Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




The Incredible Hulk – The Original Series (ca 62 timer min.) Købsfilm / Universal
Anmeldt 19/2 2009, 22:41 af Torben Rølmer Bille

Hulk, som vi husker ham


Hulk, som vi husker ham

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Selv om der sikkert er rigtigt mange raske drenge, hvis allerførste møde med Marvels’ måske mest brutale superhelt Hulk består i de flotte computeranimerede udgaver af ham, som kunne ses i de to Hulk-film fra 2003 og 2008, vil deres nørdede fædre hævde, at det aldrig har været den originale Hulk. Fædrene har en referenceramme, der stammer fra et utal af Marvel-tegneserier, hvor Hulk optræder og måske primært fra den amerikanske tv-serie om Hulk, som blev skabt i perioden 77-82.

Efter det amerikanske tv-selskab CBS havde enorm succes med et par tv-film om det populære grønne bæst i 1977, blev det besluttet fra øverste hånd, at succesen skulle efterfølges af en regulær tv-serie. Det skete, og nu er alle fem sæsoner endeligt blevet samlet i en rigtigt fin box fra Universal. Der er i alt 24 DVD’er med gennemsnitligt fire afsnit på hver. Med en spilletid på over 60 timer, er der derfor lagt op til det helt store nostalgitrip.

Hver gang David Banner bliver ude af stand til at kontrollere sine følelser sker følgende: skuespiller Bil Bixby bliver belyst med grønt lys, der klippes til Bixbys forpinte ansigt nu pyntet med grønne kontaktlinser, klip til stof, der rives itu, idet grønne muskler spændes, og dernæst erstattes han af en grønmalet muskelmand i Lou Ferrignos skikkelse. Selv om man, som voksen ikke har nogen problemer med at gennemskue, hvordan denne helt centrale metamorfose er lavet, så er der stadigvæk noget sært magisk over scenerne. Det trækker tråde tilbage til barndommens fjernsynsoplevelser - en tid før tv mistede sin uskyld til usle reality shows og Dirty Sanchez.

The Incredible Hulk er en serie, der kan nydes af hele familien – eller i hvert fald de medlemmer af familien, der synes Hulk er sjov - for selv om Hulk i sagens natur smadrer både skurke og inventar i laber slowmotion, så er det hele tiden hyggeligt og fuldstændigt retfærdigt.

Pilotepisoden The Incredible Hulk er naturligvis historien om doktor Banner, der forsøger at finde årsagerne til at almindelige mennesker i ekstreme situationer pludselig får uanet styrke. Han er selv traumatiseret over sin kones død, især da han kunne have reddet hende, hvis han havde kunnet mønstre de samme ”superkræfter” som de, han studerer. Han opdager, at der er en sammenhæng mellem solpletter, gammastråling og de situationer, hvor folk er i stand til at foretage sig ting, der involverer overmenneskelig styrke.

I et dristigt forsøg udsætter Banner derfor sig selv for en massiv gamma-bestråling, men noget går helt galt, og han forvandles til Hulk. Hulk smadrer! Han har ingen erindring om episoden, da han vågner som Banner igen, men langsomt kan han af omvej stykke sammen, hvad det er, som må være sket. Han må derfor iscenesætte sin egen død for at indlede jagten på en kur mod det monster, der lurer indeni.

A Death in the Family er den anden minifilm, der stort set fastsætter plotstrukturen for alle andre afsnit. Handlingen i langt de fleste Hulk-episoder beskriver, hvordan Banner, der konstant er på flugt fra tabloid-journalisten Jack McGee, der har sat sig for at afsløre hemmeligheden bag Hulk. Banner kommer netop ind i folks liv, idet de pudsigt nok har allermest brug for hjælp af den ene eller den anden slags. Banner hjælper med lægelige og snusfornuftige råd, mens Hulk klarer ærterne, når situationen spidses dramatisk til. Selvom det måske kan forekomme lidt repetitivt, så er det faktisk denne variation over temaet, der gør Hulk så seværdig. Seeren ved godt, at det hele løser sig til sidst, og men det ændrer ikke ved det faktum, at man gerne vil se præcis hvordan.

Ulig mange andre serier fra denne periode, som eks. Space 1999 så oplever man, når man genser Hulk ikke nær den samme skuffelse over gensynet med barndommens idoliserede fjernsynsserie. Hulk holder stadigvæk 100 %, til trods for det noget kiksede tøj og fjollede frisurer. Styrken ligger naturligvis i både figuren, der synes at være en solid sammenblanding af Dr. Frankensteins godhjertede uhyre og Dr. Jekyll & Mr. Hyde, men også i det faktum at de medvirkende tager deres roller ret seriøst, og de fleste spillere er ganske gode.

Det forlyder, at Bill Bixby ikke var til stede, når man indspillede scenerne med Lou Ferrigno. Det var ganske bevidst, fordi Banner som bekendt ikke har nogen erindring om, hvad det er Hulk foretager sig i sine raserianfald. Heri kan måske ligge en af forklaringerne på, hvorfor hovedpersonen kommer til at fremstå så overbevisende.

Det helt centrale budskab er naturligvis, at det er de, der vil ondt, som altid taber (og/eller får tæsk af Hulk), og de gode, retfærdige mennesker, som vinder. Selv om man som indebrændt kulturradikal måske kan finde dette budskab alt for simplistisk, så ændrer det ikke ved, at det passer perfekt ind i en serie om en mand, der bliver til en grøn kæmpe, når han bliver sur. Det har hele tiden været tænkt som en serie, hvor hele familien kan se med.

Det eneste, der mangler for at gøre samlingen komplet, er de Hulk tv-film, der blev lavet efter serien var blevet stoppet, nemlig The Incredible Hulk Returns (1988), The Trial of the Incredible Hulk (1989) og The Death of the Incredible Hulk (1990) – men disse kan naturligvis erhverves separat. Det er også lidt af et mysterium, hvorfor den nordiske DVD-udgivelse ikke rummer noget af det ekstramateriale, man kan finde på region1 udgaven, men det gør mindre, idet serien er nok i sig selv.

Har man derfor altid haft et blødt punkt for den følsomme, grønne kæmpe, og har man lyst til at gense en tv-serie, der kun på få steder får en til at græmmes lidt, men som i øvrigt er helt igennem seværdig, så er det bare med at tage ferie, få fat i de mange timer med Hulk og have nok popcorn klar.


Forrige anmeldelse
« Skolepigernes hemmeligheder «
Næste anmeldelse
» Burn After Reading »


Filmanmeldelser