Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Unbroken (137 min.) Købsfilm / Universal Sony Pictures Nordic
Anmeldt 23/9 2015, 22:04 af Torben Rølmer Bille

Selvopretholdelsesdrift


Selvopretholdelsesdrift

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Unbroken er på mange måder en typisk amerikansk film. Den handler om viljen til sejr, om en ekstraordinær mands skæbne og – måske vigtigst af alt - om aldrig at give op, uanset hvor mange slag livet ellers giver en. Filmen kan godt sammenlignes med Foxcatcher dog med modsat fortegn. For hvor Foxcatcher bruger koblingen til virkeligheden til at levere en ganske nedslående morale om at hårdt arbejde, penge og viljen til sejr ikke er nok til at opnå ens mål i livet, så er moralen i Unbroken, at bare så længe man er stædig og tør tro på sig selv, så kan man overkomme selv de mest umulige odds.

Filmens hovedperson er Lou Zamperini, en Olympisk løber af italiensk afstamning. Ham møder seeren først som en ganske ung dreng. Louis bliver mobbet af sine jævnaldrende, fordi han er italiener, og muligvis takket være dette roder knægten sig ud i småkriminalitet. Hans bror får dog sat skik på Lou, da han opdager hvor god han er til at løbe. Han deltager derfor i flere lokale løb, inden han udtages til det Olympiske hold og deltager i olympiaden i 1939 i Berlin.

Få år senere sendes Louis i krig, nærmere bestemt så møder seeren ham om bord på en amerikansk bombeflyver. Han er udstationeret i Sydøstasien, og selv om det første bombetogt, vi oplever, er lige ved at koste alle om bord livet, så går det nogenlunde efter planen. Den næste mission forløber langt fra så succesfuldt. Her bliver Lous maskine skudt ned og han er, sammen med to andre, de eneste overlevende i styrken. De tre mænd klynger sig nu til to små gummibåde, midt i ingenting. De har meget lidt proviant og øvrige forsyninger. Derfor må de tre overlevende være ganske opfindsomme i kampen om deres fælles overlevelse.

Der er i filmens start, den fungerer allerbedst. Den er, som kan ses ovenfor, delvist skrevet af Joel og Ethan Cohen, som næppe behøver nærmere introduktion. De tog ifølge Hollywood Reporter over efter det var blevet besluttet, at Angelina Jolie skulle indtage instruktørstolen, efter Francis Lawrence, der trak sig. Selv om filmen ganske vist mangler det skæve Cohen’eske særkende, så fungerer replikkerne ganske godt og især i de ganske intense scener på åbent hav fornemmer man brødrenes touch.

Senere i filmen ender hovedpersonen i Japanernes varetægt. Han tages sammen med en række andre amerikanske soldater til fange og forflyttes fra den ene mere mareridtsagtige fangelejer til den næste, vel vidende, at et forkert blik eller en forkert bemærkning straks medfører hårde tæsk, eller ligefrem henrettelse på stedet. Selv om andre fanger også udsættes for tortur og fornedrelse, bliver Lou nærmest til en fast syndebuk for de tilfangetagnes forseelser. Det bliver mest af alt en kamp på viljestyrke mellem Lou på den ene side og lejrens leder, den psykotiske Watanabe, på den anden.

Har man ikke tidligere set film om krigsfanger, der er stuvet sammen under kummerlige forhold, så vil Unbroken sikkert virke stærkt, især hvis man samtidig tænker på filmens forbindelse til en håndgribelig virkelighed. Har man til gengæld set film som Schindlers liste og måske mere direkte sammenligneligt film som Broen over floden Kwai og Merry Christmas, Mr. Lawrence så er det straks mere vanskeligt at blive grebet af dramaet. Især er det også, som om filmen afslører lidt for meget om filmens udfald, gennem titlen, ganske som det var tilfældet med Lone survivor.

Som nævnt, så er det filmens første halvdel, der fungerer godt, mens at den i sit andet akt bliver lidt for stereotyp. Det er bestemt ikke rart at være vidne til de mange prøvelser, som den unge mand bliver udsat for af den sadistiske, japanske kommandant, men det bliver bare ikke helt så dramatisk eller medrivende, som kampen om overlevelse på åbent hav.

Angelina Jolie, som de fleste nok kender som skuespiller, viser sig faktisk yderst kapabel i styringen af en dyr mainstreamfilm som denne. Der er ikke sparet nogle midler rent visuelt, men personinstruktionen fungerer virkeligt godt, og vidste man ikke bedre skulle man ikke tro, at dette kun var hendes 3. spillefilm som instruktør.

Unbroken er måske ikke den stærkeste film om menneskets ukuelige, stålsatte vilje, men den fungerer, er flot iscenesat og dens fremdrift hindres mest af alt af dens titel. Det er dog ikke en film, man husker i lang tid efter den er slut, for dertil eksisterer der langt vildere og mere gribende filmiske dramaer om andre folks skæbner. Til gengæld vil den med garanti appellere til alle dem, der både er fans af dramatiserede historier fra virkeligheden og ikke mindst perioden, som den foregår i.


Forrige anmeldelse
« The Dead Lands «
Næste anmeldelse
» Whiplash »


Filmanmeldelser