Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




The Bourne Ultimatum (111 min.) Købsfilm / Universal/Sony
Anmeldt 5/12 2007, 20:14 af Torben Rølmer Bille

Klapjagten intensiveres


Klapjagten intensiveres

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Hukommelsestab er i virkeligheden en meget sjælden lidelse – men som David Bordwell vistnok sagde engang, så er det godt, at der ikke er nogen, der har fortalt det til forfattere, for så var der en masse film og bøger der aldrig havde set dagens lys. I blandt disse kan tælles Robert Ludlums romaner om den hukommelsestabsramte agent Jason Bourne. Filmserien, hvor Matt Damon spiller Bourne, har nået det tredje afsnit, og sammenlignet med de to forrige film er der blevet skruet gevaldigt op for tempoet.

The Bourne Ultimatum tager sin begyndelse næsten umiddelbart efter slutningen af The Bourne Supremacy. En såret Bourne jagtes af det russiske politi ovenpå en voldsom biljagt. Han har sat sig for at komme til bunds i sagen om Treadstone, og han vil nu ikke lade noget stå i vejen for at finde svar på de spørgsmål, der har plaget ham så længe – hvad er hans sande identitet, og hvem kan drages til ansvar for hans stjålne identitet? Samtidig er det lykkedes en engelsk journalist, som har skrevet en artikelserie om Bourne, at få insider-viden omkring et nyt tophemmeligt projekt. ”Blackbriars” er kodenavnet for en ny, opdateret udgave af Treadstone, en slags underafdeling til CIA, der har bemyndigelse til at handle udenom Washington.

Idet journalisten ringer til sin redaktør og nævner Blackbriars, går hele det digitale overvågningsmaskineri i gang – Echelon lytter naturligvis med, og folkene i projektet sætter alt ind for at få flere informationer fra journalisten, vigtigst af alt: navnet på hans kilde inde i organisationen. Bourne er ude efter det samme, men når kun at få fat i organisationens navn, før en kugle rammer journalistens hoved midt på Waterloo station. Både snigmorderen og resten af organisationen har nu igen Bourne på radaren, og dette er udgangspunktet for en vild jagt, der strækker sig over både landegrænser og kontinenter.

The Bourne Ultimatum er den mest hektiske Bourne-film til dato; det er ikke en film, man skal se, hvis man lider af stress eller forhøjet blodtryk, for hvis man synes, at den unge protagonist var presset før, så er det ingenting imod de horder af modstandere og politimænd, der jager ham i treeren. Det sker dog ikke helt på bekostning af et veldrejet plot, som heldigvis også gemmer på et par overraskelser og vigtige tilføjelser. Der dukker eksempelvis nye brudstykker op fra Bournes hukommelse, og man imponeres gang på gang over den unge helts snarrådighed mod totalt umulige odds.

Repetitativt vellykket er det også, at man følger jagten på Bourne dels gennem de maniske efterforskere, der vil have ham dræbt for en hver pris, og del fra hans eget perspektiv. Det faktum, at alle skuespillere tager deres karakterer meget alvorligt, er med til at distancere serien fra en lang række agentfilm, hvor man aldrig er i tvivl om, hvorvidt den smokingklædte helt klarer ærterne. Liv og død er alvor, og dette faktum, koblet med en lang række rå actionsekvenser, er sikkert medvirkende til seriens store popularitet.

DVD’en huser, ud over selve filmen, en række korte ”behind-the-scenes”-film, hvor filmmagien pilles stykvis fra hinanden, og endnu engang får man et indblik i, hvor omfattende sådan en produktion er. Instruktørens obligatoriske kommentarspor kan vælges til filmen, og endelig er der cirka et kvarters fraklippede scener, som blot bliver vist i en lang køre uden nærmere præsentation. Seeren må gætte sig til, hvor disse scener oprindeligt var tænkt placeret, og desuden gisne om begrundelsen for, hvorfor de ikke nåede den færdige film. Et postuleret svar kunne være, at alle scenerne var dialogscener, der sikkert har været med til at sætte filmens tempo betragteligt ned.

Selv om Robert Ludlum ikke nåede at skrive flere bøger i serien om Jason Bourne inden sin død i 2001, har forfatterkollegaen Eric Van Lustbader skrevet to fortsættelser, og uden at afsløre for meget kan slutningen på The Bourne Ultimatum godt opfattes som et komma frem for et punktum. Kan standarden fra denne film – som jeg umiddelbart vurderer som seriens bedste – holdes, er en mulig fjerde film i trilogien noget, som man godt kan begynde at glæde sig til.


Forrige anmeldelse
« Joe Strummer: The Future is Unw... «
Næste anmeldelse
» Kim Ki-duk Collection (Crocodil... »


Filmanmeldelser