Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




The Walking Dead – sæson 7 (797 min.) Købefilm / 20th Century Fox Home Entertainment
Anmeldt 2/10 2017, 14:54 af Torben Rølmer Bille

Neegans show


Neegans show

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ventetiden er endelig ovre. Sæsonafslutningen af sjette sæson af Walking Dead efterlod alle fans med en cliffhanger, der var så vild, at flere sikkert skreg højlydt af deres tv, da billedet gik i sort og rulleteksterne gik i gang. Den sadistiske chef for gruppen kaldet Survivors, den læderjakkeklædt skikkelse kaldet Negan, havde tvunget stort set alle de karakterer, som fans af serien har fulgt gennem de sidste mange sæsoner, ned på knæ med løftet om at mindst en af dem ville komme i voldsom nærkontakt med hans pigtrådsomviklede baseballbat. Det var helt sikkert, at der skulle tyndes ud i rækkerne, men hvem der skulle dø, måtte man vente til næste sæson med at finde ud af.

Værre endnu var det, da det gik op for seriens danske fans af DR3 ikke havde tænkt sig at vise 7 sæson (se kære politikere, alt man får ud af at skære ned på DRs budget, er arrige Walking Dead-fans!) Heldigvis er der håb for alle disse frustrerede zombieaficionados - for 7. sæson er netop landet på DVD og Bluray, så alle vi der har ventet og ventet – og forsøgt på bedste vis at undgå de mange spoilers der optræder på sociale medier – endelig kan få en afklaring på, hvem det er der falder for Negans sømbat.

Serien følger stort set den formel der har eksisteret siden den gik i gang. Vi følger en gruppe personer, som alle forsøger at overleve i en verden, der er blevet decimeret ovenpå en zombie-apokalypse. Ind imellem er disse samlede, men som oftest følger vi en enkelt figur eller et par stykker af gangen over en episode, så man, idet man når finalen, har fået et godt overblik over hvad der er foregået i den periode som den aktuelle sæson præsenterer. Det er som regel ikke zombierne der udgør den største trussel, men derimod folk som Neegan, som basalt set er en bølle med em hær af tilhængere bag sig.

Det første afsnit i sæson syv er muligvis de mest intense 45 minutters tv-serie som anmelder nogensinde har set! Dette handler ikke udelukkende om, at man endelig finder ud af hvem Neegan vælger at slå ihjel, men lige så meget den måde som han efterfølgende vælger at lære en af de overlevende en lektie i ydmyghed. Det er ikke kun virkeligt ubehageligt, grænsende til det perverse, at lægge øjne og ører til, men det er også med til at slå tonen an til resten af afsnittene. For som overskriften antyder, så er syvende sæson i høj grad Neegan der sætter dagsordenen.

Selv om det måske ikke er os alle der har nemt ved at forholde os til, hvordan livet ville være efter zombier har spist vores kære, er det sikkert de fleste der har ganske nemt ved at forhold sig til hvordan det er at blive umyndiggjort af en autoritet, der tager de helt forkerte beslutninger på ens vegne, men hvor man er ude af stand til at ændre på dem. Neegans figur er så slesk og nederdrægtigt skrevet, at han får The Governor, som mange sikkert husker fra tidlige sæsoner, til at ligne en artig skoledreng.

Det ville være synd at sige at serien er i stand til at opretholde sådan en intensitet hele vejen gennem sæsonen, det ville både være umuligt og et fremdriftsmæssigt mareridt. I stedet introduceres der vanen tro nye fraktioner af overlevere, der tegnes endnu mere nuancerede portrætter af de enkelte karakterer og så introduceres enkelte ny figurer, der fremadrettet skal vise sig at blive vigtige for handlingen. Dette alt sammen krydret med flere mareridtsagtige konfrontationer med de levende døde eller de mennesker som lever blandt dem. Desværre er der også elementer der skæmmer den samlede bedømmelse af sæson 7.

Det er svært at sætte fingeren på præcis hvad det er som gør at man måske distanceres lidt fra Rick og hans venners oplevelser, måske kan det hænge sammen med at nogle af de nye figurer og fraktioner som introduceres denne gang ikke virker nær så troværdige, men derimod ganske karikerede, i modsætning til mange af dem man tidligere har set. Her følger et par spoilers, som kan undgås ved at springe resten af dette afsnit over. Mest iøjefaldende er nok lederen af den fraktion der hedder ”The Kingdom”; Kong Exikiel, der er en stor, sort mand med grå dreadlocks og har en granvoksen tiger som kæledyr. Hans folk er alle klædt i hvad der ligner hockey- eller skater-udstyr og ligner umiddelbart ”rollespillere”, som min viv bemærkede da hun henslængt så på fjernsynet. Værre endnu er dog den gruppe af mennesker som Rick opdager har bosat sig på en enorm skraldeplads. Ikke kun opfører disse sortklædte allierede sig så besynderligt at man skulle tro de alle var med i noget mystisk lokalteater, men zombiesvøben har tydeligvis også påvirket deres talecentre, idet de snakker et virkeligt mærkeligt regenereret engelsk. Det fungerer ganske enkelt ikke.

Kort sagt bliver figurer som disse, uanset hvor interessante de er rent visuelt, meget forstyrrende for vores engagement i serien. Neegan fungerer fordi man ikke har svært ved at tro at der kan findes mennesker som er lige så onde, manipulerende og grusomme som han, men flere af de nye figurer er så utroværdige at denne indlevelse svækkes betydeligt. Kapellet håber på at seriens skabere har lært af lektien og at sådanne elementer sorteres bort i den kommende 8. sæson, til fordel for den mere realistiske tone der har eksisteret hidtil – hvis altså ”realistisk” er det rette ord at bruge om en fortælling, der foregår i Zombieland. For selv om der er skønhedsfejl, så er der ingen tvivl om at serien stadig er seværdig.

Ankerne som Kapellet har mod den seneste sæson skal derfor ikke forstås som om at disse ting er graverende nok til at man skal holde sig fra serien. Der er stadig hobevis af god zombie-action, genuint rørende momenter og intense scener mellem den stadigt voksende gruppe figurer. Effekterne er som altid vildt lækket lavet, så en stor tak skal endnu engang lyde til Greg Nicoteros hold af makeup-artister og special effekt-folk. Billedet ser, ganske som i de tidligere sæsoner, noget uldent ud. Dette ”grynede” look virker som et bevidst valg fra filmmagernes side, muligvis for nemmere at kunne lave CGI-effekter uden dette ser ud som overlays, eller blot for at få serien til a virke overordnet mere ”støvet” – ligesom den verden den skildrer.

Er du fan er der ingen vej udenom The Walking Dead - sæson 7, men vær blot forberedt på at der kan forekomme handlingsmæssige og karaktermæssige elementer som desværre synes at trække serien i en uheldig retning. Til gengæld må man glædes over at Neegan træder i karakter som den superskurk han er, for det er i høj grad hans figur som alle vigtige handlingstråde samles om. Serien er derfor stadig det bedste bud på en lang zombiefølgeton, men den skal også passe på ikke at den ender med at blive en parodi på sig selv. Nuvel, den er baseret på en tegneserie, men hvad der kan accepteres i dette format kan ikke altid oversættes 1:1 i forhold til levende billeder.


2177
Forrige anmeldelse
« King Arthur – Legend of the s... «
Næste anmeldelse
» The beguiled »


Filmanmeldelser