Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Hundehotellet (68 min.) Købsfilm / Sandrew Metronome
Anmeldt 22/9 2009, 18:31 af Torben Rølmer Bille

Svenske besynderligheder for de mindste


Svenske besynderligheder for de mindste

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

I Sverige har man en tradition for at lave finurlige tegnefilm. Langt de fleste 70´er børn herhjemme, kan sikkert godt huske både Kalles klatretræ og Alfons Åberg. Senere har vi set både Peddersen og Findus og en videreførelse af traditionen ved animator Magnus Carlssons film henvendt til et noget ældre publikum, mest kendt er han nok for musikvideoen til Paranoid Android med Radiohead.

Det er svært at sætte fingeren på præcis hvad det er som gør en animeret film genkendelig svensk, men det handler vist både om den håndtegnede, ofte lidt rystende, enkle streg koblet med historier, der kendetegnes af et meget roligt fortælletempo, hvor der gives rum til fordybelse, men ikke altid til forklaring. Hundehotellet, der netop er udkommet på dansk DVD, er ingen undtagelse til den regel.

Filmen er instrueret af en af svensk animations absolutte superstjerner Per Åhlin, der også kendes for den fantastisk lune julefilm Sagan om Karl-Bertils Julafton, som også er blevet sendt en del gange på dansk tv. Desuden har Åhlin arbejdet med Dunderklumpen og de animerede udgaver af Laban det lille spøgelse, føromtalte Alfons og mange flere ting. Men det er indtil videre kun blevet to film som han både har skrevet og instrueret; Rejsen til Melonia, der var en form for palimpsest over Shakespeares The Tempest og så Hundehotellet, der vist bedst kan beskrives som en krimi-gyser-komedie for de allermindste.

Filmen handler om den gemytlige hund, Hr. Henning, der i filmens start sover i et værelse, hvor to mystiske hunde kommer ud af et billede og stjæler en Ægyptisk brevpresser. Hr. Henning opsøges kort tid efter af sin ven Picasso, der forsøger at lokke vor helt til Paris, så de kan komme lidt væk fra deres regnvåde hverdag. De når dog aldrig Paris for inden de får set sig om, er de kørt en omvej og ender på det mystiske hundehotel, som var afbilledet på det fotografi som de to tyve kom ud af. De indlogerer sig og inden længe kommer flere mærkelige hændelser deres vej.

Det overordnede mysterium kredser om en snedig samling banditter, der forsøger at franarre en godtroende amerikansk hund en masse dollars, ved at sælge ham en masse ægyptiske artefakter, der naturligvis er uægte. Det er dog ikke mysteriet der er det centrale i Hundehotellet, det er snarere den hyggelige og lidt mærkværdige stemning som filmen emmer af.

Hotellet er, ud over de ret besynderlige skurke, fyldt med særlinge og originaler, der med garanti vil glæde ungerne. Som voksen tilskuer kan man også godt smile lidt af alle de karakterer, der synes at være bygget over forskellige velkendte personager fra kriminal- og populærlitteraturen og med et voksent ræsonnement kan man da også godt blive lidt irriteret over at filmens mysterium ikke er tydeligere forklaret, men dette skyldes i høj grad de forventninger man som voksen har til plot og struktur i denne type af fortællinger.

Når det centrale stemmeskuespil udføres af Wikke og Rasmussen kan man heller ikke klage, for selv om d’herrer måske ikke når op på højde med den svenske original, så er det knageme ret tæt på. Dialogerne er lige så skæve og mærkelige, som alle de hændelser og hunde vi ser på hotellet.

Ungerne vil med garanti more sig over de mange surreelle indslag, de mærkværdige optrin på hotellet, filmens konstante fokus på mumier, Ægyptisk magi og naturligvis de slapstickelementer der har sneget sig ind. Det kan godt lyde som om filmen er meget løs i kanterne men det er faktisk dens styrke, for når filmen på denne måde konsekvent nægter at besvare alle de spørgsmål den stiller, vækker den ungernes naturlige nysgerrighed og fantasi.

Selv om filmen godt kan ses af de allermindste, så er det nok børn over fem der vil få størst glæde af Hundehotellet. Den er et fint bevis på at man hverken har nødig at have store computere eller have kontorer i Asien eller Amerika for at lave fine tegnefilm. Den beviser også med al tydelighed at det er iderigdom og humor der driver værket, og man kan så kun undre sig over at der skulle gå hele ni år, før filmen endelig udkom på DVD herhjemme.


Forrige anmeldelse
« Centervagten «
Næste anmeldelse
» Mother of Tears »


Filmanmeldelser