Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Independence Day – 20th Anniversary ed. (145 min.) Købefilm / 20th Century Fox
Anmeldt 7/7 2016, 08:06 af Torben Rølmer Bille

Holder stadig


Holder stadig

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Selv om der findes filmelskere, som har svært ved at se charmen ved storbyer, der smadres af aliens, er der heldigvis andre, der kan. Publikum var i al fald totalt klar klar til masseødelæggelser i 1996, for filmen Independence Day blev en af dette års helt store succeser. Filmen er nu, i anledning af både tyveåret for premieren og ikke mindst på grund af biografpremieren på Independence Day: Resurgence, blevet genudgivet i en fornem udgave på Bluray, DVD og en række andre formater.

Selv om filmen har holdt tyve års jubilæum, så er det stadigvæk en film, der har formået at være langtidsholdbar. Det kan godt være, at folks påklædning, bildesignet og hårpragten virker en kende gammeldags, når man ser den i 2016, men de visuelle effekter er stadig lige så flotte, rumvæsenerne lige så truende og Will Smith lige så kæk som første gang, man så filmen. Filmens multiplotstruktur sørger – selv i den ekstra lange version, som man kan vælge at se på BluRay’en – for at holde filmens fremdrift intakt.

Det virker lidt omsonst at beskrive handlingen, der sikkert allerede er kendt af de mange, der allerede har set filmen før, for det handler jo også grundlæggende om, at jordkloden invaderes af arrige aliens, der ikke alene smadrer de største byer, men som også er så teknologisk avancerede, at kampen synes helt umulig fra starten. Heldigvis er der en lille gruppe mennesker, der ikke giver op så nemt. Blandt disse finder man David, der - til trods for at han arbejder på en tv-station - egentlig er forsker og har gennemskuet de fremmedes måde at kommunikere med hinanden på.

Filmen låner en række elementer fra klassiske scifi-fortællinger, mest tydelig er referencerne til H.G. Welles klassiker War of the Worlds. For selv om det ikke just er snue, der får has på de klamme rumvæsener, så er det en anden form for virus, der i sidste ende bliver den akilleshæl, der sikrer menneskeheden sejr.

Denne information kan næppe betegnes som en spoiler, for alle der holder af katastrofefilm eller den slags scifi, der handler om angribende rumvæsener, ved også udmærket godt, at i slutningen på denne type historier, så klarer vi mennesker, trods de usle odds, os altid mod overmagten. På den måde bliver film som denne befriende fabler, der søger at vise, at vores fejl til trods skal vi mennesker nok klare os selv i de mest pressede situationer.

Bluray-udgivelsen byder på en masse ekstramateriale, som fans kan dykke ned i. Bl.a. hele to kommentarspor til hovedfilmen, bag-om-scenerne features og et nyfilmet tilbageblik på filmen, hvor skuespillerene er blevet interviewet. Den lange version, som man kan vælge, er også ganske interessant, for det er ikke mange elementer, der gør den forskellig fra biografversionen. Der er eksempelvis nogle scener med Russel Cases’ ene søn, der i den lange version er syg og har brug for medicin, eller Cases teenagedatter, som synes at blive forgabt i de drenge, som forsøger at hjælpe familien. Ud over dette er forskellen ikke så stor, og de ekstra scener biddrager ikke i denne anmelders optik med noget synderligt.

Det er og bliver filmen, der er hovedattraktionen, for som nævnt er den god til hele tiden at lade et eller andet ske, som kan fastholde seerens opmærksomhed, hvad end dette så er ren action eller scener, hvor videnskabsfolk og militæret forsøger at lægge planer i kampen mod den fremmede invasionsstyrke. Man underholdes, især fordi filmen er rigtig god til at ballancere mellem de personlige tragedier og ødelæggelserne og mere letbenede oneliners sædvanligvis leveret af Will Smiths figur.

Alt i alt er det svært ikke at blive begejstret, måske lige med undtagelse af det svulstige amerikanske frihedsbegreb, der især italesættes i præsidentens tale, før luftvåbnet indleder det endelige angreb mod rumvæsenerne. Den scene er stadigvæk lige så klæg, som den var i 1996.

Har man derfor aldrig set Independence day, eller har man lyst til et gensyn, så er der al mulig grund til at få fat i den nye udgave. Dette især, hvis man har tænkt at tage i biografen for at se den nye film, for den har mange handlingsmæssige referencer til den første, og så er de forskellige figurers forhold til hverandre også i frisk erindring.

Independence day er en sjov, spændende og flot science fiction- og katastrofefilm, der på udsatte steder godt kan forekomme lidt gammeldags, men som både i tempo og fortælleglæde stadig fungerer her tyve år efter præmieren. En perfekt film, hvis sommervejret skulle drille, eller hvis man har tænkt at varme op til en tur i biografen.


Forrige anmeldelse
« 13 Hours – the secret soldier... «
Næste anmeldelse
» The Driftless Area »


Filmanmeldelser