Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Når vinden rejser sig (126 min.) Biografversion / Camera Film
Anmeldt 24/5 2014, 10:34 af Jannie Leonhardt Andersen

Når vinden rejser sig


Når vinden rejser sig

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Navnet Hayao Miyazaki er for mange lig med navnet på det japanske animationsstudie Studio Ghibli, som han sammen med instruktøren Isao Takahata og produceren Toshio Suzuki var med til at grundlægge i 1985. Studio Ghibli bliver ofte omtalt som Japans svar på Walt Disney Studios, og et samarbjede mellem de to studier begyndte i 1996, hvor Disney fik rettighederne til den internationale distribution af Studio Ghiblis film.

Det er trist, at den 73-årige animator Hayao Miyazaki er gået på pension. Det meddelte han ved en pressekonference i september 2013. Når vinden rejser sig er derfor hans sidste film for Studio Ghibli. Hér har han overdraget roret til sin søn Goro Miyazaki, der som sin far er animator.

Ved første øjekast kan Når vinden rejser sig synes som et udsædvanligt projekt for Miyazaki og Studio Ghibli. Når vinden rejser sig placerer sig langt fra de fantasifulde film, vi som publikum er blevet forkælet med af Miyazaki. Her er ingen skovånder og ingen forældre, der bliver forvandlet til grise. Ej heller er der flyvende slotte.

Filmen placerer sig midt mellem to af Studio Ghiblis andre film, Grave of the Fireflies fra 1988 og Porco Rosso fra 1992. Når vinden rejser sig henter tematikker fra begge film. Dog uden de komiske og fantasifulde elementer fra Porco Rosso, hvor handlingen befinder sig mellem fantasi og mystik, og den meget tunge og deprimerede stemning fra Grave of the Fireflies, hvor handlingen er om en reel historisk begivenhed under Anden Verdenskrig.

Når vinden rejser sig er et historisk drama. Bortset fra nogle drømmesekvenser er resten af filmen meget jordnær, set i forhold til hvad Miyazaski ellers har produceret. Men det giver alligevel mening, at dette er Miyazakis sidste film. Det er en film om en mands bidrag til verdenen. En film om hvor vigtig fantasien er. En film om at rejse sig og gøre det bedste man kan. Det er ikke en film om krig og ødelæggelse. Det er i stedet en film om, hvor magtfuld fantasien kan være. Om hvordan det at skabe noget som en idé i ens hoved kan overføres til virkeligheden.

Når vinden rejser sig fortæller historien om Jiro Horikoshi. Han var en japansk flyingeniør under Anden Verdenskrig, hvor han stod bag designet af de dødbringende Zero kamikaze-fly.

Jiro er en nærsynet dreng, som drømmer om at blive pilot, men må indse at det ikke er muligt. Så han beslutter sig derfor at studere til ingeniør, med håbet om at kunne designe flyvemaskiner, når han er færdiguddannet. Krig, naturkatastofer og økonomisk krise er baggrundsbillederne for Jiros liv. På trods arbejder han sig op til at blive en vigtig ingeniør i den japanske luftfartshistorie. Dog ikke uden tab - men også med mødet med kærligheden og gode venner. Det er film med tårevædende øjeblikke, såsom synet af ødelæggelsen af byerne som følge af det store Kanto jordskælv i 1923.

Men selv i en tid med katastrofer blomster næstekærligheden. Jiro sniger sig langsomt ind i vores hjerter, og hans kærlighedshistorie med Naoko er både rørende og smertende at følge. Naoka har tuberkolose, men elsker sit liv. Hun ser alt det gode i hverdagens simple ting, såsom regnbuer og træer der svajer blidt i vinden.

Jiro er en dagdrømmer, og han finder inspiration i disse dagdrømme, hvor hans store helt den italienske flyingeniør Gianni Caproni medvirker. Caproni viser Jiro de fantastiske flyvemaskiner, han har bygget, for at vise Jiro, hvor langt man kommer med en god portion fantasi. Caproni minder Jiro om, at drømmen opstår først, og så kan virkeligheden følge efter. Jiro brokker sig over, at Japan er lysår bagude i udviklingen af fly, sammenlignet med resten af verdenen. I Japan bygger man stadigt fly af træ og ikke metal. Jiro bliver ansat hos Mitsubishi, og de sender ham til Tyskland for at lære, hvordan tyskerne bygger fly og for at bringe denne nye viden med tillbage til Japan.

I Jiros drømme er himmelen fyldt med store farvelige fly, der danser rundt blandt skyerne. Men som filmen skrider frem, går det langsomt op for Jiro, at de fantastiske drømmesyn, som han er ved at designe for Mitsubishi, er krigsfly. Noget, som Jiro ikke hidtil helt har ville indse, i sin fortabelse i jagten på at finde et strømlinet og smukt design.

Når vinden rejser sig fortæller historien om en tænker og drømmer. En dreng besat af hvad maskiner er lavet af og hvordan konstruktionerne er designet. En dreng som forstår, at hvad han drømmer om kan blive til virkelighed. Det samme kan siges om Hayao Miyazaki. Derfor bliver dette hans mest personlige film. Når vinden rejser sig viser netop den visuelle poesi, som Miyazaki har bygget sin karriere op om, med farverig og flot håndtegnet animation.

Når vinden rejser sig henvender sig mere til et voksent publikum, og det er befriende at se en animationsfilm, som ikke er skåret efter den samme familievenlige skabelon, vi ellers er blevet så forvænte med.

Det er svært at tage afsked med en stor kunstner som Miyazaki. Han har givet os mange fantastiske øjeblikke, vidunderlige verdener og sjov og skæve figurer. Det er bestemt noget, vi kommer til at savne.


Forrige anmeldelse
« Carrie «
Næste anmeldelse
» OH BOY »


Filmanmeldelser