Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Among the living (90 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 22/11 2014, 15:46 af Torben Rølmer Bille

Familiære gyseligheder


Familiære gyseligheder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det franske makkerpar Bustillo & Maury, der tidligere har givet verden gyserne Livid og Inside (org. À L’Intérieur) har skænket verden en ny gyserfilm i form af Among the living (Org. Aux yeux des vivants). Den cementerer endnu engang, at de to både har en stærk genrebevidsthed og ikke mindst kan skabe nederdrægtige ubehageligheder på film. Til gengæld forekommer det denne gang det knapt så voldsomt eller originalt som i de ovennævnte film.

Filmen starter med at vise en familietragedie. En tragedie, der ender med dødsfald. De overlevende tager væk fra huset og hovedfilmen kan herefter gå i gang. Vi springer fra dette dystre scenarie, til en, i al fald i starten, langt mere uskyldig fortælling. Her møder vi filmens egentlige hovedpersoner, tre drenge, der beslutter sig for at skulke fra skole og tage hen til et nedlagt filmstudie i nærheden.

Det burde de bare ikke have gjort, for her bliver de vidne til noget ganske ubehageligt, for udenfor indgangen til en af kulisserne holder der en bil og da de lister sig hen og lemper på bagagerummet opdager de en skrækslagen, bagbunden, kneblet kvinde. Drengene forstyrres dog i at redde hende, da en væmmelig fyr i klovnemaske pludselig dukker op. Han lægger dog mærke til drengene, og det skal vise sig at blive et yderst skæbnesvangert møde.

Among the living synes at finde inspiration fra flere kilder. Hoveddelen af filmen benytter sig af elementer, som man blandt andet finder hos et utal af gysere, der har en maskeret voldsmand i hovedrollen, men den formår også at skabe ganske fine figurer i dens fokus på skoledrengene . Drengenes udflugt bringer til gengæld minder om et utal af ungdomsfilm. De tre venner er meget forskellige og kommer fra forskellige baggrunde, nogle mere harmoniske end andre.

Faktisk er det som om familien er sat i centrum i denne film, for ikke alene præsenteres vi for en række meget forskellige familier, der strækker sig fra det varme og kærlige nærmiljø, over forældre der synes totalt ligeglade med deres afkom og mere interesserede i dem selv, til direkte voldelige forældre der afstraffer deres børn og derfor lægges for had, til den familie vi møder i filmens start der ikke kun er stjernepsykopater, men ligefrem ser dem selv som det næste skridt i evolutionen.

Det som i sidste ende bliver filmens styrke, er at den faktisk formår at få skabt nogle figurer, som man ikke er totalt ligeglade med. Selv om de, der kender til slashergenren sikkert godt kan regne ud at der er en hel del figurer som må lade livet undervejs, er her faktisk noget på spil. Det er ikke bare amerikanske, hjernedøde teenagepiger, men karakterer som både er fremstillet sympatisk og nogenlunde troværdigt. Til gengæld kan det godt være, at selv de mest garvede slasherfilmsfans bliver ganske overraskede over hvordan filmen rundes af, uden i øvrigt at afsløre for meget.

Filmen byder, lige som instruktørernes andre film, på ganske groteske voldsscener, men disse kan ikke helt leve op til niveauet i Inside, og klovnefjæs til trods, så er filmen ej heller så stemningsfuld og mystisk som Livid. Det betyder dog ikke at Among the living er en dårlig gyser, tværtimod, men man skal bare ikke forvente sig at den måler sig med de tidligere værker.

Den giver fans hvad de gerne vil have af en brutal gyser. Der er masser af opfindsomme mord og ikke mindst en ganske bizart udseende voldsmand som, med garanti, vil blive husket længe efter man i øvrigt har glemt filmens øvrige detaljer. Al i alt virker det som om, at filmmagerne ikke har haft så mange midler i denne omgang. For selv om genren fra naturens side nærmest skråler ”B-Film” som en form for kvalitetsstempel, så har der vist denne gang ikke været råd til at have lige så store armbevægelser som tidligere.

Som en afsluttende kommentar er det også ganske interessant at se ungdommens Betty Blue, ja selveste Beatrice Dalle, i en grotesk birolle, der på mange måder måske kan være med til at ødelægge den muligvis lettere smålumre erindring, man muligvis kunne have af den franske skuespillerinde. Det skal dog ikke afholde en fra at se filmen, for til trods for at den, som sagt flere gange, ikke lever op til de andre film d’herrer instruktører har skabt sammen, så er den stadigvæk højt hævet over mange af de tamme metervareprodukter man skal slås med i genren.


Forrige anmeldelse
« A million ways to die in the We... «
Næste anmeldelse
» Frank »


Filmanmeldelser