Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Kingsman 2 – The Golden Circle (141 min.) Biograffilm / 20th Century Fox
Anmeldt 24/9 2017, 10:55 af Torben Rølmer Bille

Tegneserieagenterne går atter amok


Tegneserieagenterne går atter amok

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der var sikkert ganske mange fans af action- og agentfilm der i 2015 blev ganske overraskede over filmen Kingsman – the secret service 6, der bedst kan beskrives som en ultravoldelig og grovkornet version af James Bond. Filmen var baseret på Mark Millars tegneserie af samme navn og selv om den i visse plotelementer veg fra den fortælling som tegneserien præsenterede, så var den i hovedtræk ganske tro overfor originalen.

Etteren blev helt fortjent en succes og derfor er der nu kommet en fortsættelse, som til gengæld ikke er baseret på en ny tegneserie, men som i stedet tager sit udgangspunkt i de centrale figurer og episoder som man husker fra den første film. Der er selvsagt også føjet nyt til, for selv om der er en del elementer i den nye film der enten låner eller parafraserer ting fra etteren, så ville det være en noget tam film, hvis ikke den også bød på masser af nyt.

Der er sikkert rigtigt mange akademisk velfunderede, kjøwenhavneranmeldere, der med den smarte designerbrille siddende så hårdt på næseryggen, at den giver dem permanent stresshovedpine, vil mene at Kingsman: the Golden Circle er en gang ligegyldigt, pubertetsdrengsværelsesunderholdning, der appellerer til så lav en fællesnævner, at den bliver endnu et symptom på at åndslivet efterhånden er så sygt, at man burde give det et befriende nakkeskud. Det gør vi på kapellet til gengæld ikke, for filmen er det som man i branchen - lidt nedladende - kalder ”en rigtig Aalborgfilm”. For her i det nordjyske paradis, har vi altid påskønnet de gode, hjernedøde actionbaskere og skuespilspræstationer fra folk som Jean-Claude og Sylvester.

Det ville også være ret uretfærdigt at sammenligne aktørerne i Kingsman med dem fra firsernes Aalborgensiske bio- og VHS-hits, for de medvirkende i The Golden Circle er stort set alle A-liste skuespillere, og tæller foruden de der er nævnt øverst til højre på denne side, folk som Halle Berry, Jeff Bridges, Channing Tatum og mange flere. Ja, selveste Elton John har også en mindre, men ganske vigtig rolle i filmen, idet han er en af de kendisser, som Eggsy ikke kunne redde i den første.

Allerede i filmens åbningsscene bliver agenttematikken slået an, så de tilskuere der af uvisse årsager endnu ikke har set etteren kan være med. Hovedpersonen Eggsy bliver passet op af en forhenværende Kingsman-aspirant på åben gade og indenfor to minutter er der gang i en fuldstændig sindssyg biljagt gennem Londons gader, hvor Eggsy og skurken kæmper på liv pog død bag i den karakteristiske sorte London-taxa, som de er endt i. Efter endt jagt kører Eggsy bilen ud i en sø i en Park for at undgå politiet. Her forvandler den sig til undervandsfartøj og vores hovedperson søger ly i en undersøisk garage.

I næste nu, takket være et af filmens mange, labre match-cuts springer filmen til en flot location midt i en eksotisk jungle. Her blandt Inkaruiner som er blevet forvandlet til en slags futuristisk udgave af 50’erne USA holder forbryderdronningen Poppy (i Julianne Moores skikkelse) til. Poppy har her skabt sig en verdensomspændende produktion og distribution af narko. Faktisk så er hun ret så frustreret over, at selv om stort set alle folk i verden benytter hendes rekreative produkter, så er der ingen der ved hvem hun er. Derfor har hun udtænkt en meget snedig plan, der både kan gøre hende kendt over hele verden og samtidig true hundredevis millioner af mennesker.

Hvad er værre er, at Kingsman organisationen tydeligvis er blevet infiltreret. Kort tid efter Eggsys kamp i taxaen, udslettes ikke kun organisationens hovedkvarter og herreekviperingsbutikken, men tillige må stort set alle firmaets agenter også lade livet. Eggsy, der har overlevet missilangrebet, er ikke helt sikker på om han kan stole på Merlin, der er den eneste anden fra organisationen der har klaret ærterne, men i fællesskab finder de frem til at der eksisterer en søsterorganisation i USA som de vælger at opsøge.

Filmen udmærker sig, lige som den første ved at være meget blodig, dyrke samtaler der stort set alle går under bæltestedet og i det hele taget skrue op for både actionscener og vilde påfund i et sådant tempo, at selv de mest utålmodige DAMP-agtige seere vil være tilfredse. Det er kultørt, har masser af ironi og tager heldigvis ikke sig selv seriøst overhovedet. Hvem havde for eksempel troet at de skulle se Elton John i et af hans mest spraglede kostumer dele lammere ud til hans kidnappere? Nej, vel?

Det eneste ærgerlige ved Kingsman: The Golden Circle er at den et par gange undervejs genanvender scener fra den første film lidt for direkte. Mest tydeligt er nok scenen i baren hvor mantraet ”Manners maketh man” gentages, før vi bliver præsenteret for en alternativ version af den scene man husker fra originalen. Denne form for selvplagiering bliver dog aldrig så slem, at det ligefrem bliver irriterende, men man kunne måske godt have ønsket at filmmagerne havde satset på at lave en spillefilm som ikke søgte at kopiere eller overgå scener fra den første.

Selv om filmen drøner afsted i næsten to og en halv time, så opdager man det ikke. Det forudsætter selvsagt, at man altså holder af denne slags underholdningsfilm. Faktisk var Kapellets udsendte virkelig overrasket da lyset blev tændt i salen og uret blev tjekket, for selv om filmmagerne måske godt ville kunne have barberet tyve minutter af filmen hvis de var blevet tvunget til det, så var filmen så tilpas actionfyldt og sjov, at den ingenlunde føles for lang. Er du derfor til hurtige biler, hurtige damer og hurtige replikker, så drift ned i din lokale biograf og indløs billet til denne to’er, der for en sjælden gang skyld er næsten lige så vellykket som sin forgænger.


Forrige anmeldelse
« En fremmed flytter ind «
Næste anmeldelse
» Batman and Harley Quinn »


Filmanmeldelser