Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Gæster fra Rødby (126 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 2/12 2009, 21:02 af Torben Rølmer Bille

Hjernetrilogien afsluttes


Hjernetrilogien afsluttes

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Man må som akademiker indrømme, at der er noget sært fascinerende over brødrene Lund Madsens shows. For selv om selv om man måske godt kan spore rødder i en dansk revytradition, så er det vist første gang at nogen har skabt tre shows af to timers varighed og ladet dem handle om mystiske dyr, naturfænomener, filosofi og ikke mindst den menneskelige hjerne. Selv om man måske er langt bedre tjent med en bog om kognition og neurologi, så formår Madsen-brødrene at servere nogle af de mest interessante aspekter fra naturvidenskabens syn på det menneskelige sind, i en indpakning der ikke alene er let fordøjelig men også virkelig fornøjelig.

Peter Lund Madsen er – naturligvis – ”the straight man”, der med stor fortælleglæde og selviscenesat tørhedsfaktor præsenterer publikum for undersøgelser og fakta om hjernen, som langt de fleste enten ikke er klar over, eller i hvert fald ikke tænker over til daglig, mens brormand Anders sørger for de lidt mere onkelagtige, letbenede indslag. Det er derfor også sandsynligt at showets titel Gæster fra Rødby (der jo er nært beslægtet med udtrykket Russere i Lysthuset) er Anders’ påfund – men ud over et billede af Finn Nørbygaard ved et byskilt, så er titlen udelukkende en der skal sælge showet og ikke en del af talestrømmen.

I sagens natur må det også være svært at finde på en titel, der er dækkende for alle de emner som Brd. Madsen i løbet af to timer når at berøre. Der er smidt et par sange, fremført af Pernille Vallentin (som de fleste nok bedst husker fra Nordkraft og de enerverende bro-bizz reklamer) ind mellem brødrene Madsens karismatiske jongleren med ord, begreber, fakta og platheder og selv om de fremføres fint, så farer man næppe ud og køber pladen.

I dette tredje og - ifølge brødrene Madsen selv - sidste hjerneshow (de to forrige var Mr. Nice Guy og Enden er Nær) fokuseres især på den mærkværdighed, at den virkelighed som vi dagligt oplever ikke, lige som Sokrates og Descartes påpegede, er reel. Til forskel fra filosofien forklares dette i brødrenes show via neurologien. I showet forklarer Peter, hvordan det som vi gennem vore sanser antager for den skinbarlige virkelighed i realiteten blot er en tilnærmelse af noget reelt, som menneskehjernen konstant søger at forklare og fortolke. Således, mener Peter, går vi alle konstant rundt og skaber vores egen personlige opfattelse af verden omkring os, uvidende om at denne proces rent faktisk er langt mere subjektiv end man normalt tror.

Som kontrast til denne afsløring, der måske vil få enkelte seere til at miste fodfæstet, så kaster Anders sig blandt andet ud i en længere monolog der søger at forklare hvor usselt et dyr nøgenrotten fra Etiopien er, især fordi Anders er blevet klædt ud som en – hvilket vil sige at han ligner, som han selv siger det; ”noget der kun kommer ud i fri luft i herrernes omklædningsrum”. Men i showet er der også tid til at tale om universet, om Schrödingers kat, om Edisons glødepære og meget meget mere.

Et af de få indslag som man godt kunne have været foruden, er de klip der optræder med ”snobberne” fra Rytteriet, nærmere bestemt Martin Buch og Rasmus Botoft. Figurerne har blandt andet optrådt i Normalerweize, og selv om de måske fungerer særdeles godt på storskærm i Bellevue, hvor de sætter showet i gang både før første akt og efter pausen, så er det knap så virkningsfuldt hjemme i stuen.

En kritik af brødrene Madsens show kunne gå på, at det er alt for ordrigt og informativt på bekostning af den rene underholdning, men så bør man også tænke på hvor meget man i virkeligheden kan sige at man har lært efter at have set to timer med Ørknenes Sønner eller en aften med stand-up. Undertegnede finder i hvert fald Gæster fra Rødby rigtigt godt, måske mest på grund af Anders Lund Madsens enestående evne til at opbygge sætninger, som han synes at have endog meget svært ved at få afsluttet.

Det fede ved de herrer Madsens show er, at de formår at underholde samtidig med at de også videregiver faktuelle informationer, der måske kan være med til at gøre enkelte af deres seere bare lidt klogere, eller om ikke andet, lidt mere nysgerrige på alle de mystiske, mærkværdige og finurlige ting som ikke kun findes i tykke bøger men som rent faktisk kan opleves rundt om os hver dag …måske med undtagelse af den etiopiske nøgenrotte.


Forrige anmeldelse
« The Reader «
Næste anmeldelse
» Ninja Assassin »


Filmanmeldelser