Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Everest (121 min.) Købefilm / Universal / Sony
Anmeldt 13/2 2016, 14:48 af Torben Rølmer Bille

Bjergtaget


Bjergtaget

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er sikkert mange, der har uendelig svært ved at forstå, hvorfor ganske almindelige mennesker mod alle odds vælger at dykke ned på bunden af det dybeste ocean, svømme under indlandsisen kun iført speedos eller for den sags skyld klatre op på et af verdens højeste og farligste bjerge. I filmen Everest følger man netop sådan en gruppe mennesker. Da de en aften før turen mod tinden taler om, hvorfor de mon gør det, så lyder svaret prompte: fordi bjerget ér der!

Det kan godt være, at dette er en grund, der ikke vil tiltale mange, men for andre giver denne grund fin mening. Det handler ikke udelukkende kun om at komme til tindens top, men lige så meget at presse sig selv til det yderste, at bevise over for sig selv og sin omverden, at man er villig til at gå endog meget langt for at nå sit mål.

Filmen Everest er løst baseret på bl.a. bogen Into thin air af Jon Krackauer, der tager udgangspunkt i en tragisk ekspedition til tinden i 1996. Det ville være ufint her at afsløre hele omfanget af tragedien, da det sikkert kunne spolere filmoplevelsen for mange, men lad det i det mindste blive antydet, at det langt fra er alle, der sætter sig for at bestige bjerget, som er så heldige at vende tilbage i live.

Filmen er bragende flot lavet, og har man mulighed for at opleve den i 3D, så kan dette også varmt anbefales. Filmen udnytter nemlig fint illusionen om en tredje dimension til både at vise utrolige afgrunde, for så i næste nu at kaste isklumper direkte i hovedet på seeren, idet en lavine kommer bragende ned af bjerget.

Filmen har også et ganske imponerende persongalleri, for i rollen som klatrene finder vi bl.a. Josh Brolin, Sam Worthington og Jake Gyllenhaal, og selv i små roller ses dygtige folk, f.eks. Robin Wright og Kiera Knightly, som et par af klatrenes hustruer, som vi udelukkende ser, de taler med via en satellittelefon fra base-camp.

Filmen viser først bjergturisterne ankomme i Katmandu, hvorefter de informeres om de potentielle risici, der er ved at forsøge at bestige Mount Everest. Er det ikke uforsigtighed, højdesyge, mangel på kræfter eller ilt, der dræber en, så er det med sikkerhed ens eget overmod. Dette er filmen et glimrende bevis på, for selv om den præsenterer seeren for en samling virkelig erfarne bjergbestigere, der helt tydeligvis ikke tager nogle unødvendige chancer, så ender det alligevel på den værst tænkelige måde for en del af dem.

Det ville ikke være helt forkert at sammenligne Everest med en klassisk katastrofefilm, for selv om der ikke er hverken en brændende bygning eller et synkende skib med, er udgangspunktet det samme. Seeren introduceres for en række mere eller mindre charmerende figurer, som så kaster sig selv ud i en halsbrækkende situation, der pludselig forværres af udstyr, der ikke fungerer og vejrliget, der ændrer sig drastisk. Selv om der dog stadig er nogle, som klarerer sig gennem denne umulige situation mod alle odds, så synes filmen også at have en morale om det meningsløse i liv, der går tabt, blot fordi man ikke kan lade være med at klatre op på bjerget.

På sin vis er film dog meget lidt forudsigelig, for tror man, det er muligt fra starten af at kunne gætte sig frem til hvem, der klarer strabadserne, og hvem der bukker under, må man tro om igen. Dette er nok, fordi den er baseret på virkelige hændelser, og at filmskaberne har forsøgt at være så tro overfor den historiske baggrund som muligt.

Everest er en film, der både kan ses som en regulær spændingsfilm, som realistisk drama med godt skuespil og som et eksempel på, hvor gode folkene i Hollywood er blevet til at skabe illusionen om at være på et bjerg i Himalaya. Filmen er bragende flot lavet, 3D-effekterne fungerer til UG også i hjemmebiografen, og så er den ganske rørende fortalt.

Alt dette ændrer dog ikke ved, at man idet filmen slutter godt kan undre sig lidt over, hvad det egentlig var filmmagerne havde til hensigt at fortælle. Hvorfor skal vi delagtiggøres i denne historie? Skal vi drages til eller afskrækkes fra selv at overveje en lignende klatretur? Er det i sidste ende blot endnu en film om mennesket, der igen naivt tror, at det kan overvinde naturen, så længe ens grej bare er i orden? Spørgsmålene er mange, men svarene som filmen leverer er ganske få.


Forrige anmeldelse
« Trainwreck «
Næste anmeldelse
» Straight Outta Compton »


Filmanmeldelser