Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Dawn of the planet of the apes (130 min.) Købsfilm / Fox Paramount
Anmeldt 17/12 2014, 21:40 af Torben Rølmer Bille

Betagende gensyn


Betagende gensyn

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er vist ingen hemmelighed, at der var udelt begejstring at spore da Abernes planet – Revolutionen, havde biografpremiere tidligere i 2014, så derfor virkede det oplagt at gense filmen, for at se om den kunne holde til et gensyn. Lad det derfor blive tømret fast allerede fra start: det kunne den. Faktisk er filmen en af den slags film, der blot syntes at blive endnu bedre ved gensynet.

Dette handler i sagens natur ikke så meget om, hvordan filmen udvikler sig fra den ene scene til den næste, men snarere om, at nu da man kender både filmens figurer og grundhandling, godt kan begynde at fokusere på andre elementer, eksempelvis det som foregår i baggrunden af billedet, hvordan effekttroldmændene hos WETA har skabt de udtryksfulde primater eller glæden ved igen at stå overfor en film, hvis fortælling og præmis bare er rigtigt interessant. For som Andy Serkis, der lægger krop og stemme til aben Caesar, siger i en af de mange småfilm der udgør ekstramaterialet, så er kernen af filmen et spørgsmål om, hvem der i sidste ende er de civiliserede og hvem der opfører sig mest som dyr, aberne eller menneskene.

Filmen foregår, som nævnt sidst, omkring ti år efter en verdensomspændende katastrofe, som nye tilskuere præsenteres for i løbet af filmens fortekster. Menneskeheden er blevet reduceret til et minimum efter en dødbringende virus har lagt byer, ja lande øde. En større gruppe har etableret et veritabelt samfund langt ude i de regnfulde skove, langt fra menneskernes byer. Aberne flygtede i sin tid (og i den første film) det forsøgslaboratorium hvor mennesker gennem en årrække, ved hjælp af bl.a. genterapi forsøgte at øge deres intelligens.

I deres by lever aber i pagt med naturen og hinanden. De har etableret et hierarki med Caesar i spidsen for dem alle og tre regler, som alle skal følge for at være en del af samfundet. Aberne har bygget alt fra bunden med de forhåndenværende materialer og tilsyneladende ikke noget med sig fra menneskenes verden, ud over deres tillærte, rudimentære sprogkundskaber – være det nonverbalt gennem tegnsprog eller ved enkelte ord og kortere fraser som nogen af dem er i stand til at grynte frem.

Idyllen brydes dog da et hold mennesker opsøger dem, for abernes bebyggelse ligger utroligt tæt på en hydroelektriske dæmning, som menneskene vil have op at køre igen, for uden den ingen strøm, lys og varme til deres tilflugtssted i storbyen, er de fortabte. Det bliver hurtigt til et opgør mellem aberne og menneskene, men det fine ved filmen er, at den giver sig tid til at vise os, at der er både positive og negative kræfter i begge lejre, hvilket øger filmens og figurernes kompleksitet. Alle vil gerne overleve, men hvordan og med hvilke midler diskuteres derfor løbende.

Filmen grundlæggende struktur blev dækket i biografanmeldelsen, men hvad BluRay-disken tilføjer er også mere end blot filmen på hhv. 3D og almindelig BluRay, i flotteste farve og lydkvalitet. Ekstramaterialet er nemlig ganske overvældende. Det finder man på den ”ordinære” BluRayskive. Blandt de mange featuretter er produktionsdesignernes ideer om hvordan de har udtænkt og konstrueret abernes lejr, som spiller en stor rolle i den første del af filmen, men den interesserede får også et indblik i hvilke tanker eks. Andy Serkis har gjort sig, for igen at indtage rollen som Caesar – kort fortalt, at han har forsøgt selv at danne sig et billede af hvordan figuren har udviklet sig i de ti år der er gået fra den første prequel til denne.

Faktisk er ekstramaterialet virkelig værd at se nærmere på, da det både er velproduceret og så virker det som om de medvirkende virkelig brænder og føler noget for det projekt de er en del af. Mange ”behind the scenes”-film kan godt virke lidt træge, eller som om det er noget skuespillere og filmmagere udelukkende deltager i fordi de kontraktuelt er forpligtet til det, men her virker det virkelig som om at filmen betyder noget for de der udtaler sig. Noget der synes at have forplantet sig til hovedfilmen, der lige netop er lidt mere intens og vedkommende end så mange andre science-fiction film.

Så har du, af uransagelige årsager, ikke set Abernes planet – Revolutionen i biografen, er der ingen undskyldning. Den er både utroligt vellavet rent teknisk (hvad enten du har mulighed for at se den i 3D eller uden), byder på en rigtig spændende historie og ikke mindst, så er det en fortælling der har noget på hjerte. Et budskab, der passer virkeligt fint ind i denne anmelders menneskesyn. Det kan godt være at vi alle er en slags aber, men der er bare nogen, som er nogle større aber end andre.


Forrige anmeldelse
« 1864 «
Næste anmeldelse
» The Anomaly »


Filmanmeldelser