Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




The Maze Runner (113 min.) Købsfilm / Fox Paramount
Anmeldt 4/2 2015, 20:41 af Jørgen Riber Christensen

Theseus i en postapokalyptisk verden


Theseus i en postapokalyptisk verden

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Opskriften på en i det store og hele vellykket og spændende film er her i The Maze Runner at tage en del af William Goldings Lord of the Flies, en del Hunger Games, diverse uspecificerede træk fra postapokalyptiske film, lidt bevægelige trappeopgange fra Harry Potters Hogwarts, young adult-genrens generelle mistro mod voksne, og dernæst binde det hele godt og næsten meningsfyldt sammen ved hjælp af den oldgræske myte om labyrinten på Kreta med Minotaurus-monstret, som syv unge mænd og syv unge kvinder blev ofret til hvert syvende år. De blev lukket ind i labyrinten til monsteret, der var halvt menneske og halvt tyr. Her blev de ædt, indtil helten Theseus dræbte Minotaurus og hjalp de overlevende ofre ud af labyrinten. Der er ikke tale om en krævende intertekstuel konstruktion i filmen, men om at filmens handling og karakterer er plukket fra andre gode fortællinger, og i det her tilfælde er sammenblandingen effektiv. Intertekstualiteten har været mere aktiv på manuskriptskrivningsstadiet, end den vil være i aflæsningen af filmen. Filmen kan godt stå på egne ben.

En fortællemæssig styrke er, at filmens fortæller holder både dens karakterer og dens publikum hen i det uvisse meget længe, næsten helt frem til filmens allersidste minutter. Det er dette begær efter at få klarhed som holder publikum fast. Publikum og også karaktererne ønsker at finde ud af, hvad der er for en mystisk mekanisme, der sender drenge med hukommelsestab ind i en dal omkranset af høje kunstige klippevægge med én dreng om måneden, og hvor den eneste udgang synes at være en konstant foranderlig labyrint befolket af monstre, som synes uovervindelige. Hvem er det, der sender drengene ind og hvorfor, er de spørgsmål, der nager drengene og filmens publikum næsten lige stærkt, og hvordan slipper man levende igennem labyrinten? Dette er hovedkonflikten, og ligesom i Lord of the Rings, er der en konflikt om hvilken samfundsformation, der skal dannes i denne lille enklave. Her er hovedkarakteren Thomas' modstander Gally, der udvikler sig til en farlig despot. Gally er en skematisk karakter, men alle skuespillerne er troværdige indenfor filmens univers.

Filmens slutning kan næppe leve op til dens resterende ca. 100 minutter, men indtil slutningen, er det svært at løsrive sig. Slutningen har ydermere et ikke helt vellykket forsøg på en cliffhanger, der skal bare vej for nummer to i serien. Den kommer i efteråret 2015: The Maze Runner: Scorch Trials.


Forrige anmeldelse
« Når dyrene drømmer «
Næste anmeldelse
» Fruitvale Station »


Filmanmeldelser