Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Inmate 48 (25 min.) Festivalversion / Pure Fiction Film
Anmeldt 4/6 2014, 20:29 af Kim Toft Hansen

Indsat og udsat


Indsat og udsat

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Han er blevet kaldt Danmarks Ed Wood. Han er stor i munden, når kritikken af dansk film leveres. Og han har en blid forkærlighed for alt det, man ikke må i dansk film. Den pakistansk-danske instruktør Sohail A. Hassan er nu klar med sin seneste kortfilm ”Inmate 48”.

Filmen var den helt store vinder ved Movie Battle under CPH:PIX 2014. Tre ud af fire hovedpriser blev det til, og den ene af hovedrolleindehaverne Morten Thunbo fik prisen for bedste skuespilspræstation. Se, det er jo et slags gennembrud for Hassan, det her.

Sohail A. Hassan har på forskellige måder været en del af dansk film i mange år efterhånden. Han var med i Cannes sammen med Zentropa, da dogmebølgerne gik højt. I dag lever han af at undervise i film. Men som selvstændig filmskaber ved siden af har han endnu ikke fået den helt store opmærksomhed. Hans interesser er nemlig ikke helt comme il faut.

Han laver nemlig genrefilm. Noget, han selv mener har meget trange kår i en dansk filmtradition præget af kunstfilm og socialrealisme. Han går endda så langt som at nævne Ed Wood som en inspirationskilde. Hvem tør gøre det? Det er vel de færreste. Derved viser Hassan en slags mod, når han betræder græs få andre uden for dansk indiefilm tør bevandre.

”Inmate 48” skal derfor også tages som netop det. En film, der vil vise, at genrefilm kan lade sig gøre i Danmark. På engelsk. Hassan har denne gang – motiveret af temaet ’time travel’ ved Movie Battle – kastet sig over science fiction. En genre, der bestemt ikke er set ofte i dansk film. Men Hassan slipper rigtig langt hen ad vejen af sted med det.

Den handler om fangen i et fængsel, inmate 48, der opdager, at han har nogle særlige evner: astral projektion. Han kan meditere sig tilbage i tid. Her opdager han en hemmelighed om fængselslederen, som han ikke kan sidde overhørig. Langsomt bruger han ’tiden’ på (og til) at trænge sig nærmere ind på lederens person. En person, der ellers befinder sig godt og magtliderligt i sin position.

Stemning og stil minder om klassiske kortfilm i stil med 80’ernes antologifilm eller film i tv-serien Twilight Zone. Hassan ved godt, at han leger med en film, der aldrig vil opnå bred anerkendelse og udbredelse. Men han bruger mediet og forkærligheden for genren og stilen til at instruere en sag, der kun vil glæde de, der kan huske sådanne ’underlødige’ små film. Med simple midler når han meget lagt.

Hovedrolleindehaveren Danny Thykjær viser igen, at han har et talent, der burde drives til mere. Han var også med i Hassans fine horrorfilm ”No Good Deed” (2012). Og en af de ting, der gør Hassans kortfilm overbevisende, er, at han er nøjsom ift. at benytte skuespillere, der faktisk kan tale et ordentligt engelsk. Det kan Thykjær og Thunbo, der sammen bærer filmen.

Filmen er – ligesom Hassans øvrige film – indspillet uden midler fra filminstituttet. Han har således også selv stået for det meste. Hans styrke ligger helt klart i instruktionen, der imødekommes af ret fine skuespilspræstationer. Hassan er (lidt ufrivilligt) en del af et blomstrende dansk independent filmmiljø. I denne sammenhæng fremstår ”Inmate 48” klart som en af de bedre.

Klipningen har Hassan også selv stået for. Her kunne der godt have været skruet lidt mere op for tempoet hist og her. Der er en del klip, der mest virker som fyldstof, som skal trække filmens spilletid lidt op. Især flere af scenerne med fængselslederen alene på sit kontor kunne have været trimmet. Men scenerne mellem fange og leder er skåret fint.

Hassans eget manuskript til filmen er handlingsmæssigt fint opbygget. Selvfølgelig er der klichéer, men det skal der jo være i film som denne. Hassan er en selvbevidst instruktør, der godt ved, at filmens replikker skal overleveres på en bestemt måde. ”Inmate 48” er ikke en perle eller et mesterværk.

Det vil Hassan heller ikke have, at den skal være. Men det er endnu et eksempel på, at det kan lade sig gøre at indspille underholdende – med streg under underholdende – film i Danmark uden statsstøtte. Den er også et eksempel på, at dansk indiefilm har vokseværk. Og at Sohail A. Hassan både i sin drevne kommentarer og qua sine film er en af hovedaktørerne i den sammenhæng.

Hassan hævder, at han kan indspille en hel spillefilm for det, der gives i manuskriptstøtte til en ny dansk film fra filminstituttet. Jeg mener, det er på tide, at han får mulighed for at vise, at det kan lade sig gøre.

Læs også et interview med instruktøren Sohail A. Hassan her.


Forrige anmeldelse
« X-Men: Days of Future Past «
Næste anmeldelse
» The Wolf of Wall Street »


Filmanmeldelser