Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Welcome to the Punch (100 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 21/9 2013, 09:13 af Torben Rølmer Bille

Engelsk noir i særklasse


Engelsk noir i særklasse

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Indimellem mangler man som skribent danske adjektiver, der forekommer lige så dækkende som eksempelvis det engelske ord: ”stylish”. Havde man et begreb på dansk, der var lige så dækkende, så ville man ubesværet kunne hæfte det på den spritnye, engelske, actionthriller Welcome to the Punch, som netop er landet på BluRay og DVD herhjemme.

Filmen har et internationalt look, muligvis underbygget af at det er Ridley Scott som er filmens excecutive producer og en handling, der både følger bogen, men som samtidig synes være inspireret af de gangsterthrillers som man normalt forbinder med eksempelvis Hong Kong. Det gør filmen uforudsigelig og med nogle plottwists der overrasker.

Filmen starter meget traditionelt med at vise en uhyre dedikeret politimand – Max - der i sin bil jagter en gruppe professionelle kriminelle – alle iklædt gasmasker og jakkesæt – der ræser gennem storbyens gader efter netop a have begået et røveri. Max såres dog af bandens leder, den karismatiske Jacob Sternwood, som herefter flygter. Langt de fleste seere ved nu allerede at det uvilkårligt må komme til et opgør mellem de to, men der vil sikkert også være de der vil blive overrasket over hvordan det spænder af.

Tre år går og Max er en forandret mand. Han lever en halvkummerlig tilværelse. Han er ikke blevet smidt ud af politiet, selv om han har en permanent knæskade efter mødet med Sternwood. Max og hans kollega er i færd med at undersøge mordet på en teenager i en containerhavn, da Sternwoods søn pludselig indfanges af politiet i lufthavnen. Drengen er hårdt såret af et pistolskud og bringes naturligvis til hospitalet. Samtidig har politiet opdaget at sønnike har ringet til sin far, som nu er på vej til England.

Filmen følger henholdsvis Max og Sternwods gøren og laden, men parallelt med dette får vi også indsigt i Max’ kvindelige kollega, der bevæger sig ind på endog meget farlig grund i sin efterforskning af teenagerens død. Det skal vise sig, at der måske er hænger sammenhænge end man umiddelbart skulle tro og det viser sig da også at såvel Max som Sternwood begge har en interesse i at komme til bunds i denne spegede sag.

Her udmærker filmen sig ved i passager at fravige thrillerformularen og i stedet give seeren solidt opklaringsarbejde, hvor man som tilskuer både skal være årvågen for at følge med, men som også peger i retning af den stolte engelske krimitradition.

Filmen er blændende flot lyssat og filmet. Den er stort set holdt i blå og sorte nuancer hele vejen igennem og det er en veritabel fryd at skue. Den minder allermest om en noirfilm i farver, en film der skinner, som var den køleren på en Audi A8 og det er en opfindsomhed og et overskud i billedkompositionerne der gør at Welcome to the Punch bliver ustyrligt lækker at se på, hvad enten man er til thrillers og politifilm eller ej.

Samtidig er historien interessant, fordi den både overholder og følge de traditionelle fremdriftsmæssige plottwists som vi er vant fra denne type af film, men den udvisker også i løbet af filmen den ellers så rigide skillelinje mellem helt og skurk. Dertil kommer at Eran Creevy – der både har skrevet manuskript og instrueret – med forholdsvis simple midler er i stand til at skabe figurer som er langt mere afrundede og interessante end vi normalt er vant til når man ser denne type film. Dette er også godt hjulpet på vej af især Mark Strong der spiller Sternwood og David Morrisey – som de fleste sikkert husker som The Govenor i 3. sæson af Walking Dead – der spiler Max’ overordnede.

Det er selvfølgelig nærmest filmisk fortærskede begreber som ære, stolthed, bedrag og mandsmod der er i højsædet, men i Welcome to the Punch bliver der også givet plads til at figurerne kan udtrykke stærke personlige følelser, især i lyset af de personlige tragedier som denne hårdkogte verden deler ud. Der er derfor flere scener i filmen som er svære at overvære uden at få en klump i halsen.

Nu skal det heller ikke lyde som om at Welcome to the Punch er ren følelsesporno, hvor man i stedet for hårdkogte mænd med pistoler, ser en flok ulasteligt klædte tudeprinsesser der piver over hvor hårdt deres kriminelle liv er, for filmen er virkeligt godt pacet og giver plads til nogle meget intense og flotte actionsekvenser, der ofte bruger såvel byrummet som meget mindre, indelukkede rum til stor effekt.

Det er ikke utænkeligt at mange unge medielærere sagtens kunne finde på at benytte flere sekvenser fra denne film som glimrende eksempler på suspenseopbygning, for at forklare begreber som ”setup” og ”payoff" eller bare for at vise glimrende eksempler på hvordan action også kan orkestreres. Det er vildt, det er intenst og det er virkeligt godt håndværk. Det eneste minus ved filmen er at der indimellem forekommer nogle scener, som kan trække tempoet lidt i den forkerte retning, men aldrig så det bliver decideret irriterende.

Derfor er rådet enkelt, se Welcome to the Punch hvis du kan lide thrillers, action, krimier, godt skuespil og godt filmhåndværk – du vil ikke blive skuffet!


Forrige anmeldelse
« Rush «
Næste anmeldelse
» Nordvest »


Filmanmeldelser