Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Hora (90 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 11/8 2010, 08:17 af Torben Rølmer Bille

Norsk vildskab


Norsk vildskab

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Som faste læsere har kunnet fornøje sig hen over sommeren 2010, så sker der ganske meget meget i dansk indiefilm for tiden og vender man blikket mod vore naboer mod nord, så synes undergrunden i Norge også at røre voldsomt på sig. I trit med udviklingen af en moderne norsk gyserfilm (eks. Rovdyr, Fritt Villt 1 & 2, Villmark oa.) er lavbudget filmene også begyndt at følge med. Mest imponerende er nok Død Sne fra sidste år, som i skrivende stund er ved at blive genindspillet i Hollywood, om dette også bliver skæbnen for filmen Hora er dog stærkt diskutabelt, for dens grundlæggende idé er en man har set et utal af gange før.

Filmen er en ekstrem low-budget udgave af rape/revenge filmen, som gerne vil sælge sig på at være en vaskeægte grindhouse film – problemet med dette er blot at det er meget svært at lave en ”ægte” grindhouse film, med mindre man hedder Rodriguez eller Tarantino til efternavn. Genren rape/revenge byder i sagens natur byder både på scener med voldtægt og med blodig hævn, så det er i og for sig et godt udgangspunkt. Ser man bredt på denne genre inkluderer den film som Last House on the left [remaket er anmeldt hér] – House on the Edge of the Park samt en hel række mainstreamfilm, der måske ikke er så ekstremt voldelige men som stadig undersøger selvtægten som tema – f.eks. The Brave One.

I Horas åbningssekvens ser vi to unge piger, der går ned af en øde skovvej, de diskuterer hvor langt der er til hytten og de skal naturligvis lide en krank skæbne, for umiddelbart efter et par billygter tændes bliver de begge voldtaget og dræbt – ikke nødvendigvis i nævnt rækkefølge. Vi springer i tid og sted, for i næste nu følger vi den unge pige Rikke (der spilles af pornoskuespillerinden Isabel Vibe) som tager væk fra kæresten og hen til familiens ødegård, vistnok for at arbejde på en roman hun er i færd med at skrive. (Har man i øvrigt tid til at glane på hendes laptop skærm undervejs virker det snarere som en meget kort novelle).

Udenfor ødegården passes Rikke op af flere af de lokale mænd, blandt andet en dansktalende politimand og en retarderet kioskekspedient. De virker alle som om de er meget interesseret i at komme i bukserne på Rikke, selv om hun bestemt og surt afviser dem, dukker de efterfølgende berusede op og forgriber sig på Rikke.

Efter voldtægten er fuldbyrdet, skærer en af voldtægtsmændende ordet ”Hora” (på dansk ”luder”) ind i panden på vor unge, storrygende hovedperson og efterlader hende til sin egen skæbne. Hvorfor Rikke ikke slås ihjel som sine veninder fra starten af filmen vides ikke. Der går dog ikke længe før hun har fundet faderens gamle jagtgevær frem fra gemmerne, savet løbet over og efter også at have fundet en hækkesaks er Rikke klar til at gøre livet surt for hendes overfaldsmænd.

Hora er en utrolig banal film, der udmærker sig ved at den formæssigt forsøger at gøre flere ting. Der skiftes mellem farve og S/H, der er det typiske ”Evil Dead”-cam i skoven, der er indimellem bevidst lavet ”billedudfald” (som om filmen – der tydeligt er optaget på digital video – vil illudere det er en ”rigtig” film vi ser), der er mystiske hak i lyden og ideen med at der pludselige mangler en filmspole er langt bedre udnyttet i Planet Terror. Det er alle sammen gimmicks man har set før og selv om der kan deles point ud for kreativitet, fungerer det aldrig helt efter hensigten.

Denne kreative tilgang ti lmediet redder på ingen måde Hora, der kun vil være rigtig interessant for de, der ikke kan få nok af hhv. indie- og rape/revenge-film. Specialeffekterne er hæderlige, og selv skuespillet fungerer på udsatte steder, men det gør heller ikke Hora til en specielt god film. Grunden til dette er at der er alt for mange scener, hvor der ikke sker noget som helst. Vi ser Rikke ryge nok en smøg, mens hun ser tænksomt ud af vinduet. Vi ser Rikke danse lidt rundt med sig selv og et glas rødvin. Vi ser Rikke rejse sig fra en stol, gå ud af rummet (og billedet) for så lidt efter at dukke op igen med et eller andet i hænderne uden der klippes en eneste gang fra den oprindelige kameraindstilling..

Alle disse stilleben er ikke med til at opbygge hverken en klaustrofobisk stemning eller en fortættet atmosfære, det er i stedet med til at få seeren til at gribe remoten. Det er ikke eksperimenterende, det er bare jævnt kedeligt at overvære. Uden at afsløre for meget så går der næsten en hel time af den samlede spilletid på halvanden med ingenting, hvilket gør, at Horas egentlige spilletid ligger på omkring en halvtime.

Filmen forsøger også at være ganske eksplicit, idet den lader sin hovedperson rende helt nøgen rundt med hendes forskellige våben. Man ser også maltrakterede tissemændsattrapper men selv om Isabel Vibe er nydelig at se på, selv smurt ind i blod, er der sikkert mange ungersvende, der nok havde foretrukket at se hende i Dajten eller Sex i Oslo, for hér at opleve hende i reelle hardcore sexsekvenser. Faktisk kan det undre en gammel fan af exploitationfilm som undertegnede, at filmmagerne ikke valgte at lave deciderede pornografiske voldtægtssekvenser, når nu de havde en pornoskuespillerinde i hovedrollen. Det er eksempelvis set i film som den franske Baise-Moi. På den måde kunne det have gjort deres film langt mere chokerende og muligvis endda realistisk end er tilfældet, for med mindre man virkelig er fan af denne slags film, så er der altså ikke mange gode grunde til at spilde sin tid på Hora.


Forrige anmeldelse
« Kvinden der drømte om en mand «
Næste anmeldelse
» From Paris with love »


Filmanmeldelser