Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Blood Creek (87 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 1/10 2010, 13:32 af Torben Rølmer Bille

Nazistuhyret i Midtvesten


Nazistuhyret i Midtvesten

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Selv om historiebøgerne efterhånden for længst har forsøgt at gøre det Tredje rige langt mindre okkult end det egentlig var (f.eks. i bogen Nazimyter af Dan H. Andersen), og som man ser det i Hollywoodfilm, hos tegneserietegneren Mike Mignola eller i hos en række andre fiktioner, så kommer man ikke udenom at kombinationen af nazisternes fascination af magtsymboler, magi og esoteriske videnskaber er fascinerende. Hvis man leger med tanken om at nazier ikke alene er folk med en forskruet ideologi, men at de tillige har en skummel, diabolsk plan med deres systematiske ondskab, så forekommer cocktailen pludselig at blive dobbelt så effektiv. Netop en meget led, nærmest udødelig nazist med okkulte evner er den altoverskyggende skurk i horrorfilmen Blood Creek.

Filmen starter med et flashback hvor vi i slutningen af 30erne befinder os i en lille flække i det amerikanske midtvesten. En tysk immigrantfamilie får et brev hvori det annonceres at en gesandt fra det Tredje rige, Richard Wirth, vil ankomme til farmen for at studere en stor runesten som familien har fundet under deres pløjning. Runestenene dukker op flere steder rundt omkring i verden og der er de der hævder at de kan give de som er i stand til at afkode dem evigt liv. Noget som sikkert er ekstremt brugbart, når man er en krigsførende nation. Så inden man kan nå at heile tre gange står With på dørtærsklen og forklarer familien at disse runesten kan sikre Hitler og co. det absolutte verdensherredømme.

Vi springer frem til nutiden hvor vi møder Evan, hvis bror Victor har været forsvundet i en årrække, efter de to var på jagt sammen. Pludselig en dag banker Victor på Evans dør og beder ham om at pakker det mest nødvendige. Victor vil nemlig tilbage til det sted, hvor han har været holdt fanget i alle disse år for at tage hævn over dem der holdt ham fanget. Stedet er naturligvis samme gård som optrådte i filmens start og idet de to brødre ankommer, får de – uden at tage sig tid til at tænke over konsekvenserne - sluppet Wirth ud fra den kælder, som familien – med magiske midler - har holdt ham fanget i siden fyrrerne. Derfor må Evan og Victor, sammen med familien forsøge at nedkæmpe den nærmest udødelige nazi-magiker, som nu også er blevet i stand til at genoplive og kontrollere de døde.

Blood Creek er både en ganske medrivende og stramt komponeret gyserfilm, der på trods af nogle forholdsvis jævne CGI effekter giver seeren præcis det som man kan forvente af en film med et sådant præmis. På sæt og vis er det en variation over slasherfilmen, for Wirth kan nemt sidestilles med andre udødelige monstre, med den væsentlige forskel at han tillige er nazi. Det er ikke sikkert at alle filmentusiaster kan lide denne type af film, men er man frisk på at kaste alle former for realisme overbord og i stedet bare hygge sig med en ondskabsfuld nazitroldmand, der praktiserer blodmagi og som stadig drømmer om verdensdominans, så er Blood Creek en film der med garanti vil behage.

Det er helt tydeligt at filmen her har en erfaren instruktør bag roret, for skuespillet og hele iscenesættelsen af denne b-gyser er over standarden for denne type film. Joel Schumacher kan skrive en del ujævne produktioner på sit CV, men selv om man måske kan undres lidt over valget af ham til netop denne type genrefilm, så tilføjer det nu alligevel en vis kvalitet som mange andre, lignende produktioner ikke besidder.

Selv om Blood Creek stadig placerer sig i den bedre evne af de overnaturlige, brutale gysefilm, så er den ej heller så fornyende eller original, at den formår at stikke voldsomt ud fra mængden af nutidige gysere. Det ligger lige til højrebenet at gøre den arketypiske onde nazist endnu mere ond ved også at lade ham beskæftige sig med sort magi, men det ændrer ikke på det faktum at filmen langt hen af vejen følger den gængse dramaturgiske formel for denne type film og det er i grunden lidt synd, når man faktisk har gjort sig lidt umage med at skabe en ganske interessant skurk.


Forrige anmeldelse
« *REC 2 «
Næste anmeldelse
» Isolde »


Filmanmeldelser