Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Med ild og sværd (175 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 18/8 2010, 07:35 af Torben Rølmer Bille

Arme riddere


Arme riddere

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Uanset om man kender noget som helst til Polsk historie fra midten af 1600-tallet eller ej, så er der masser at se på i det episke drama Med sværd og ild (org. Oginem i Mieczem), der dog mares gevaldigt af en ganske irriterende lydside.

Filmen er fra 1999 og var da den udkom den dyreste film produceret i Polen nogensinde (den blev overgået i 2001 af Quo Vadis, som i øvrigt er skrevet af den samme forfatter: Henry Sienkeiwicz) og det kan helt klart ses, for alt fra kostumer over kulisser til de imponerende slagscener, hvor store hære brager sammen, er intet mindre end imponerende at skue. Men for at forstå hvorfor de slås og hvem de stridende parter er, hjælper det på forståelsen, hvis man har en smule kendskab til det fjendskab, der i 1646 eksisterede mellem det polske aristokrati, ukrainske kosakker og bondehære.

Selv om den militære og historiske baggrund sikkert er nok så vigtig, så er filmens centrale handling centreret om et trekantsdrama mellem dem smukke prinsesse Helena og to bejlere. Hun er i filmens start blevet lovet bort til Bohun, men han er en skidt karl. Derimod mødes Helena ganske tilfældigt med den unge ridder Jan til et selskab, og de forelsker sig hovedkulds i hverandre. Bohun blive naturligvis rasende og kidnapper derfor kort tid efter pigen, mens Jan samler sine mænd omkring sig for at få hende tilbage.

Det skal dog vise sig ikke at være så nemt, for jagten på prinsessen må afbrydes på grund af forviklinger i landet. Kongen står overfor invaderende styrker og dertil kommer, at bønderne i landet griber deres høtyve og opfører sig vældigt obsternasigt. Derfor må Jan opgive sin jagt på sin udkårne og i stedet vise at han sammen med sin håndfuld trofaste og gæve gutter, er i stand til at hjælpe håndfast til dér hvor det kræves.

Med ild og sværd er en ganske mærkværdig film, for selv om kampscenerene er imponerende orkestreret og selv om filmen har alt hvad der egentlig kræves af en rigtig drengefilm: blodige slag, en håndfuld brave mænd, onde fjender, en smule kærlighed, en ond heks og en lang række slåskampe, så er slutresultatet ganske underligt.

Den er ikke kun sær i kraft af sit atypiske klippetempo, som sikkert kan bunde i at filmen er fra Østeuropa, men langt mere forstyrrende for helhedsoplevelsen er det, at hver gang der tales andre sprog end polsk (og det gøres der ofte, idet mange af heltenes modstandere har andre modersmål) så er der en neutral polsk stemme, der simultanoversætter det sagte. Det minder lidt om at se Pippi Langstrømpe hvor man både kan høre den svenske tale og den danske oplæserstemme.

Lydsporet er derfor ret kritisabelt, for i det mindste burde udgiverne have fundet en kopi af filmen, hvor det originale spor var helt intakt. Mandsstemmen bryder nemlig konstant illusionen om fordybelse, som filmen gerne skulle skabe. I stedet mindes man hele tiden om at man er i færd med at se en film, som er blevet eftersynkroniseret så alle de, der er i stand til at forstå polsk, men ikke kan læse undertekster også kan følge med.

Selv om dette er ufatteligt enerverende så er filmen stadig underholdende, på trods af sin lange spilletid. For der bruges bestemt ikke megen tid på at blotlægge politiske strategier eller tom snak om kærlighed og mandsmod – i stedet får man et episk drama, der ustandseligt søger at give smæk for skillingen gennem dynamiske optrin og flotte scenerier, samtidig med at den også vil bibringe den historieinteresserede nogle enkelte (misvisende) facts om de mest legendariske helte fra Polens fortid.

Filmen appellerer nok primært til de der har en interesse i historiske dramaer og de fordums konflikter der eksisterede i midten af 1600 tallet. Den er også interessant, idet filmen også kan ses som en afspejling af de forhold og fordomme, der eksisterer de enkelte folkeslag mellem når vi se mod øst (a la den antipati, der historisk set kan være mellem svenskere og danskere). Filmen kan dog sagtens nydes af de, der bare har lyst til at se alternative måder at skabe episke film på end de ofte meget computergrafiktunge film vi har fået fra Hollywood i de senere år, men vær forberedt på at den meget snakkesalige polak utvivlsomt vil forstyrre helhedsoplevelsen.


Forrige anmeldelse
« The Lovely Bones «
Næste anmeldelse
» Den 2. side »


Filmanmeldelser