Mest lste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Svinene (100 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 23/1 2015, 20:23 af Tina Lee

Svinene


Svinene

Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Med Svinene vender den franske instruktør Claire Denis magt, penge og sex – klassiske film-noir elementer – med græsk tragedie til en dyster hævn-thriller. En mand dør, en pige er blevet misbrugt og i et mørkt regnvådt Paris, indhyldet i Marlboro-tåger, forsøger hovedpersonen at hævne familiens ulykke.

Det er ikke usædvanligt at falde over fåmælte karakterer eller skulle gætte, hvad der foregår i en fransk film, men med Svinene efterlader instruktøren Claire Denis tilskueren mere i mørket end normalt. Læser man ikke op på handlingen, før man sætter sig til rette i sofaen, kræver det tålmodighed – eller et stort glas vin – at leve sig ind i filmens kolde univers. Man skal nemlig igennem en del sigende blikke og dybe panderynker, før der tegner sig et omrids af historien.

Claire Denis lægger ud med at introducere os for historiens enkelte dele: Marco (Vincent Lindon) forlader sin supertanker på opfordring fra sin søster Sandra (Julie Bataille) for at tage hånd om familiesagerne i Paris. Hans svoger og bedste ven er død, Sandra er ved at gå konkurs med familiens skofabrik, og hans niece Justine (Lola Créton) ligger på hospitalet.

Marco påtager sig rollen som familiens overhoved, besøger den syge Justine, skriver checks ud til Sandra og forsøger at få hende til at tage sig sammen. Han flytter ind i en herskabelig lejlighed, hvor han sover på en madras på gulvet og straks begynder at holde øje med underboen Raphaëlle (Chiara Mastroianni), der bor sammen med sin lille søn. Det viser sig, at hun er elskerinde til den ældre forretningsmand Eduoard Laporte (Michel Subor) ¬– den samme mand som Sandra anklager for at være skyld i familiens ulykke.

Der er som nævnt ikke meget dialog, og når karaktererne taler med hinanden, er samtalerne fragmenterede. Der er ingen brugsanvisninger eller alvidende fortællerkrykker, der hjælper seeren til at forstå: Vi er dumpet ind i en bid barsk realitet, og som i virkeligheden må man selv samle trådene og gætte sig til resten. Til gengæld deler instruktøren rundhåndet ud af intime close-ups, hvor tilskueren får mulighed for at nærstudere hovedpersonerne og lære dem en smule at kende: Sandras resignation i et opgivende blik, Marcos vejrbidte og stålsatte udtryk, og Raphaëlles sensuelle længsel efter mere. Nærbillederne understøtter dog også den følelse af ensomhed, som er indlejret i hovedpersonernes liv og livsstil: de tilbringer meget tid alene og i stilhed, mens de afventer deres skæbner.

De luftige brikker begynder at tage form. Et flashforward antyder, at Raphaëlles dreng er målet for Marcos hævn. Justine er involveret med en alfons, der holder sexfester for den perverterede overklasse på en afsidesliggende gård. Raphaëlle, der i sin ensomhed lader sig indfange af Marcos old school-maskulinitet og mystik, er måske ikke så nemt et offer, som han tror. Sandra har flere hemmeligheder og hendes afdøde mand har stadig en rolle at spille i begivenhedernes gang.

Svinene kræver meget af sit publikum. Tilhængere af Claire Denis elsker hendes unikke stil, der fremhæver lyd og billede på bekostning af dialog – det er visuel kunst, der ikke skal forstås, men erfares eller inhaleres – men hun er også kendt for at afvise klassisk historiestruktur og den fragmenterede stil, klippene mellem nutid og fremtid og antydninger frem for oplysninger betyder, at man som tilskuer ofte føler sig mere forvirret end underholdt og oplyst. Ikke at denne film kan klassificeres som underholdning – snarere får man ondt i hjertet af ondskaben og håbløsheden. Claire Denis har på et tidspunkt udtalt, at hun er interesseret i den bid af menneskelighed, der omkranser et monster, men menneskeligheden er svær at få øje på i Svinene.

Claire Denis debuterede som instruktør i 1988 med Chocolat, en semi-selvbiografisk film om racisme i Cameroun i 1950’erne. Hun har en meget individuel stil, der ikke følger rammerne for den klassiske fortælling, men derimod springer i tid og nogle gange slører grænserne mellem drømme og virkelighed. Marginaliserede eksistenser som immigranter, fremmedgjorte individer og seksuelle afvigere har en særlig plads i hendes film, der ofte er sensuelle og smukke, men også viser livet som hårdt og smertefuldt. Den engelske gruppe Tindersticks har flere gange stået for soundtrack til hendes film, hvilket også er tilfældet med Svinene.

Svinene er den første film af Claire Denis, der blev vist i danske biografer, og hendes første forsøg udi thriller-genren.


Forrige anmeldelse
« American Soldier «
Nste anmeldelse
» Taken 3 »


Filmanmeldelser