Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Operation Valkyrie (115 min.) Købsfilm / SF-Film
Anmeldt 6/6 2009, 00:14 af Kim Toft Hansen

De faldne på slagmarken


De faldne på slagmarken

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Operation Valkyrie er kendt af mange, og var det sidste attentat – ud af 15 – mod Hitlers magt under den anden verdenskrig. Den foregår i 1944 kort tid efter den store landgang i Normandiet, og af samme grund har flere højtrangerende militærfolk indset, hvor den tyske nationalsocialisme bærer hen. Efter dette og Operation Barbarossa mod øst bliver det tydeligt for flere, at Hitler ikke (kun) synes at operere i det tyske riges interesse. Derfor sætter en række tyske modstandsfolk sig for at gå direkte efter kilden til problemerne: Adolf Hitler selv. Det handler filmen Operation Valkyrie om.

Det er for tiden en skov med fyldige træer, vi skal se igennem for at komme frem til små lysninger, der bringer gode, kvalificerede og ikke mindst historiske film om den anden verdenskrig. Der er rigtig mange om buddet for tiden, og der er i sandhed gået march i den for at få den sidste lille narrative dråbe vredet ud af det tyvende århundredes mest interessante – og gruopvækkende (måske hænger det sammen) – periode. Historien om operation Valkyrie har således blot ventet på at blive omsat til film.

Claus Krogholm antyder – i sin biografanmeldelse af filmen – visse problemer i skildringen af hovedtænkeren bag operation Valkyrie (læs i øvrigt også denne for det introducerende resumé). Det betyder ikke, at når vi modtager en spændingsfilm, som filmen her reelt set er, at den dermed skal dømmes op imod sit historiske forlæg. Det er dog interessant, hvordan Operation Valkyrie bliver omsat til en større politisk revolution under krigen, selvom dette ikke nødvendigvis var tilfældet. Det er klart, at et attentat mod Führeren selv er et militært mytteri af kaliber, men filmen her får antydet nogle lidt søgte intentioner hos modstandsgruppen om store forandringer i det tyske rige.

Aristokraten og officeren von Stauffenberg – spillet lidt firkantet af Tom Cruise – havde efter alt at dømme forandringer i tankerne, efter han har set udryddelser og problematisk magtudfoldelse. Men på bundlinjen udspringer tankerne bag den omfattende operation af mere personlige årsager, nemlig den katolske kirkes undertrykkelse i det nazistiske Tyskland. Stauffenberg var troende katolik, og med dette blik så han en mangel på retfærdighed i de mange udryddelseslejrer og skånselsløse udnyttelse af unge soldaters liv uden sejr i sigte. Men der er fra disse religiøse og etiske aspekter – som ikke er medtaget i filmen – et stykke vej til de antydninger af parlamentariske vendinger i modstandsgruppen, som filmen antyder. Dette er filmens lidt søgte budskab, men det skal selvfølgelig siges, at Stauffenberg aldrig meldte sig ind i partiet.

Sigtet i filmen er historisk, og derfor er den også en samlet historisk påstand, men grundlæggende er den et krigsdrama med fyldige og udfoldede spændingsmomenter, der fungerer helt efter hensigten. Det er et tegn på fint koreograferet spænding, at spændingen – og den uvished, som spændingen udspringer af – faktisk fungerer, selvom vi jo kender udfaldet af attentatet. Omvendt så lider Operation Valkyrie under samme arketypiske problemer, som den traditionelle krigsfilm om denne store krig som regel altid gør: Visse tyskere bliver lige en tand for ’ariske’, hvorved den mørkhårede Tom Cruise kommer til at stå som en lidt for stor modsætning til. Det er pudsigt, at det tyske selvbillede af krigen – i flere andre film – synes langt mere troværdigt end det billede, som mange amerikanske film før og nu har givet. Og det er på trods af, at det i givet fald ofte er sværest at læse sig selv udefra.

Derfor bliver filmens slutning også filmens svageste punkt. Filmen igennem har hertil været en nøjsom spændingsfilm med flere gennemtrængende karakterpræstationer, hvor overraskende end den engelske stand-up komiker Eddie Izzard er i rollen som tysk officer. Til slut sværtes spændingen dog til i nogle melodramatisk sentimentale henrettelsesscener, hvor filmens – heldigvis yderst nedtonede – kærlighedsfortælling om Staffenberg og dennes kone får det sidste ord. Når alt kommer alt, så er det kærligheden, det hele kommer an på – i amerikanske storfilm. Derfor er Operation Valkyrie en broget oplevelse, men helt grundlæggende er det en yderst velfungerende spændingsfilm.


Forrige anmeldelse
« The Midnight Meat Train «
Næste anmeldelse
» Lightning over Water »


Filmanmeldelser