Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Crazy Comedy Collecion (637 min.) Købefilm / 20th Century Fox Home Entertainment
Anmeldt 27/10 2017, 08:13 af Torben Rølmer Bille

ZAZ film!


ZAZ film!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Jim Abrahams og brødreparret Jerry og David Zucker mødte hinanden allerede i folkeskolen. Efter universitetet dannede de en teatertrup de kaldte for Kenucky Fried Theatre, hvilket senere blev til den noget mærkværdige sketch-film Kentucky Fried Movie instrueret af John Landis, dengang han stadig var skæg.

Trioen, der også er kendt under forkortelsen ZAZ (Zucker-Abrahams-Zucker), lavede i 1980 filmen Airplane! der af mange anses for at være den første rigtige såkaldte spoof-komedie – altså en film hvor man bevidst gjorde grin med en kendt film (i dette tilfælde bl.a. katastrofefilmen Airport 75). For at få det fulde udbytte af filme,n kræver det selvsagt at seeren kan fange de mange intertekstuelle referencer til andre film, men også at man holder af den type ærkeamerikansk humor kaldet ’slapstick’ – altså fysisk humor tilføjet en lang række platte verbale vitser.

Airplane blev en bragende succes i startfirserne og blev senere fulgt op af tv-serien Police Squad (der senere skulle blive omsat til spillefilmsformat i hele tre Høj Pistolførings-film (org. Naked Gun), for ikke at tale om den gakkede spionkomedie Top Secret. Faktisk var det sikkert at hvis ZAZ havde haft noget med filmen at gøre – så var den sjov. Alle disse film og hele Police Squad-tv-serien – samt Airplane II, der dog ikke er instrueret af ZAZ, er nu ude i et samlet DVD-boksset som man kan få fat i til rimelige penge (lidt over 40 kr. pr. film). Så holder man af Leslie Nielsen og af visuelle gags der er så lamme at man ikke kan lade være med at grine, så er dette lille bokssæt en sand guldgrube.

Det er svært at med ord beskrive den form for humor som filmene benytter sig af, uden at give konkrete eksempler, så her kommer et par af undertegnedes favoritter. Politidetektiven Frank Drebin (Leslie Nielsen) gennemsøger i den første Høj Pistolføring et kontor henlagt i mørke. Han åbner en skuffe og udbryder ”Bingo!”, hvorefter han trækker en bingoplade op så alle kan se den. Eller hvad med den hemmelige agent i Top Secret der maver sig hen af en mark for ikke at blive opdaget af fjenden, da der pludselig står et par sorte, blanke militærstøvler foran ham. Kameraet trækker sig tilbage og selvfølgelig opdager man nu at det bare er to sorte, blanke militærstøvler der står midt på en græsmark.

Ja, det er meget plat og der er også kommet en række film sidenhen, som dyrker denne form for lam humor. Eksempelvis var Zuckerbrødrene senere i deres karriere involveret i både BASEketball, Scary Movie-serien tåreperseren Ghost og ikke mindst den rædsel som var First Knight, mens Abrahams måske bedst er kendt for at have instrueret de bedste spoof-film nogensinde; Hot Shots del et og deux.

Selv om enkelte af filmene måske virker en smule langsomme i deres tempo sammenholdt med nye spoof-film, så fungerer de dog stadigvæk. Kender man filmene i forvejen, kan man også ligefrem glædes over gensynet med de bedste gags.

Der kan måske være enkelte seere som måske irriteres over, at der er flere jokes, der genbruges lidt for mange gange. Dette sker især i Police Squad-serien, hvor man tre eller fire gange ser Frank Drebin holde en pakke smøger frem mod en mistænkt samtidig med han siger ”Cigaret?”, hvorefter svaret naturligvis er: ”Yes, I know”. Det gør dog mindre, for overordnet set er det muligt at opleve rigtigt mange andre morsomme scener og visuelle gags der stadig fungerer upåklageligt, selv om filmene har en del år på bagen.

I forhold til Høj pistolføring filmene er det dog svært at gense disse uden at fokusere på O. J. Simpson, der spillede den altid uheldige Sgt. Nordberg, uden at sidde med en lidt bitter smag i munden. Dette skyldes naturligvis den plads i medie- og retshistorien som han ville få hovedrollen i nogle år senere. Dette skal dog ikke have lov til at kaste en alt for stor skygge over filmene, for om ikke andet har vi stadig en masse virkeligt morsomme scener, der beviser at mainstream Hollywood faktisk godt kan være morsom.

Tvivler du stadig? Så er det enten fordi du ikke har set ZAZ’ version af scenen fra The Untouchables (som igen er en direkte reference til klassikeren Panserkrydseren Potemkin) - eller alternativt fordi du ikke ejer nogen form for humoristisk sans!


Forrige anmeldelse
« Get Out «
Næste anmeldelse
» The Godfather – Omerta ed »


Filmanmeldelser