Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Happy Tree Friends – 1 sæson (420 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 14/11 2009, 14:44 af Torben Rølmer Bille

Nuttet og blodigt


Nuttet og blodigt

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Selv om man måske til stadighed som gammel tv-seer, kan undres over hvor lidt musik der i virkeligheden sendes på Music Television (MTV) så er det til gengæld svært, ikke at blive imponeret over kanalens evne til konstant at være med på noderne. Det er således MTV der har gjort det populært at opføre sig ulækkert tumpet og tillige filme det, gennem shows som Jackass, Dirty Sanchez og senest Nitro Circus, men MTV har også gjort sig bemærket ved at være med helt fremme når det gælder provokerende animationsfilm.

I 90erne fik Beavis & Butthead de fleste rettroende dydsmønstre til at kløjes i klidkiksen, senere kunne man se modellervokskendisser slå hinanden til plukfisk i Celebrity Death Match og en af de seneste påfund er showet, som hedder Happy Tree Friends.

Happy Tree Friends startede oprindeligt som et animeret show, der udelukkende kunne ses på ens computer. De voldelige eskapader blev produceret i programmet Flash, men indholdet var så stygt, sygt og muntert ulækkert, at det blev en enorm succes, efter det startede i 2000. De sider hvor trævennerne optrådte, fik omkring 15 milioner hits hver måned, hvilket ledte til at serien affødte en regulær tv serie i 2006.

De glade trævenner er en samling af enormt nuttede dyr, der ligner en mellemting mellem noget som et japansk animestudie og Disney kunne have fundet på, men man skal ikke lade sig narre af deres farvestrålende, tuttenuttede univers, for som omslaget på dvd-boksen så rigtigt advarer så er det; ”Voldsomt! Ikke tilladt for børn!”

De enkelt episoder varer omkring 20 minutter og afsluttes altid med en morale i form af et – ofte fortærsket – ordsprog. Dette hænger så gerne sammen med de sindssygt voldelige eskapader, der konsekvent udspiller sig som en del af handlingen. De antropomorfe dyr, er alle elskelige (med mulig undtagelse af vaskebjørnene Lifty & Shifty, der er seriens kriminelle takket være deres naturlige ansigtsmasker). De nuttede væsener taler alle med vrøvlestemmer og går så ellers rundt i forholdsvis dagligdags situationer, der pludseligt udvikler sig foruroligende farlige. Afsnittene kulminerer gerne med, hvad der bedst kan beskrives som en dominoeffekt af afrevne lemmer, hjernemasse, åbne knoglebrud, øjne der hænger i nerveender og andre opfindsomme måder seriens skabere kan få aflivet trævennerne på.

Umiddelbart kan dette forekomme både sygt og dumt – som en form for hadsk kommentar til børnenes uskyldige verden - men man kan også sagtens se Happy Tree Friends som en næsten naturlig videreudvikling af den absurde men også ganske voldelige animationstradition, som vi kender fra de klassiske Tom & Jerry film, Warners Roadrunner, Speedy Gonzales og mange af Tex Averys film. Dertil kommer at ideen om at forene blodige excesser med slapstickhumor kan opleves i en række klassiske splatterkomedier, som eksempelvis Braindead, Shaun of the Dead, oma.

Happy Tree Friends er bestemt ikke noget, der vil falde i alles smag og nærværende anmelder havde også lidt svært ved at fordøje de første par afsnit, især i de scener hvor de to bamser - faderen Pop og hans søn Junior - kommer galt af sted. Det sker flere gange at faderen hjælpeløs må se til at hans knægt kommer ud for de mest frygtelige ulykker og det er jo noget, der i den grad kan provokere ens gamle faderhjerte.

Det var dog forholdsvis nemt at skifte mening undervejs, for hvis humor ikke rører eller provokerer, så kan den også nemt forekomme lidt tandløs og ligegyldig. Happy Tree Friends udmærker sig ved en opfindsomhed, hvad angår både de forskellige tænkte ”setups” som danner rammen for nedslagtningen men det er selvfølgelig især de blodige ”payoffs”, som gang på gang overrasker seeren, da man har svært ved at forestille sig at det næste afsnit kan blive endnu mere grotesk end det man ser lige nu.

Man kan finde en vis trøst i at de elskelige dyr genoplives uden en eneste skramme i næste afsnit og derfor har dyrene i Happy Tree Friends den iboende karakteristik som Tex Avery engang fremsatte om sine animerede dyr – nemlig at uanset hvor tung en ting katten fik i hovedet, eller hvor mange gange den blev kørt over af damptromlen, så skulle den bare lige ryste sig selv tilbage i form, så den kunne fortsætte sin jagt.

Happy Tree Friends er ikke stor animationskunst og kan på ingen måde måle sig med de førnævnte klassiske animationsfilm fra den gyldne æra, men hvad serien måske mangler af finesse har den til gengæld til overflod af i dens udtryk. Det er groft, svinsk, ubehageligt og ikke mindst sært dragende.


Forrige anmeldelse
« Baader Meinhof-komplekset «
Næste anmeldelse
» Last House on the Left (2009) »


Filmanmeldelser