Femte film i den svenske serie Johan Falk er udkommet på dvd. De udkom egentlig alle seks samtidig, men de er ude i enkeltstående dvd’er, så de kan købes hver for sig. Det er måske en skam, særligt hvad angår de første tre, men det giver gradvist mere mening i forbindelse med fjerde film Leo Gaut, der næsten fuldt ud efterlod de gode føljetonspor fra de første film til fordel for en mere selvstændig film. Det resulterede i en middelmådig fortælling, der kun udmærkede sig ved nogle spændende koreografier af jagtscenerne. Femte film er af samme skuffe, og skulle man tro, at det ikke kunne blive mere uinteressant end fjerde film, så er her beviset. Operation Nattergal er den absolut ringeste film i serien.

Filmen tager fat på et af svensk krimis favoritemner: trafficking. Johan Falk og resten af GSI-gruppen er, da vi træder ind i fortællingen, tæt ved at have optrævlet et baltisk-svensk netværk, der handler med østeuropæiske kvinder, som kommer til Sverige for at tjene penge på prostitution. Politiet får forbindelse til en kvinde, der i udgangspunktet ser ud til at være blandt de onde, men det viser sig, at hun ikke er del af foretagendet for egen vindings skyld: Hun har brug for penge til at forsørge sit syge barn i Polen. Falk og en af hans kolleger overtaler hende til at hjælpe politiet med at samle beviser mod netværket, så de kan sætte dem forsvarligt bag lås og slå.

Problemet med filmen er for så vidt ikke temaet. Trafficking er et grufuld hverv og en kriminel aktivitet, der på det groveste udnytter sagesløse ofre. Problemet er – lidt som det også gjaldt Leo Gaut – den narrative opbygning. Vi kender som seere stort set alt til netværket fra starten, fordi GSI allerede har optrevlet det – det eneste, de mangler, er beviser. Det betyder, at det, som skal bære spændingen i filmen, er, om de så rent faktisk når at få fat i tilstrækkelige beviser, inden personerne glider dem af hænde. Og da de så er kommet tæt nok på – ca. 2/3 inde i filmen – er det eneste, der kan bære den sidste tredjedel, at skurken igen stikker af. Det er ganske simpelt ikke nok til at gøre en film vedkommende.

En anden ting, der står groft hen i det uvisse, er filmens titel: Operation Nattergal. Denne konstellation af ord indgår ikke i selve filmen, og er altså kun en uklar titel. Og ja, noget af overvågningen foregår godt nok om natten (og den er jo helt gal), men det giver ikke nødvendigvis titlen mere dybde. Titlen er for så vidt blot et fint kendetegn for, hvad filmen er: ganske tom. Der er absolut intet at komme efter i dette femte afsnit af Johan Falk. Det er på sin vis en skam, da de første tre film – i sit fokus på både politiet og de kriminelle – faktisk fungere ganske fint. Nu ved jeg endnu ikke, om sidste film i serien opper sig i forhold til denne omgang spild af tid. Men skulle det ikke være tilfældet, så nøjes blot med at købe de tre første. Måske er det derfor de er udgivet enkeltvist.