Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Goosebumps (103 min.) Købefilm / Sony
Anmeldt 15/6 2016, 09:40 af Torben Rølmer Bille

Monsteramok med hele familien


Monsteramok med hele familien

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

En af de ting, som må være fantastisk ved at være barn i vores del af verden i dag, er det store udvalg af bøger, spil, film, tegneserier og andre kulturprodukter, som fabrikeres specielt til denne målgruppe. Det er ikke for at lyde gammel og tvær, eller for den sags skyld at hævde at, ”det eneste legetøj, vi havde, da far var ung, var et stykke snor og en sten med et hul i”. Udvalget var bare noget mindre i firserne. Eksempelvis var der ud over Alfred Hitchcock og de tre detektiver ikke rigtigt nogle gyserfortællinger rettet mod børn. Dette ændrede sig drastisk i 1999, hvor den første af i alt 44 bøger i gyserserien Gåsehud udkom. Bogserien blev skrevet af den amerikanske forfatter R. L. Stine og udkom i hjemlandet USA hver måned den 13. Der gik ikke længe, før bøgerne blev en kæmpe succes, som ikke kun affødte en masse lignende gyserbøger møntet på et tween-publikum, men endda også en populær tv-serie, som har været vist på dansk tv. Tidligere på året kom en stort anlagt spillefilm i biograferne, en film der tager afsæt i de populære bøger og denne film er nu blevet tilgængelig på BluRay og flere andre formater.

Filmen er ikke en reel filmatisering af en eller flere af R. L. Stines bøger, men i stedet har folkene bag filmen valgt at slippe stort set alle bogseriens monstre løs på en og samme tid. Det starter dog ganske fredeligt med at vi følger den unge mand Zack, der sammen med sin mor flytter til en lille søvnig by, langt ude på landet. Her skal han og moderen starte på en frisk, men som om det ikke er nok at skulle være den nye elev i klassen, så oplever Zack også, at hans nye naboer er virkelig sære.

I nabohuset bor nemlig en meget sød og imødekommende pige. Hun virker straks meget interesseret i Zack. Hendes far derimod er meget sur og forbyder knægten at have noget som helst med datteren at gøre. En sen aften hører Zack skrig fra nabohuset, men da han får fat i politiet, kan de hverken finde nogen datter eller noget mistænksomt. Derfor beslutter Zack at tage sagerne i egen hånd, så aftenen efter bryder han sammen med en ny, akavet fyr, han har mødt i skolen, ind i nabohuset. Her finder de pigen i god behold, men desværre kommer han også til at åbne en af de mange bøger, som de fandt i nabomandens arbejdsværelse.

Det skulle de aldrig have gjort, for naboen er i virkeligheden R. L. Stine, den mystiske forfatter, der i filmens verden har været forsvundet i mange år. Han har forsøgt at holde lav profil, for det er vist ikke første gang, at de monstre, som han har skrevet om, er kommet til live. Først kommer de unge mennesker til at slippe en afskyelig snemand løs, men værre endnu er det, at snemanden skubber til reolen med resten af bøgerne og derfor slipper den evigt onde bugtalerdukke Slappy løs. Slappy sætter sig herefter for systematisk at slippe resten af monstrene løs i den lille by. Hvad værre er, så stikker han ild til bøgerne, så disse ikke kan bruges til at indfange monstrene med igen. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vores hovedpersoner dog kan kæmpe mod denne form for fiktive væsener, der pludselig er blevet meget virkelige.

Selv om det er en ganske sjov idé, er den jo ikke just original. Der findes mange film og bøger, især i samme genre, der netop leger med ideen om fiktive figurer, der bliver levende, fra Candyman, It, Inkheart osv. Der findes også en lang række gyserfortællinger, som netop benytter grænselandet mellem fiktion og den ”rigtige” verden, om magiske bøger, der lige som hér er i stand til at påvirke og ligefrem true den ”reelle” verden, som skildres. Her på kapellet er både In the Mouth of Madness og Evil Dead blandt de største favoritter. Udgangspunktet for denne type fortællinger er både ideen om de magiske egenskaber, ord kan besidde, og vælger man at flytte det analytiske blik længere tilbage i litteraturhistorien, vil man opleve, at ordet, der bliver gjort virkeligt, findes i en lang række religiøse skabelsesberetninger, måske mest tydelig i den kristne, hvor det netop var Guds ord, der i begyndelsen var starten på alt.

Selv om der både er levende dukker, mumier, en kæmpeknæler og mange, mange andre monstre med, så er Goosebumps en film, som kan nydes af de fleste i familien. Filmen har fået en dansk aldersgrænse på 11, hvilket man bør respektere, med mindre man altså vurderer, at ens rollinger sagtens kan klare at se så mange monstre på en gang. Selv om det er både spændende og uhyggeligt til tider, så er det også en film, der bevidst sørger for, at man også kan grine mellem gysene, hvilket sikrer, at de fleste kan se med.

Jack Black gør det ganske fint i rollen som R. L. Stine (og i en morsom scene mod filmens slutning hilser den fiktive Stine på en ”Mr. Black”, som naturligvis spilles af virkelighedens R. L. Stine). Det skal dog siges, at han spiller rollen med meget store armbevægelser og derfor bliver lidt svær at tage helt seriøs. Det er dog hverken Jack Black eller de charmerende, unge skuespillere, der er filmens egentlige trækplaster, det er derimod de horder af kødædende planter, levende havenisser, varulve og andre skabninger, som folkene på Sony Pictures Animation har bragt til live.

Undertegnede har desværre ikke selv læst nogen af Stines romaner, men til trods for dette kan det være at faste læsere og fans af hans bogserie vil blive skuffede over, at filmen tager sig så mange friheder i forhold til originalmaterialet. Til gengæld er det en ganske underholdende film, der selvsagt ender med at være meget generisk. Det er sjovt, så længe det varer, men så heller ikke mere. Så leder man efter et hyggegys og nogle fine effekter til at bakke dette op, er Goosebumpsfilmen bestemt værd at overveje.


Forrige anmeldelse
« The big short «
Næste anmeldelse
» Mapplethorpe: Look at the pictu... »


Filmanmeldelser