Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Kingsman 2-movie collection (265 min.) Købefilm / 20th Century Fox Home Entertainment
Anmeldt 3/3 2018, 17:06 af Teddy Tofte

Højt at flyve, åh så dybt at falde


Højt at flyve, åh så dybt at falde

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De to Kingsman-film er nu blevet udgivet i én pakke, så vi kan få fornøjelsen af begge film lige efter hinanden.

Kingsman: The Golden Circle
Den nyeste film i serien er Kingsman: The Golden Circle fra 2017. Instruktøren Matthew Vaughn vender tilbage med sin kombination af ultra-vold, barnlige jokes og fysisk umulige, overblæste actionscener. Filmen handler om en skrædderbutik i London, som rent faktisk er et skalkeskjul for en top-top-hemmelig organisation af britiske spioner, kaldet for Kingsman. Vores helt er stadig den unge knejt fra Essex, Eggsy (Taron Egerton), som i kølvandet på sin ven og mentors død, Harry Hart (Colin Firth), skal holde gang i verdensfreden, alt imens han må opretholde en perfekt britisk attitude sammen med sin kæreste, den svenske kronprinsesse.

Men Kingsmans hovedkvarter og de fleste af agenterne bliver udslettet af en ondskabsfuld narkohandler, Poppy (Julianne Moore), en kvinde som er fascineret af 1950'erne og mest minder om en klassisk husmor. Det er så op til Eggsy og hans makker, Merlin (Mark Strong), at rejse til USA og få hjælp af deres amerikanske kollegaer, Statesmen, for at redde verden fra Poppys planer.

Jeg kunne sagtens fortælle dig, hvordan Poppy - som lever i en højteknologisk fæstning baseret på 50'ernes amerikanske popkultur i den sydamerikanske jungle - har tænkt sig at ødelægge verden, men planen er for kedelig, for lang og for kompliceret til at tage sig af.

Det er ikke nødvendigt at påpege, at filmen kører i højt gear det meste af tiden, nøjagtig ligesom den første film, men i The Golden Circle starter actionsekvenserne fra første minut og slapper sjældent af i sin spilletid på 141 minutter, et minuttal som i den grad er helt unødvendig. Når filmen endelig fokuserer på plot eller dialog, er der meget lidt af det, som er interessant at lytte til eller se på, da det for det meste er kopier af scener fra den første film - scener som i The Secret Service gav mening for plottet, men som her kun er med, fordi det var en succes i den første film.

I denne film får vi besøg af store amerikanske skuespillere som f.eks. Channing Tatum, Jeff Bridges, Pedro Pascal (fra Narcos) og Halle Berry, alle som det meste af tiden overspiller den sydstatslige amerikaner og cowboy-klichéen. Problemet med at introducere en organisation som Statesman er det samme problem, som når James Bond f.eks. møder CIA i sine film: hele konceptet om en britisk superspion eller organisation virker til at falde til jorden, eftersom det amerikanske efterretningsvæsen det meste af tiden er sådan en magtfuld faktor, at alle andre efterretningsvæsner virker så latterlige og små.

Den første film forsøgte i det mindste at virke interesseret i sine figurer ved at give dem en lille smule baghistorie og følelsesmæssig vækst, men i 2'eren er alt det kun en måde at fylde tiden på imellem de store scener. Vaughns stil med slowmotion, action, koreografien og vittighederne er her kun med til at øge kedsomhedsfaktoren i stedet for at genoplive dem.

Kingsman: The Golden Circle er et udmattende og skuffende forsøg på at genskabe alt det gode, som var med i den første film, og det er svært at se, hvordan de har tænkt sig at gøre det bedre, hvis det hele skulle munde ud i en tredje film.

Kingsman: The Secret Service
Den første film i serien er Kingsman: The Secret Service, som blev udgivet i 2014. Min anmeldelse af Kingsman: The Secret Service kan læses her

Hvis vi skal koge anmeldelsen ned til en kort mening, så bryder jeg mig meget om den første film. Det er både en hyldest til spiongenren, men også et frisk pust på action- og komediegenren, samtidig med at den er utrolig flot filmet, koreograferet på en helt fantastisk måde, og den er i besiddelse af et glimrende soundtrack.

2'eren føles som en fordummende, kedelig udgave af den første film, og jo mere jeg tænker over det, desto mere hader jeg Kingsman: The Golden Circle - men det kommer nok mere af frustration. Kingsman: The Secret Service havde en ny tilgang til konceptet om spioner og verdensherredømmet, som en fortsættelse kunne bygge videre på, men det gør den ikke. Overhovedet ikke!


2255
Forrige anmeldelse
« Game Night «
Næste anmeldelse
» Black Panther »


Filmanmeldelser