Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Nu er det ikke sjovt længere (207 min.) Købsfilm / Nordisk Film / DR
Anmeldt 21/10 2009, 17:05 af Torben Rølmer Bille

Det holder stadig!


Det holder stadig!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er altid med en smule bæven, at man vender tilbage til en tv-serie, som man kun har gode minde om, for det der ofte kan ske er, at man bliver slemt skuffet – for det er langt fra alle ting fra fortiden, der kan klarer tidens tand uden problemer. Særligt slemt kan det blive når man kaster sig over ting fra firserne. Der er dog al mulig god grund til ukritisk at fare ud og investere i DVDen med alle otte afsnit af Nu er det ikke sjovt længere, for som den opmærksomme læser garanteret allerede har opdaget, så holder serien stadig 100 %.

Konceptet er simpelt. To enormt voksne voksne sætter sig for - nærmest systematisk - at undersøge, hvordan børn oplever verden, så derfor kaster de to hovedpersoner sig hovedkulds ud i at lege alskens lege og tale om børns verden. Hvis de kommer det mindste i tvivl så kan de altid konsultere ”den store voksenbog” som, lige som ”Grønspættebogen”, rummer alle de svar som de leder efter.

De to hovedpersoner har tillige hver deres maskot som de ofte tager frem og som fungerer som en mellemting mellem en baby og en bamse. Tom har en gammel sutsko og den lidt mere voksne Jess har en batteridrevet barbermaskine som han passer på.

I hvert af de afsnit er der et overordnet tema som der gennemgås og så er der altid en iørefaldende, ofte ret funky sang som bliver fremført. Hvert afsnit indledes af hitsangen ”Fy, fy, skamme, skamme” som langt de fleste i min generation kan synge med på i sin helhed og hvert afsnit afsluttes med den lige så iørefaldende sang, som deler navn med serien.

Tanken om to voksne mænd der på den måde klovner rundt og leger voksne, der leger børn, lyder umiddelbart ret tåbelig – men nok kun for alle de, der af uransaglige årsager ikke kender serien i forvejen, men man skal virkelig være født under en gnaven stjerne for ikke at blive i rigtigt godt humør når man kaster sig over serien. Har man nemt til latter derimod, vil man tage sig selv i at grine højlydt af de løjer som præsenteres, for McEwan og Ingerslev er helt igennem fantastiske sammen.

Nu er Jess og Tom jo heller ikke fremmede for hinanden, for flere år før Nu er det ikke sjovt længere var en realitet, lavede de sammen med Jesper Klein og Lykke Rasmussen tv-serien Klyderne, der var blandt halvfjerdsernes bedste danske satireserie. Ofte var Klyderne politisk, surreel, anarkistisk, grænseoverskridende og de kan vist bedst beskrives som en pæredansk udgave af Monty Pythons Flying Circus.

Efter den store succes med Nu er det ikke sjovt længere fortsatte Jess og Tom med serien Omsen og Momsen, der på mange måder mindede om den anmeldte serie. Endelig så slog makkerparret sig sammen med Tommy Kenter, Ole Fick og Ghita Nørby i serien Ude på noget. Nu er det ikke sjovt længere er en klassiker i dansk børne-tv men selv om det næsten har tredive år på bagen, så føles den på ingen måde støvet. Selv hos den ellers meget forvente minikritiker, der deler adresse og gener med nærværende anmelder, var Nu er det ikke sjovt længere så stort et hit, at han valgte at vise episoder til sine kammerater. Bedre reklame kan en sådan serie næsten ikke få, og forhåbentlig behøver den det heller ikke, for det er en kvalitetsserie, der byder på mange, mange sjove påfund, skæve situationer, fantastisk, funky musik komponeret af Søren Kragh-Jacobsen, der fremføres af nogle af de bedste i branchen og ikke mindst så har den Tom og Jess, der leger noget så formidabelt godt sammen og som sørger for at både de børn og voksne som ser den kan grine både sammen og af hinanden.

Mens vi endnu engang smiler og klukker over løjerne i Nu er det ikke sjovt længere kan vi så kun glædes over at de resterende klyder efter mange år fandt sammen i sommers og lavede en kortfilm - en såkaldt ”fredsfilm” som, ifølge B.T., blev til i forbindelse med kulturhuset Krudttøndens 25 års jubilæum. Forhåbentligt er der mere på beddingen og lad dette være en opfordring til også at genudsende nogle af klydernes bedste momenter på DVD.


Forrige anmeldelse
« Juletestamentet «
Næste anmeldelse
» The Wrestler »


Filmanmeldelser