Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Jane Got A Gun (98 min.) Købefilm / Sony
Anmeldt 6/10 2016, 17:50 af Teddy Tofte

Natalie got a gun


Natalie got a gun

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Plottet i Jane Got A Gun er utroligt simpelt. Janes husbond har lagt sig ud med de forkerte mænd og nu er de på vej for at slå ham ihjel. Det vil sige, at Jane skal finde nogen, som kan hjælpe hende med at forsvare hendes hjem, og den eneste person, hun kan finde, er hendes eksforlovede. Alt andet efter dette kan du faktisk godt gætte dig til. Det er ikke banebrydende historiefortælling, men for en western med et lille budget, fungerer filmen ganske glimrende. Alle spørgsmål, som dukker op i løbet af filmen, vil blive besvaret i løbet af filmen via flashbacks og korte samtaler mellem hovedkaraktererne.

Det hele går meget godt, lige indtil slutningen, for den er temmelig skuffende. Hele filmen bygger hen mod den uundgåelige konfrontation mellem skurkene, hendes forlovede og Jane, og konklusionen føles temmelig flad.

Det skal ikke afsløres noget her, men konflikten er simpelthen bare… ikke god nok, taget i betragtning af at det skulle være klimakset på alt, hvad vi har set indtil da. Ikke desto mindre kan jeg ikke klage, da det altid er rart at se westerns. En genre, som bliver udforsket alt for lidt i disse dage, selvom der er begyndt at komme flere og flere titler til, efter Tarantino, Coen-brødrene og selv Tommy Lee Jones' film viste os, hvad man kan gøre med en moderne western.

Selvom jeg har noget imod selve plottet her og der, så er det hos Jane (Natalie Portman), at det største problem ligger. Hendes mand (spillet af Noah Emmerich) ligger i sengen det meste af tiden, og skurken (spillet af Ewan McGregor med overskæg) er temmelig ond, mens hendes cool eksforlovede (spillet af Joel Edgerton) er cool hele vejen igennem. Jane er slet ikke, som jeg havde regnet med. Jeg troede faktisk, at filmen handlede om hende, som skulle forsvare sit hjem mod fremmede helt selv, måske hjulpet lidt på vej af den cool eksforlovede. Sådan er det desværre ikke. Selvom hun er god til at skyde med et haglgevær, blev jeg en anelse skuffet over hendes manglende engagement i at opbygge forsvarsnetværket mod de ankommende skurke.

Alle som elsker westerns, vil sikkert også elske Jane Got A Gun, men den vil ikke bryde grænser, på nogen som helst måde. Det er langt fra den værste western, jeg har set, men der er også langt op til nogle af de bedste film inden for genren. Det der trækker bedømmelsen op, er det sjove i at se Ewan McGregor som ond, noget som vi normalt aldrig ser.

Jane Got A Gun er én af de film, som du nok kommer til at glemme igen efter et par uger. Den vil til gengæld give dig underholdning i de 90 minutter, den varer.


Forrige anmeldelse
« Miss Peregrine’s Home for Pecul... «
Næste anmeldelse
» Daylight’s End »


Filmanmeldelser