Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




In Darkness (100 min.) Købefilm / Sony
Anmeldt 27/8 2018, 17:10 af Torben Rølmer Bille

Den havde jeg set komme…


Den havde jeg set komme…

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Når man holder af thrillergenren (i alle dens afskygninger) er der, i langt størstedelen af disse fortællinger, næsten altid et plottwist. Sagt på en anden måde, så er der en afsløring mod filmens slutning, der gør at historien eller vores opfattelse af enkelte figurer ofte bliver vendt helt på hovedet (tænk bare på slutscenen i The Usual Suspects eller afsløringen af Tyler Durdens identitet i Fight Club). Så når man konfronteres med en film i denne genre, eksempelvis den nye In Darkness, så vil den aktive, opmærksomme tilskuer med garanti forsøge at finde ud af filmens twist, før filmen selv afslører det.

I tilfældet med In Darkness havde undertegnede allerede kort inde i filmen, i al ydmyghed, forsøgt at gætte på filmens centrale overraskelse og det skulle vise sig at være nærmest præcist sådan det hele hang sammen. Dette skyldes måske at både filmens cover og start kommer med lidt for tydelige hints til den opmærksomme.

Denne overraskelse vil selvsagt ikke blive afsløret i denne anmeldelse, for det kan jo være at det blot var anmelder som var heldig og at filmens overraskelse faktisk vil være reel for mange andre af filmens seere. Det skal også i samme åndedrag slås fast, at selv om overraskelsesmomentet udeblev, så var filmen stadig ganske underholdende og seværdig.

Faste læsere af Kapellet vil vide at The Graham Norton Show ofte bliver brugt som referencepunkt og heller ingen undtagelse denne gang. Da Natalie Dormer (der både spiller filmens altoverskyggende hovedrolle, men som også har produceret og skrevet manus til filmen sammen med kæresten Anthony Byrne) var gæst hos Graham , kunne hun fortælle at det havde taget hende næsten ni år at få filmen lavet. Ni år fra første ord i manuskriptet til den færdige. Dette vidner lidt om, hvor svært det er for folk i branchen at få støtte til at lave en independent film, som de har hele den kreative kontrol over. Dormer, som mange kender som Margeary Tyrell fra verdens mest populære tv-serie Game of Thrones, var træt af at få tilbudt roller som ifølge hende selv ikke udfordrede hende som skuespiller og samtidig var et portræt af en virkelig stærk kvinderolle. Det mener hun selv hun kunne ændre på hér.

Om rollen i In Darkness kan man stille spørgsmålstegn ved, for selv om Dormer spiller den blinde pianist Sofia med ganske stor overbevisning og selv om filmen er både medrivende og spændende, så er det muligvis lidt svært at se præcis hvordan denne (kvinde)rolle adskiller sig så markant fra andre vi har set for nyligt. Tænk blot på film som Mother!, Red Sparrow eller lignende (og nej, man skal ikke hedde Jennifer Lawrence for at være med på denne liste).

Filmen handler som sagt om en blind kvindelig pianist, der bor i et mondænt kvarter i Londons centrum. Hun gennemgår sine daglige rutiner og vi ser allerede i filmens start, hvordan hun har en smule kontakt med den kvinde, der bor i lejligheden oven på Sofias. Overboen har tydeligvis personlige problemer, for en dag skynder hun sig ind i husets elevator til Sofia. Hun flygter tilsyneladende fra sin aggressive og voldsomme kæreste. Sofia hører efterfølgende et skænderi fra lejligheden og i næste nu et skrig og et brag, da overboen lander på fortovet neden for bygningen.

Det skal vise sig at overboen ikke er en frøken hvem-som-helst, men datter af en bosnisk general bosiddende i London. Sofia bliver derfor bedt om at spille klaver til en mindeceremoni for datteren. I løbet af sen søgelige dag og her viser det sig hurtigt, at alt ikke er så enkelt som man måske først havde troet. Langsomt men sikkert blandes Sofia nemlig ind i en ganske farlig verden, der trækker tråde tilbage til krigen i eks-Jugoslavien.

Det er svært, som en der virkelig holder af thrillers, ikke at have set mange af disse delelementer tidligere; en blind kvinde, et muligt mord, international politik, osv. – men de bliver i In Darkness benyttet ganske effektivt.

Dormer er god i rollen, ligesom hendes medspillere er det, men desværre lider filmen lidt under at plottwistet, når alt kommer til alt, bliver en anelse søgt. Det er til gengæld ikke nok til at seeren vil skuffes over In Darkness for det er en ganske vellavet, velspillet lille film, som nok skal holde sin tilskuer interesseret i den lidt over halvanden times tid som filmen varer.


2313
Forrige anmeldelse
« Call me by Your Name «
Næste anmeldelse
» Mary Magdalene »


Filmanmeldelser