Mest lste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Jupiter Ascending (127 min.) Biografversion / Warner Bros.
Anmeldt 9/2 2015, 23:13 af Torben Rølmer Bille

”Arvingerne” i rummet


”Arvingerne” i rummet

Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Sidst biografpublikummet så noget til forfatter/instruktørteamet the Wachowskis (tidligere kendt som brødrene Wachowski, men nu ændret takket være den ene brors kønsskifteoperation) var med filmatiseringen af David Mitchells mulitplotroman Cloud Atlas. Hvor Cloud Atlas var en postmoderne, science-fiction fabel tiltænkt et voksent publikum, er der mere kulørt space opera-action i deres nyeste film Jupiter Ascending, der netop har fået dansk biografpremiere.

Filmen synes at trække på en lang række forskellige inspirationskilder. Hvad enten du hører til de, der holder af Star Wars, af videospil som Mass Effect eller for den sags skyld letbenede fantasyfortællinger, vil du sikket føle dig vældigt godt underholdt med Jupiter Ascending. For selv om filmen starter meget ordinært, med at vi følger en på overfladen ganske ordinær, russisk pige, der arbejder hårdt med at gøre rent i rigmandsvillaer i Chicago, får hendes ellers så kedelige hverdag en meget interessant drejning.

Den unge pige fik før hun blev født navnet Jupiter, af hendes far der var astronom, og filmens titel henviser til, at det er hende og ikke planeten, hun er opkaldt efter, der stiger op. For en dag er Jupiter vidne til at en af de kvinder, hun arbejder for, får besøg af nogle aliens. En situation hun tilsyneladende glemmer umiddelbart bagefter. Disse aliens ligner de velkendte ”grå mænd” som mange sikkert kender fra et utal af fortællinger om ufo’er. Faktisk er en af filmens mange forcer, at den forsøger at skabe intertekstuelle links mellem konspirationsteorier og populærkulturen og så det spraglede univers, som skabes i filmen.

Da Jupiter senere er på hospitalet, forsøger disse ”grå” at dræbe hende. Filmen kunne naturligvis være endt her, men i sidste øjeblik reddes den unge hovedperson af Caine, filmens anden handlekraftige helt, der tager Jupiter under sin vinge og senere med langt ud i galaksen. Her udspiller der sig en drabelig magtkamp mellem nogle intergalaktiske fraktioner af samme mægtige familie. De kæmper hårdnakket indbyrdes om at være de mest indflydelsesrige i galaksen.

På denne måde kan filmens grundhandling godt sammenlignes med den, i skrivende stund, aktuelle DR-serie Arvingerne, hvor figurerne også er villige til at gå til ekstremer for at få del i, hvad de mener rettelig tilhører dem. Jupiter bliver, om hun vil det eller ej, en del af denne kamp om universet. Et af plotelementerne i den første del af filmen er netop mysteriet om, hvorfor denne unge, anonyme pige pludselig bliver blandet ind i en oldgammel rumfamilies stridigheder.

Jupiter Ascending byder ikke på en utrolig dybsindig historie eller en science-fictionfortælling, der er multifacetteret, til gengæld smider filmen en perlerække af pragtfulde actionsekvenser efter tilskueren, sekvenser der ofte foregår i rummet eller i luftkampe, og derfor fungerer filmen også utroligt godt i 3D. Det skal dog siges, at selv om ens lokale biograf ikke har mulighed for at vise den ekstra dimension, så er filmen ustyrligt flot at skue. Der er virkelig kælet for alle detaljerne, fra rumskibsdesign over kostumer til de mange fantasifulde omgivelser som vores protagonister pludseligt befinder sig i.

Selv om der nok er enkelte, der vil påstå at Wachowski-søskendeparret oftest byder på mere form end indhold, må selv de mest hårdnakkede kritikere her indrømme, at de samtidig er ustyrligt gode til at iscenesætte fantasifuld action og ikke mindst at skabe fiktive virkeligheder, der ublu låner flittigt fra både computerspil, animé, tegneserier, fantasylitteratur og et utal af glimrende b-film – det samlede resultat er intet mindre end betagende, kitchet og virkelig underholdende.

Filmen er derfor, sin alt for generiske plakat til trods, en farverig, opfindsom og morderligt underholdende tur ud i verdensrummet. Som i al god science-fiction ekstrapolerer den flere aktuelle emner som overbefolkning, hyperkapitalisme og mange flere virkelighedsnære, sociopolitiske emner ud til et fremtidsmiljø, og dens tynde lag fernis af fiktion skjuler kun dårligt filmens underliggende budskaber om retfærdighed og medmenneskelighed – men uden at dette bliver presset ned over hovedet på tilskueren. Slutresultatet er derfor en gennemført rumopera med alt, hvad der dertil hører. Filmen vil begejstre alle, der holder af fantastiske, fabulerende film. Drop alle forventninger om realisme og overgiv dig i stedet til to timers fantastisk rumfantasi.


Forrige anmeldelse
« Automata «
Nste anmeldelse
» Kvinden der forsvandt »


Filmanmeldelser