Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




The Great Gilly Hopkins (99 min.) streaming / Sandrew Metronome
Anmeldt 10/10 2016, 16:30 af David Hygom Gregersen

En af de bedste feel-good film i adskillige år


En af de bedste feel-good film i adskillige år

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den amerikanske film The Great Gilly Hopkins har fornyeligt vundet den anerkendte ’Truly Moving Picture Award’ ved Heartland Film festivallen, og det er med god grund.

Tager man lidt af magien og fornyelsen fra film som Juno , The Royal Tenenbaums og The Grand Budapest Hotel , og tilføjer en perlerække af fremragende skuespillere. Ja, så har man til dels filmen The Great Gilly Hopkins. Hovedpersonen er den flabede og bedrevidende teenager Gilly Hopkins (Sophie Nélisse). Hun er en mester i kvikke bemærkninger, der har overlistet enhver plejefamilie hun er blevet tildelt. Gilly’s sidste chance, for at få en plejefamilie, er hos Maime Trotter. Hun skildres med stor dybde og bundløs kærlighed af Katy Bates (Misery, American Horror Story og Fried Green Tomatoes).

Hos Trotter bor den lille dreng W.E. Der med overbevisende karakter portrætteres af den unge Zachary Hernandez. I gennem ham får vi et indblik i den lille drengs barske opvækst, inden han ankom til Maime Trotter. Han holder sig mest for sig selv, fordi han stadig er bange for at blive slået. Plejefamiliens sidste medlem er den gamle, kærlige og blinde nabo Mr. Randolph. Han skildres af den nu nærmest forglemte og eminente skuespiller Bill Cobbs (Demolition Man, The Color of Money og Night at the Museum).

Maime Trotter bor i en lille provins by, hvor hun byder Gilly velkommen med åbne arme. Gilly er ligeglad, og afviser straks Trotters venlighed med endnu en sarkastisk bemærkning. Gillys eneste ønske er at være sammen med sin mor Courtney (Julia Stiles), som hun ikke har set i 3 år.

I et forsøg på at undslippe dette kærlighedshelvede udtænker Gilly en plan, hun tror vil bringe hendes mor til undsætning, men da hendes plan går i vasken, og kan have fatale konsekvenser for W.E., truer det hendes eneste chance for at være en del af en rigtig familie.

Filmens univers låner fra tidligere feel good-film, men tilføjer samtidig elementer af nytænkning angående historien og karakterernes relationer. Herved formår ’The Great Gilly Hopkins’ at krystallisere sig til en dejlig fortælling om, at selvom livet er hårdt, kan det godt være lykkeligt. Filmens budskab går på tværs af generationer, taler alle sprog og henvender sig til at alle aldersgrupper.

Filmen er en sjældenhed fordi den mesterligt er drevet af en hårfin balance mellem hovedrollerne og birollerne, hvor eksempelvis Gillys bedstemor og Gillys lærerinde, der henholdsvis portrætteres af Glenn Close (The World According to Garp, Fatal Attraction og Albert Nobbs) og Octavia Spencer (The Unforgiving Minute, The Help og Fruitvale Station), gør ellers små roller til noget særegent og karismatisk.

Instruktøren Stephen Herek (The Three Musketeers og 101 Dalmatians) benytter et overflødighedshorn af humor, karisma og drama til at fortælle historien om The Great Gilly Hopkins. Der uden sammenligning er den bedste feel good-film i mange år.


Forrige anmeldelse
« The Lesson «
Næste anmeldelse
» Whiskey Tango Foxtrot »


Filmanmeldelser