Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Hjemsøgt 2 – Ghosts of Georgia (96 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 20/6 2013, 06:33 af Torben Rølmer Bille

Bag dig! Pas på!


Bag dig! Pas på!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Hjemsøgt 2 – Ghosts of Georgia er en uafhængig fortsættelse af filmen The Haunting in Connecticut – det er den med Virgina Madsen, ikke at forveksle med An American Haunting som havde Donald Sutherland i hovedrollen, for slet ikke at tale om The Haunting fra 1999, der igen blot var et halvhjertet, Hollywoodificeret re-make af den stemningsfyldte The Haunting fra 1963. Det er svært ikke at blive bare lidt forvirret, når der nu er så mange film, der har titler som til forveksling minder rigtigt meget om hinanden, men nu bør den ærede læser også være klar til at gå videre.

Selv om filmen kan ses fuldstændigt uafhængigt af sin forgænger, er der dog visse sammenfald. For det første handler begge film om spøgeri der optræder omkring en kernefamilie og for det andet påstår begge film, at de tager udgangspunkt i virkelige hændelser.

Man bør rettelig være en anelse skeptisk i forhold til, hvor tæt på virkeligheden en film kan være, der tager sit udgangspunkt i oplevelser med gespenster og andre overnaturlige fænomener. Som gyserfan er det måske nemmere at se virkelighedens Ed Gein fiktionaliseret i film som Psyko og Motorsavsmassakren, end det er at acceptere en rækker ondskabsfulde spøgelser der udelukkende er bragt til live takket være jævne folks hårdnakkede påstande om deres eksistens.

Nu skal man naturligvis ikke bedømme gyserfilm på samme måde som film, der forsøger at hylde realismen, for der ligger nærmest implicit i gyserfilmen at den skal vise os ting, der bryder med vores normale opfattelse af hvad der er virkeligt og hvad der ikke er. Filmen her tager angiveligt udspring i familien Wyrricks oplevelser da de flyttede ind i et gammelt hus i Georgia og umiddelbart før rulleteksterne, vises der endvidere billeder af den rigtige familie, som de ser ud i dag, samt arkivbilleder af et af de påståede gespenster, bare så selv tvivlere som undertegnede kan blive overbevist.

Uanset hvad den virkelige historie har været, så handler filmudgaven om en ung familie, der består af en smuk mor, en laber, veltrænet mand og usandsynligt yndige pige på omkring 7 år. Foruden de tre flytter moderens kriseramte søster ind i den gamle trailervogn som står nederst i deres enorme have. Kvinderne i familie Wyrrick deles om en helt speciel evne, nemlig evnen til at se visse ting som andre, almindelige mennesker ikke er i stand til. Moderen ser dette som en forbandelse og forsøger at holde de uhyggelige syner fra livet med psykofarmika, men stofferne får kun spøgelserne til at forsvinde, så længe de er i hendes blod.

Moderens søster har for længst indset at kvinderne i familien ikke lider af vrangforestillinger, men derimod er synske, et argument hun har endog meget svært ved at overbevise sin søster om. Datteren Heidi har, siden de flyttede ind, fået en usynlig ven, som hun kalder Mr. Gordy. Han fortæller blandt andet Heidi at der ligger nogle penge gravet ned i haven og selv da faderen i fællesskab med søsteren finder denne nedgravede skat, er moderen ikke overbevist om visionernes ægthed. Det ændrer sig dog drastisk da der også begynder at dukke gespenster op, som mildest talt virker langt mindre venlige end Mr. Gordy. Det skal vise sig at være ånder, der får familiens øjne op for nogle af de begivenheder, som har foregået på ejendommen meget længe før de flyttede dertil. Begivenheder der stammer helt tilbage fra den amerikanske borgerkrig.

Når man taler om svundne dage i Amerikansk kontekst kan man udelukkende trække på lidt over 200 års historie. Spøgelserne som er ældre end dette er utvivlsomt indianske ånder, som enkelte af dem man møder hos Stephen King. Heldigvis har vi i Europa og resten af verden en meget længere, blodigere fortid som vi kan benytte os af når vi skal skabe gespenster. Dermed ikke sagt at det, som viser sig at være, mest frygtelige gespenst af dem alle i Hjemsøgt 2 – Ghosts of Georgia ikke er frygtindgydende, men der går bare over en time af filmen, før han slippes løs.

I timen der leder op til vort hovedgespenstets ankomst, er der usandsynlig mange scener der fungerer som indlysende forudsigelige set-up/pay-off sekvenser, hvor familiemedlemmer bevæger sig ind i billedet, hvorefter en figur pludseligt optræder bag dem ledsaget af en høj lyd, eller hvor vore hovedpersoner selv træder ud af billedet kun for at afsløre en figur der stod umiddelbart bag dem. Efter en tre-fire af denne slags scener, er tilskueren efterhånden ved at være så grundigt irriteret over det hele, at man end ikke længere håber på at familiens labre mor smider toppen i en brusebadsscene, hvilket undertegnede allerede her kan afsløre aldrig sker. Den eneste scene hvor hun er i bad, har hun valgt at være næsten fuldt påklædt, uvist af hvilken årsag.

Indrømmet hovedgespenstet er ganske vellavet og enkelte effekter kan da også være lidt mere angstprovokerende end de der just blev beskrevet herover, men uanset den påståede ægthed af begivenhederne eller ej, ændrer det ikke ved at Hjemsøgt 2 – Ghosts of Georgia udelukkende formår at være en spøgelsesfilm der aldrig hæver sit niveau over den jævne ligegyldighed. Det er hurtigt set, hurtigt glemt og det væsentligste man kan få ud af filmen er et ønske om at se en af de klassiske spøgelsesfilm i samlingen, der langt mere effektivt kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på seeren, sådan som det hør sig bør.


Forrige anmeldelse
« "Spidse albuer, blødende knæ"... «
Næste anmeldelse
» The power of few »


Filmanmeldelser