Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Devil Seed (93 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 27/1 2014, 21:54 af Torben Rølmer Bille

Besat af klicheer


Besat af klicheer

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Dæmonbesættelse på film, har siden ikoniske film som Rosemary’s Baby, The Omen og især The Exorcist været planket både visuelt og indholdsmæssigt stort set lige mange gange som brusebadsscenen fra Hitchcocks Psycho. Kort sagt, så findes der rigtigt mange film om dæmonisk besættelse af især unge piger på markedet, men kun ganske få af disse formår at skabe lige så intense gys som førnævnte. Dette hænger ikke kun sammen med at de tre nævnte film er blevet filmiske klassikere – også udenfor genren - men at de samtidig gav sig tid til at fortælle deres historie, bød på overbevisende skuespil og var så gennemarbejdede i deres okkulte stemninger, at man næsten kunne mærke Satans svovlånde i nakken.

Selv om det er nærmest umuligt at konkurrere med klassikerne, har vi da her i kapellets mørke hvælvinger tidligere set på en håndfuld ganske hæderlige film om dæmonbesættelse der faktisk fungerede. I den forbindelse bør især House of the Devil og Drag Me to Hell fremhæves. Af samme grund kunne man jo håbe på at filmen Devil Seed – ikke at forveksle med den campede og kejtede sci-fi gyser Demon’s Seed fra 1973 - kunne overraske positivt.

I filmen følger vi den unge studine Alex, der bor sammen med tre medstuderende. Efter en våd aften i byen, tager Alex sammen med sin sambo, lettere halvsnalret, ind til en spåkone for at få mere at vide om hendes fremtid, men der er et eller andet som går helt galt. Alex vågner op næste dag uden nogen erindring om aftenens begivenheder, men med en sær følelse af, at der er et eller andet som ikke er som det skal være.

Alex begynder at se syner, høre mærkelige lyde når hun er alene og hun opdager endda at de kradsemærker, som hun drømte om faktisk er synlige på hendes krop når hun vågner. Veninderne er sikre på at der findes en naturlig forklaring på det hele og at Alex måske ubevidst fortrænger at kæresten Brian er voldelig overfor hende, men Alex er overbevist om at årsagen skal findes andetsteds. Hun opsøger derfor en professor på universitetet der har specialiseret sig i overnaturlige hændelser, i et forsøg på at stoppe hvad end det er der sker med hende, før det går helt galt. Som en sidebemærkning kan man undre sig over hvorfor ikke flere højere læreanstalter har en sådan person i fast ansættelse, når der nu i gyserfilm konstant synes at være brug for deres ekspertise?

Som den rutinerede gyserfilmsfan nok har kunnet se ud fra ovenstående beskrivelse, er Devil Seed en film der benytter sig af en række allerede veletablerede klicheer rent handlingsmæssigt, men også hvis man går ned i enkeltscener og ser på filmens visuelle udtryk, så er det gentagelsens overdrev vi ender på. Der kravles rundt i lofthjørner, personer kastes gennem lokaler, spejle synes at spille en rolle ligesom grænserne mellem drøm og virkelighed synes at blive udvisket. Noget usynligt kommer krybende op under lagenet med en intention om at invadere (måske i mere end blot overført betydning) Alex’ hårdt prøvede ungpigekrop, osv. osv.

Kort sagt så har man set alle delelementerne før og når så skuespilpræstationerne tillige kun er hævet over det just acceptable, ender denne dæmoniske manifestation at være omtrent lige så uhyggelig som en ubehagelig fjært. Filmen starter ellers ganske lovende ud, men idet de dæmoniske elementer fylder mere og mere bliver det hele meget svært at tage seriøst, hvilket ellers grangiveligt har været meningen. Derfor bør Devil Seed da få et par point for forsøget, men samtidig bør den gyserglade filmfan vide, at dette er et værk man nemt kan springe over uden at få på puklen fra ens ligesindede.


Forrige anmeldelse
« Krokodillebanden 3 – Alle for... «
Næste anmeldelse
» A horrible way to die »


Filmanmeldelser