Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Nemesis (18 min.) Online-version / Burning Films / Frøstrups Videolab
Anmeldt 25/1 2014, 14:20 af Kim Toft Hansen

Vejles visuelle vokseværk


Vejles visuelle vokseværk

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det bobler i den danske indiefilm – og det bobler i Vejle. Talentfulde folk har sat sig for at vise, at film ikke behøver at være dyre produktioner, som går den lange vej. For få penge og på kort tid kan effektive små fortællinger indspilles. Senest er det blevet krediteret af, at den vejlensiske lokalproduktion ”Blodbrødre” – for blot få dage siden – er blevet udtaget som ny bobler på Ekkos Shortlist over danske kortfilm. Så ja, det bobler i Vejle.

”Blodbrødre” var blot den første. Nu er endnu en kortfilm udkommet i Vejle. Instruktør og manuskriptforfatter Mads Erichsen og medproducent Torsten Frøstrup har indspillet kortfilmen ”Nemesis” for egne penge og lommeuld. En no budget-film på 18 minutter indspillet på bare tre dage i og omkring Vejle. Skarpt positioneret i Danmark med Vejlefjordbroen som baggrundstæppe fortæller filmen historien om de to venner, der røver en tankstation – og slipper knap så heldigt fra det.

Det smalle krimidrama – gerne set fra den kriminelles synsvinkel – er et yndet emne i dansk indiefilm. Lige fra Robert Rodriguez-inspirerede genrefilm til relativt realistiske spændingsdramaer. ”Nemesis” hører til i den sidste kategori og spiller effektivt på mulighederne for dramatiske skudscener i skovområder. Det er billigt og lettilgængeligt som location, og der vil sjældent være de store planlægningsproblemer på mindre befolkede steder.

Stilmæssigt er ”Nemesis” ret lovende for de to filmskabere. Kim Jean Karlssons kameraføring og hans klipning af filmen sammen med Frøstrup er veltimet og afbalanceret. Der er lidt problemer i de mørke scener, hvor det desværre bliver lidt svært at se, hvad der foregår, og hvem der taler. Skuespillet er – for denne type produktioner – overraskende godt. Den oprindeligt færøske skuespiller Meinhard St. John er fin i den bærende hovedrolle, mens scoopet for filmprojektet naturligvis er, at de har fået Anders Hove til at spille med i en vigtig birolle.

”Nemesis” havde lokal premiere i en Vejle-biograf i november. Men ligesom flere andre af denne type kortfilm fra det danske indiemiljø er filmen efterfølgende gjort offentlig tilgængelig. Filmen kan heldigvis ses på Vimeo, og på Facebook, hvor det er muligt at følge hele tilblivelsesprocessen via bts-optagelser, samler de på ’likes’. Og med god grund: I like Nemesis, fordi den viser, at dansk indiefilm efterhånden snart må få sit endelig gennembrud. Kortfilmene her virker som et træningsrum, der pejler noget større. En spillefilm i Vejle, hvem ved?


Forrige anmeldelse
« Skovens Hemmelige Rige «
Næste anmeldelse
» Krokodillebanden 3 – Alle for... »


Filmanmeldelser