Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Mor & søn (112 min.) Biografversion / Camera Film
Anmeldt 26/9 2013, 07:33 af Uffe Stormgaard

Mor er den bedste…


Mor er den bedste…

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Mor og søn forholdet - et af verdenslitteraturens tilbagevendende temaer. Sofokles med Ødipus Rex, Shakespeare med Hamlet og Strindberg hele tiden.

I Calin Peter Netzers film er generationskonflikten, hverken højdramatisk, morderisk eller sønderrivende. Det er rumænsk hverdag. Mor, uhyggeligt ægte og nært spillet af Luminitra Gheorghiu. Sønnen (Bogdan Dumitrache) svag, beslutningshæmmet og uden kræfter til at vikle sig ud af moderens net af omsorg og omklamring. Og far der (naturligvis) er svag og konfliktsky.

Da vi møder sønnen Burbu, er han voksen, endda flyttet hjemmefra og med dame, Carmen. Faktisk er generationskløften så dyb og bred, at mor, der nægter at slippe sit tag i sin eneste søn, gennem deres fælles hushjælp må udspionere sønnen, for at få kendskab til hans hverdag – er der orden i lejligheden, hvad læser han, …

Befrielsen fra moderbindingen er tilsyneladende ved at lykkes, da ulykken i bogstaveligst stand sker. Burbus bilkørsel er alt, alt for hurtig. I en hasarderet overhaling dræber han et barn. Politiafhøringer pågår og formentlig venter der ham en straf på 5-15 år for uagtsomt færdselsdrab.

Så træder mors omsorg i karakter.

Og så får filmen, ikke kun ”psykologiske hugtænder,” men også det rumænske samfunds overklasse af pariaer og korrupte embedsmænd blotlægges nådesløst. Det værste fra kommunismens diktatoriske kammerateri og ny-kapitalismens kynisme oprulles. Penge er magt. Korruption, netværk og vennetjenester er midler og værktøj i morens manipulering, for at få sønnen frifundet – og genvinde hans kærlighed.

Vi oplever hende som indbrudstyv i sønnens lejlighed, hvortil hun uden blusel blokkerer kærestens adgang. Ser hende bestikke myndighederne og smigre vidner til at ændre forklaring til fordel for sønnen. Selv det dræbte barns forældre opsøger hun for at manipulere sandheden.

Et moderdyrs kamp på sin ene, ene dreng i et krampagtigt forsøg på at fastholde en kærlighed, der for længst er død.

I sjælden grad viser filmens billeder de nyriges lidt forpjuskede, eksalterede miljø. Et nært og realistisk billedsprog omkring morens intriger, uden softlight eller skønhedslifts. En nøgenhed i nærbilleder, hvor moder-kærligheden udleveres og afsløres som ren egocentri – der i sin groteske grænseløshed naturnødvendigt, må få den konsekvens at efterlade hende i isolation og ensomhed.

Filmen rummer en detaljerigdom. Det betændte mor/søn- forhold er filmens altdominerende tema, men samtidigt tegnes gennem bipersonerne et billede af Rumæniens nyriges grådighed - og dermed et vrængbillede af den vestlige verdens forbruger samfund og kapitalisme.

Instruktøren (f.1975) er opvokset i Vesttyskland, men vendte, efter Murens fald, atter tilbage til Rumænien, hvor han med sin nådesløse tilgang til filmmediet, har imponeret og vundet talløse priser for sine 3 spillefilm, - og helt forståeligt, Guldbjørnen i Berlin, for Mor og søn.


Forrige anmeldelse
« Oppe på valmuebakken «
Næste anmeldelse
» Side Effects »


Filmanmeldelser