Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Bad Biology (85 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 1/4 2011, 09:40 af Torben Rølmer Bille

Mutantpikken angriber!


Mutantpikken angriber!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

At kroppen er det helt centrale i nærmest al horror, er der vist ikke den store tvivl om. Hvad enten kroppen lemlæstes, mishandles, invaderes af en fremmed livsform, påføres en ondsindet sygdom, genopstår fra de døde, eller om den, som eksempelvis i mange af Cronenbergs film muterer eller udvikler sig til noget helt nyt, så er gyset ofte forbundet med den forvrængede, udkrængede, smadrede eller muterede menneskelige krop. Det er ofte i mødet med den på én gang velkendte og sært fremmedartede krop gyset opstår.

Det er, som måske kan ses af det ovenstående, virkelig mange måder at skildre den uhyggelige krop på og det kan også gøres mere eller mindre elegant. Der er de film der er så kropslige, at man nærmest instinktivt gemmer fingerspidserne idet man ser close-upet af neglen der knækker idet den unge kvinde trækkes modvilligt og skrigende ned i kælderen. Der er de film, der giver seeren fysisk ubehag når vi ser videnskabsmandens muterede krop forfalde langsomt foran vore øjne. Der er endda de film, der præsenterer den monstrøse krop, som ligefrem nærmer sig det æstetisk smukke.

Filmmageren Frank Hennenlotter har igennem mange af sine film undersøgt forholdet mellem det abjekte, den menneskelige seksualitet og naturligvis gyserfilmens mere traditionelle virkemidler. Det har han gjort i films som Basket Case, Brain Damage og Frankenhooker. Hennenlotters forrige film Basket Case 3 var fra 1992, så han har holdt en 16 års pause fra instruktørstolen indtil Bad Biology kom i 2008. Nu er filmen blevet gjort tilgængelig for fans af det bizarre, takket være de gode folk på Another World Entertainment.

Det kan lige så godt slås fast fra starten, Bad Bilogy er ikke en film der vil tiltale alle. Hennenlotter foretrækker faktisk at blive omtalt som exploitation-filmmager, snarere end gyserfilmsinstruktør og ser man Bad Biology er der heller ingen tvivl om at exploitation virker som en passende betegnelse. Hennenlotter er her ikke kun ude på at chokere og forarge, han har samtidig et mål om at vise så mange nydelige, afklædte kvinder som overhovedet muligt.

Plottet, hvis man kan tale om et sådant, er at vi følger en kvinde, der er blevet født med hele syv klitorisser og derfor en nærmest umættelig appetit på sex. Problemet er dog bare at så snart at hun har ubeskyttet sex med en mand, så får hun trangen til at dræbe ham ovenpå orgasmen og ofte ganske spektakulært. Dertil kommer at hun kort tid efter samlejet føder en hæst skrigende mutantunge, som hun straks smider væk.

Sideløbende følger vi en ung mand, der mildest talt har problemer med sin diller. Idet den var meget lille da han var barn forsøgte han via operationer og hormonindsprøjtninger at gøre den større. Uheldigvis for ham voksede den sig derefter så grotesk stor, at det medførte to problemer. Først og fremmest begyndte den at få sit eget liv, tale til ham og tage kontrol over den unge mands liv, for det andet må han bygge en speciel motoriseret onanimaskine, som er den eneste måde han kan tilfredsstille sig selv på.

Disse to muterede, seksuelt afsporede individer er naturligvis skabt til at møde hinanden og selv om deres romance først tager fart i den sidste fjerdedel af filmen, så er deres respektive historier faktisk ganske underholdende at følge.

Bad Biology er på ingen måde en fremragende film, især hvis man giver sig til at sammenligne den med mainstream (gyser)film. Hvis man derimod sammenligner den med klassiske exploitationfilm, giver det mere mening. De to hovedrollers præstationer synes bevidst overdrevne og i det hele taget er det en film der ikke rigtigt synes at have noget overordnet formål med at vise os det som den gør, ud over at være langt ude. På udsatte steder forsøger den endda at virke pseudopsykologisk i sin tilgang til sit eksplicite stof og det kan, mildest talt, virke en anelse krampagtigt.

Til gengæld hører den til den kategori af film, der er så mærkværdigt dårlige, at det i sig selv bliver interessant. Nu følger der et eksempel, til at underbygge førnævnte, som sikkert vil forekomme som en unødig spoiler - så har du lyst til at se Bad Biology bør du springe til næste afsnit nu. Filmens tilsyneladende formålsløse svælgen i en række scener mod slutningen hvor pikken, som har revet sig løs fra sin ejermand, tager på liderligt hævntogt i nabolaget er både latterligt og lattervækkende. Den brager op gennem gulvet, ud gennem paneler og jagter letpåklædte, skrigende ungmøer, indtil den hopper op i deres skød.

Det er altså en virkelig bizar film, som man på godt og ondt har svært ved at glemme når man først har set den. Den er så tåbelig i både sit præmis og plot, at man er sært underholdt hele vejen igennem, især hvis man holder af denne type tossede fortællinger.

Det mest ærgerlige er bare at slutningen forekommer en anelse forhastet, for bedst som vore to unge mennesker har fundet hinanden, er der rulletekster. De der kender Hennenlotter vil også vide at han aldrig har været en fantastisk karakterinstruktør, men i stedet en som søger det overdrevent mærkelige og med Bad Biology bliver det ikke meget mere underligt. For de der i stedet leder efter en solid body-horror film som kan skræmme, så kan det anbefales at lede efter en af Cronenbergs mange fremragende værker i stedet.


Forrige anmeldelse
« World Invasion: Battle Los Ange... «
Næste anmeldelse
» You Will Meet a Tall Dark Stran... »


Filmanmeldelser