Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Transformers – The Last Knight (149 min.) Købefilm / Paramount
Anmeldt 8/11 2017, 12:40 af Torben Rølmer Bille

Sir Prime og ridderne af det runde bord


Sir Prime og ridderne af det runde bord

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Rygterne svirrede forud for biografpremieren på Michael Bays femte transformers-film Transformers – The Last Knight om at dette muligvis ville blive uigenkaldeligt den sidste film i serien. Det virkede ærligt talt som en god idé, for franchisen har i løbet af de sidste par film vist flere træthedstegn. Filmene har været for lange og kampscenerne så hyppige, at det ligefrem blev kedeligt at se på. Som det gamle ordsprog paradoksalt siger, er det en god ide at stoppe mens legen er god.

Idet man når til afslutningen af den seneste film, synes der dog at blive sået en del tvivl om dette. Uden at afsløre noget, lægger filmen op til, at denne film alligevel ikke bliver den sidste, for idet rulleteksterne begynder at tone frem, vises også en lille sekvens, der i høj grad lægger op til en fortsættelse.

Selv om udsigten til endnu en næsten tre timer lang film om robotter, der slås med hinanden, mens mennesker er fanget midt i denne kamp, vil af enkelte anmeldere muligvis vil blive mødt med et opgivende suk, til gengæld er der også andre der ligefrem ser frem til dette. Man skal huske på at filmene er henvendt til drenge omkring 11-års alderen og det er muligvis med de briller (og 3D-briller, selvfølgelig) at filmen skal ses. Det er ej heller en hemmelighed, at skrivekarlen hér har forholdsvis nemt ved at finde sin indre 13-årige knægt frem og med ham i hånden nemt lade sig begejstre over at se håndgemæng mellem animerede kæmperobotter.

Da filmen havde biografpremiere fik anmeldere flere steder i landet en lang næse. Der var blevet udsendt en bandbulle fra pave Bay om at man kun måtte anmelde filmen, hvis man havde mulighed for at se den i 3D i en IMAX-biograf, hvilket i sagens natur udelukkede alle os i Aalborg. Det virkede som en arrogant og fjollet undskyldning, som man kunne mene havde til hensigt at skræmme anmelderkorpset væk, så folk kunne nå at indløse billet inden den negative omtale landede.

Når man har set filmen kan man måske godt forstå dekretet, for Transformers – The Last Knight hører til de film hvor 3D giver perfekt mening. Filmen blev først set på almindelig Blu-ray med husets andre drengebørn og det fungerede i grunden fint nok, men efterfølgende skulle det vise sig at 3D-effekten havde et klart formål. Ikke alene skaber Michael Bays konstant bevægelige kamera en masse fine dybdevirkninger, men i de mange intense kampscener blev det også meget nemmere at orientere sig i billedet – især når der sker rigtigt mange ting på skærmen samtidig.

Selv om Bay alle dage har været rigtig godt til at orkestrere action, så er der altså et gennemgående træk, der irriterer kapellet i netop denne film. Hvis man viser en figur der f.eks. er begyndt at klatre op af en stige klippes der næsten straks til at samme figur når toppen. Anmelder holder bestemt ikke af unødige transportscener og fremhæver ofte den fra Snatch som et kerneeksempel på hvordan sådan en scene skal skæres, men i Transformers: The Last Knight bliver dette altså til tider irriterende, at meget af denne transport skæres så meget bort, så handlingen kan skride frem i et højere tempo. Det bliver især irriterende, når denne måde at klippe på bliver brugt til at skjule at en figur rent fysisk ikke kan nå frem i tide til at forhindre et eller andet, havde det ikke været for smart redigering.

Filmen starter dog ikke i nutiden, men derimod midt i et slag mellem Kong Arthur og en betydelig overmagt af brutale fjender. Arthur venter stålsat på hans hofmagiker Merlin, der har lovet at vende slagets gang og i næste nu ser vi Merlin konversere med en transformerrobot, der efter lidt overbevisning overdrager et ”magisk” stav til den selvudnævnte troldkarl. Det er selvfølgelig denne højteknologiske tryllestav, som bliver det artefakt, som alle strides om senerehen i filmen.

Store dele af filmen foregår i og omkring London (lige som den nye version af The Mummy) og det er ganske vildt at se Londons gader være skueplads for så stort anlagte blockbusterfilm, især hvis man i forvejen kender byen indgående. Det giver på sæt og vis filmen en hjemmebanefordel. Det er også indlysende at store dele af filmen skal foregå her, takket være denne indledende reference til sagnkongen Arthur.

Optimus Prime forlod i slutningen af sidste film jorden og ankommer til den dødsdømte hjemplanet Cybertron, hvor han møder filmens hovedskurk. Hun omformer Optimus til ”Nemesis Prime” der straks vender sig mod sine venner. Det er derfor utroligt vigtigt at det er Autobots’ne der finder frem til Merlins stav, for den døende planet Cybertron er på kollisionskurs mod Jorden, da den har brug for en planet som vores, for at kunne revitalisere sig selv. Kun tryllestaven kan vende dette overgreb til jordboernes fordel.

Kort sagt er det ikke kun en kamp mellem gode og onde robotter, men også om hvilken planet, der overlever til sidst. Der er nok mange af Kapellets læsere der allerede nu har gættet udfaldet, men det er heller ikke så meget den forvrøvlede og meget simple fortælling, der er i fokus, det er alle de vilde og spektakulære actionsekvenser, hvor Michael Bay (sammen med de mange gode effektfolk på bl.a. ILM) endnu engang kan vise os alle sammen hvor god han er til at lege med sine digitale robotter.

Det er ganske svært at forsøge at følge med i alle de nye robotter, der hele tiden dukker op i denne franchis, men en af de mest opfindsomme er Cog-Man (tandhjulsfyren) som fungerer som en slags butler og bodyguard for Anthony Hopkins’ figur. Selv de yngste af Bille-anmelderne havde svært ved at finde ud af hvem alle robotterne var, selv om de begge er ret godt inde i Transformersuniverset. Kapellet gisner dog om at mange af disse nytilkomne transformers garanteret skyldes at Hasbro gerne vil sælge endnu flere stykker legetøj til deres kernepublikum.

Transformers – The Last Knight er som flere af de andre film for lang og bruger for megen tid på at introducere nye bifigurer (af såvel metal som af flæsk), men når det så er sagt er det som altid fantastisk flot lavet og giver fans af serien det robotfix de har brug for. Selv om Kapellets udsendte altid har været fanboy, så ville det altså ikke have gjort noget at stoppe serien her, men nu er det ikke fornuften, men markedskræfterne der tilsyneladende er afgørende. Er du ikke fan, så hold dig langt væk for der er langt mere interessante science-fiction og actionfilm at få i skrivende stund, men holder du af Prime og co. kan du godt glæde dig til endnu en vild tur i arenaen.


Forrige anmeldelse
« The Mummy «
Næste anmeldelse
» Filmen om Kaptajn Underhyler »


Filmanmeldelser