Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Walking with Dinosaurs – the 3D movie (87 min.) Købsfilm / Fox-Paramount
Anmeldt 23/5 2014, 17:51 af Torben Rølmer Bille

Rigtige dinosaurer?


Rigtige dinosaurer?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er sikkert mange der holder af dinosaurer, som kender til BBC-serien Walking with Dinosaurs. Dette var et forsøg på at skabe et egentligt dyreprogram, på linje med de mange flotte naturprogrammer som BBC er kendt verden over for, med den væsentlige forskel, at alle dyrene som serien handler om har været døde i millionvis af år. Takket være en blanding af CGI og fysiske effekter, bliver disse fortidsdyr gjort lige så livagtige som de folk i starthalvfemserne så i Speilbergs Jurassic Park.

I 2013 blev der lanceret en egentlig spillefilm i biograferne, der bar samme titel som tv-serien. Forskellen er dog, at der i filmen (som blev udsendt i både iMax-biografer og i 3D i udvalgte biograffer) – er skruet op for det narrative og ned for mange af de facts som serien præsenterede sin seer for. Det vil sige at der nu er tale om en egentlig fortælling med dinosaurer i hovedrollen.

Denne blanding af information og underholdning, kaldes i branchen for ”edutainment” (en fusion af de to engelske ord ”education” + ”entertainment”), men spørgsmålet er om dette gør Walking with Dinosaurs – the 3D movie til en seværdig film? Svaret er både ja og nej.

Selve historien har publikum egentlig set flere gange før, være det sig i Landet for længe siden eller Ice Age filmene, for hovedhistorien er helt klassisk skåret. Hovedfiguren er en Pachyrhinosaurus der kaldes for Patch. Han vokser op i en større flok, hvor hans far er alfahannen. En rolle der senere går til Patchs storebror. Vi følger den lille dino helt fra barnsben og til han er fuldvoksen og får præsenteret de mest dramatiske begivenheder i Patchs liv. Eksempelvis bliver flokken nødt til at drage langt væk for at finde føde – en tur der udgør hovedparten af filmen, men han mister også sin far, oplever en voldsom skovbrand og flere farlige situationer hvor andre, kødædende dinosaurer angriber dem.

Filmmagerne har helt bevidst sørget for ikke at antropomorfisere dino’erne alt for meget. Eksempelvis er deres mundbevægelser ikke synkron med deres tale - derimod er de blevet givet stemmer i form for voiceover, der ligger ovenpå de lyde som figurerne ellers laver – dette fungerer nogenlunde, selv om man godt kan spørge sig selv om øglerne vitterligt havde sådan et nuanceret vokabular som der antydes? Omvendt er det sikkert i orden at tage sig visse friheder for at få fat i et større publikum.

Baggrundene synes ofte at bestå af realfilm, det er i al fald meget svært at skelne computergenererede baggrunde fra reelle. I det hele taget er filmen utroligt flot at se på. Detaljer og farver er fantastiske og 3D effekten er – såfremt man har mulighed for at opleve dette i hjemmet – virkeligt effektiv i dette tilfælde. For selv om man sagtens kan få en god oplevelse uden dette ekstra lag, så er det en film, der fungerer allerbedst i 3D, for både dybdeeffekter og de mange elementer, der enten slynges mod, eller angriber seeren er med til at gøre oplevelsen større.

Når vores unge dino pludselig ser en ny art af dinosaurus, som han ikke kender i forvejen, pauser filmen sin handling og skriver navnet på den øgle vi ser på skærmen, sikkert i et forsøg på at få de unge fans til at huske deres latinske betegnelser. I samme nu får vi også at vide hvorvidt øglen er plante-, kød- eller altædende. Indimellem gives der også yderligere information om øglerne, men dette fylder kun ganske lidt i forhold til den dino-roadmovie som udgør størstedelen af dramaet.

Det er ikke fordi Walking with Dinosaurs – the 3D movie fejler over hele linjen, men det er som om den ikke helt kan finde ud af, hvad dens formål er. Historien er mildest talt en anelse tynd, muligvis grundet at de saglige, videnskabelige elementer er blevet opprioriteret, men ser man den i den tro at det er en film, som kan give en masse faktuel information om dinosaurer, er man også bedre tjent med den gamle BBC serie, eller for den sags skyld en af de mange glimrende bøger om emnet. I al fald ender dramaet med at være lige så halvhjertet som informationsdelen – men heldigvis fungerer 3D effekterne optimalt, så der er sikkert mange børn (inkluderet undertegnedes poder), som har lyst til at se og gense denne film, ene og alene for den fascinerende oplevelse af at se smukt animerede fortidsøgler i fantastisk 3D.


Forrige anmeldelse
« The last days on Mars «
Næste anmeldelse
» Filth »


Filmanmeldelser