Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Grusomme Mig 3 (90 min.) Købefilm / Universal
Anmeldt 9/1 2018, 08:54 af Torben Rølmer Bille

Tag gruen hjem!


Tag gruen hjem!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De smukke mennesker, som giver sig tid til at læse denne skribents anmeldelser vil vide, at han har et svagt punkt for det franskbaserede animationsstudie Illumination. Da det i sensommeren 2017 blev kundgjort at det var folkene her, der fik muligheden for l at skabe en animationsfilm baseret på Nintendos stærkeste profil Mario, var der mange der undrede sig over at valget faldt på netop Illumination, frem for f.eks. et japansk animationsstudie. Dette undrede dog ikke Kapellets udendte, for Illumination har gentagne gange vist at de er et vældigt dygtigt animationsstudie, der besidder en ganske skæv form for humor, blandt andet derfor virker de umiddelbart som et oplagt valg til at kunne formidle Marios farvestrålende arkadeunivers i spillefilmsform.

Nu er det dog ikke Mario, men Gru, hans minions og ikke mindst hans familie, som det skal handle om i det efterfølgende, for Grusomme mig 3 er udkommet på BluRay og som man kan læse sig til i vores anmeldelse af biograffilmen er det en film, som leverer varen, både i forhold til verdensklasseanimation og en camp’et hittepåsomhed.

Da Kapellet hader at gentage sig selv, vil der i denne omtale ikke blive bragt en form for handlingsreferat, for enten kan man klikke hen på biografomtalen eller endnu bedre, så kan man rejse sig fra sin computer, tablet eller smartphone, tage ud i verden og erhverve sig et eksemplar af BluRay-filmen. Det er meget muligt at Grusomme mig 3 allerede er tilgængelig på diverse streaming-tjenester, men disse tilbyder næppe alt det ekstralir, som BluRay-disken frister seeren med.

Til at begynde med er der en hyggelig lille kortfilm, der har Grus meget grimme hund Kevin i den altoverskyggende hovedrolle. Filmen er en slags trekantsdrama med hunde, som er ganske morsom. Der er en enkelt slettet scenen fra hovedfilmen, som man ikke helt forstår hvorfor ikke er med. Dertil kommer to meget korte sketches med minions, der hver især varer lidt over et minut. En making-of-film på små 7 minutter, og så forskellige korte featuretter, hvor de amerikanske stemmeskuespillere fortæller om deres arbejde på filmen er ligeledes inkluderet.

Det er også muligt at tilgå ”the AVL files” som er en sags videodatabase, der præsenterer AVLs topagenter. Der er en film hvor fokus er på Grus bror Dru, en intearaktiv guide til Drus ø Fredonia. Der er fiktive reklamer for ting og sager der optræder i hovedfilmen og endda et par musikvideoer, forsynet med karaoke-tekster, så børnene og sangglade voksne kan synge med fra sofaen.

Det er til trods for alle disse bonusting hovedfilmen der er og bliver hovedattraktionen. Da filmen blev genset var det med det originale amerikanske lydspor, der så afgjort var godt, men selv om Steve Carrell og co. er vildt morsomme, så er det lige ved man kommer til at savne de danske stemmer. Det kan godt være at det blot er fordi man har vænnet sig til disse efter at have set flere film versioneret til dansk (på samme måde som unge Torben i mange år havde svært ved at vænne sig til at Capt. Kirk fra Star Trek talte med William Shatners stemme i stedet for med Gert Günter Hoffmans ”originale” tyske stemme kendt fra barndommens tyske tv-kanaler ).

Selv om mange af filmens gags og det overordnede plot er i frisk erindring fra biografoplevelsen, så var det stadig et fint gensyn, der både emmer af hittepåsomhed og fortælleglæde fra animatorernes side. Det er meget muligt at dette er en franchise, men de der skaber filmen synes ikke at være løbet tør for ideer hér. Selv om selskabet på ekstramaterialet fokuserer meget på Dru – Grus hemmelige bror, så er Kapellets holdning at det er Baltazar Bratt, altså filmens egentlige skurk der ender med at stjæle fokus. For lige som Grusomme Mig 2 havde en fed 60’er retrovibe, tilfører Bratts figur en 80’eræstetik som finder en klangbund hos alle os der er vokset op i perioden, eller som alle der dyrker retro-bølgen vil elske.

Med Grusomme mig 3 beviser Illumination, at deres mest succesfulde brand stadigvæk har masser af potentiale. Ifølge flere kilder online, re en fjerde film under udvikling, men selv om både anmelder og dennes poder er glade for Gru og hans eventyr, ville det også være fedt hvis Illumination (og mange andre animationsstudier) tog en dyb indånding og satsede på at lave flere originale film, frem for disse franchises. At fortsætte en serie af film har jo flere indlysende fordele, da det tager meget længere tid at bygge nye verdener op fra bunden og hvor animatorer ikke blot kan genindlæse det software de også brugte på de foregående film når de skal i gang med en ny. Omvendt set er der også en fare for at filmene ender med at være kopier af hverandre. Dette er dog heldigvis ikke tilfældet med Grusomme mig 3 der også ved andet gennemsyn får de varmeste anbefalinger herfra.


Forrige anmeldelse
« Arrow (sæson 5) «
Næste anmeldelse
» The Superman/Batman Anthology ... »


Filmanmeldelser