Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




I Love You, Man (105 min.) Biografversion / Universal / UiP
Anmeldt 18/6 2009, 18:33 af Claus Krogholm

I Love You, Man


I Love You, Man

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er de komikere, der gør højlydt opmærksom på sig selv: Jim Carrey, Jack Black, Will Ferrell osv. Og så er der de, der er så diskrete, at man dårligt bemærker dem. Man ved, man har set dem før, men kan ikke lige sige hvor. Sådan har det længe været med Paul Rudd, der har haft biroller i film som The 40 Year Old Virgin og Knocked Up. Faktisk gjorde han sig først bemærket helt tilbage i 1995 i Clueless, men hans underspillede form for komik har aldrig ført ham helt frem i rampelyset. Før nu. Det er ikke mere end et par måneder siden, man kunne se ham i den fine komedie Role Models, og nu kan han så ses i nok en hovedrolle i I Love You, Man.

Det er en såkaldt bromance - en sammentrækning af brother og romance - dvs. en film om et tæt venskabsforhold mellem heteroseksuelle mænd. Peter Klaven (Paul Rudd) er ejendomsmægler med udsigt til succes, hvis han blot kan få solgt Lou Ferrignos (der spillede Hulk i tv-serien af samme navn) prangende villa. Derfor tager han springet og frier til kæresten Zooey (Rashida Jones), der siger ja. Hun ringer straks til veninderne for at fortælle den gode nyhed, og det går op for Peter, at veninderne allerede er informeret om ret så intime detaljer om Peters og Zooeys liv. Og samtidigt går det op for ham, at han ikke har så nære venner. Faktisk har han ikke nogen, han vil kunne bede om at være forlover ved brylluppet. Han har altid haft kærester og tætte forhold til kvinder, men de mandlige venner forsvandt efter high school. Så nu starter en desperat jagt på nye venner inden brylluppet. Det fører til en række kiksede og katastrofale man-dates, før han ved et tilfælde render ind i Sydney Fife (Jason Segel), der tilsyneladende er lige præcis den bedste ven, han leder efter. De drikker øl sammen, har en fælles lidenskab for bandet Rush og jammer i Sydneys man cave (adgang forbudt for kvinder). Peter lærer, at man som mand godt kan dele private og intime tanker med andre mænd. Problemet er bare, at venskabet med Sydney er ved at blive så intenst, at Peter næsten glemmer sin kommende brud.

Det er måske ikke den mest originale historie, men den er solidt fortalt uden at forfalde til hverken overdramatisering eller platheder. Komikken ligger i detaljen og det fine skuespil. Paul Rudd underspiller med vanlig distance, og brillerer i Peters kluntede forsøg på at blive one of the guys. Jason Segel er overbevisende som en ven, man kunne have lyst til at hænge ud med. Og så er der en række fine, komiske præstationer i birollerne. Jon Favreau, Andy Samberg, Jane Curtin og ikke mindst J.K. Simmons, der er kostelig som Peters jordbundne far.

Det er ikke en film, der udløser lårklaskende grin, men den er konstant morsom. Og Paul Rudd demonstrerer nok engang, at stor komik godt kan skabes med små midler.


Forrige anmeldelse
« Mine aftener i Paradis «
Næste anmeldelse
» Drag Me to Hell »


Filmanmeldelser