Langsomt skal Brad og Janet lulles ind i den frit udfoldede og grænseoverskridende seksualitet, som hersker i det gotiske slot. Filmen fungerer derfor ikke i sig selv. Den er nærmest narrativt tom. I stedet bygger den på et intertekstuelt reservoir – et film voir – af henvisninger til science fiction og gysere. Filmen er, som det måske allerede står klart, en tyk parodi på særligt Frankenstein, men også et væld af B-filmsklassikere og mere højkulturel kunst. The Rocky Horror Picture Show er et hovedeksempel på filmisk postmodernisme, der blander, karikerer og ironiserer over alt forefaldende. Diskoskasteren og Dracula har pludselig et fælles udgangspunkt.

Derfor er filmen og musicalen alene en sand ørkenvandring i referencer og parodier, som i tilgift også trækker kraftige veksler på den samtid, som størstedelen af popreferencerne stammer fra: 50’erne og 60’ernes amerikanske rockkultur. Musikken er derfor også en velklingende parodi på 50’er-rock med alle de rullende guitarriffs og vokalgange i dur, som den kan trække på. Desuden fusioneres musikken med den for eftertiden arketypiske Broadway-stil fra særlig Jim Steinman, der har lavet musik til Meat Loaf. Sidstnævnte har derfor også en kortvarig rolle som sanger i filmen, men karakteristisk for den ironiske og parodiske vinkel, så myrdes Meat Loaf i en ”blodig” mangel på alvor.

Blu-ray-udgivelsen er en kulmination på mange års fejring af en kultklassiker af dimensioner. Udgivelsen indeholder for det første to versioner af filmen – den amerikanske og den britiske. Derud over er flere af de tidligere jubilæumsproduktioner inkluderet, fra 10-års og 15-års jubilæerne. Musikvideoer, forskellige features af varierende længde, finder vi, samt slettede scener, kommentarspor, en alternativ slutkreditering og musikscener uden sang. Med andre ord er denne udgivelse af Rocky Horror Picture Show en udgivelse, der for alvor udnytter det pladspotentiale, der er på disse udvidede skiver. Der er faktisk noget at komme efter her. Om det så bare er en genoplevelse af en af de mest holdbare musicals, er det hver en krone værd. Filmens og musicalens succes er i sig selv en ”time warp”. Se den, og forstå hvorfor.


Forrige anmeldelse
« Lemmy «
Næste anmeldelse
» Livet skal leves »


Filmanmeldelser