Mest lste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




The Secret Life of Walter Mitty (114 min.) Købsfilm / SF Film
Anmeldt 19/5 2014, 21:41 af Jørgen Riber Christensen

Cinematografi og color grading


Cinematografi og color grading

Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den iøjnefaldende kvalitet ved filmen, især i Blueray-formatet, er billedkvaliteten. Filmfotografen Stuart Dryburgh har gjort et fremragende arbejde med altid skønne og velkomponerede billeder. Den efterfølgende og meningsfyldte color grading, hvor farvetemperaturen og farvemætningen følger filmens handling, er en værdi i sig selv. Gang på gang udbryder man i løbet af filmen, at det billede her er perfekt. Det er kun passende, for manuskriptforfatteren Steve Conrad har henlagt filmens handling og karakterer til redaktion på Life i den tid, hvor det trykte blad blev reduceret til et online magasin. Bladet var førende inden for fotojournalistikken, og det var aktivt som trykt blad fra 1883 til 1972. Mange af bladets forsider og fotos er blevet kulturelle ikoner. I designet af filmen anvendte man nogle af disse fotos for at få det helt rigtige og stemningsgivende udtryk.

Hovekarakteren Walter Mitty (Ben Stiller) arbejder på Life som forvalter af den enorme negativsamling, og filmens plot centrerer sig omkring fyringstruslen ved overgangen fra trykt til digitalt magasin og sideløbende hermed om Mittys forelskelse i en kollega (Kristen Wiig). Mitty har det problem, at han flygter fra sin lidt triste dagligdag ind i dagdrømme, hvor han har forskellige helteroller. Der opstår mange pinlige episoder, fordi han ryger ind i en næsten katatonisk tilstand, hvor ingen kan komme i kontakt med ham imens. Til gengæld, nyder filmens publikum godt af hans dagdrømme, der selvfølgelig vises med fuld action-udblæsning. Et fortællemæssigt virkemiddel er her, at publikum ofte er i tvivl om, om det er virkelighed eller dagdrømme, man ser. Det gælder især efterhånden som filmen skrider frem efter en noget langsom start, hvor Mittys liv begynder at blive actionfyldt. Filmen udnytter den problematik, der ligger i at vise det tænkte på film. I litteraturen er det intet problem at redgøre for en persons tanker, men på film er det en udfordring. En dramaturgisk løsning er den nærmeste relation, som er en anden karakter som hovedkarakteren blot meddeler sine tanker til. En anden mere kunstig, er at zoome ind på en karakters ansigt, imens der kører en voice-over med hans stemme, der udsiger tankerne. I The Secret Life of Walter Mitty er der som regel blot tale om et klip fra Mittys virkelige verden til hans fantasiverden, hvilket bidrager til den effektive forvirring hos publikum, der skal tolke aktivt på handlingen. En gang imellem er der dog tale om en meget svag kamerabevægelse ind på Mittys ansigt, inden den tænkte situation vises.

Tematisk kunne filmen have fejlet, hvis den blot havde begrundet Walter Mittys udvikling med en form for letkøbt self-improvement budskab i retning af hunden Brians bestseller bog fra Family Guy: Wish It, Want It, Do It. The Secret Life of Walter Mitty har snedigt indlagt små spor i handlingen, der sandsynliggør Mittys udvikling, og på den måde føler publikum sig ikke snydt. Det er setup og payoff, der virker.

I filmens fyldige og omhyggeligt udarbejdede ekstramateriale, som det er umagen værd at se, kan man spore de medvirkende og film crewets respekt for deres arbejde. Der er ikke tale om tom selvfedme, men man kan se, hvorledes dedikerede filmproducenter arbejder. Der redegøres for manuskriptarbejdet, og der refereres til den tidligere filmatisering af Thurbers novelle med Danny Kay i titelrollen fra 1947. Der vises også klip fra denne meget forskellige filmatiseringsudgave af den meget korte novelle. Det virker sympatisk, at ekstramaterialet fyldigt krediterer og beskriver stuntmanden Greg Fitzpatricks arbejde. Pre-viz materialet "Ted-Walter Fight" med visualiseringen af en actionscene fra tegnet storyboard til animeret film, må man under ingen omstændigheder gå glip af.


Forrige anmeldelse
« The Trials of Cate McCall «
Nste anmeldelse
» Under the dome »


Filmanmeldelser