Mest lste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Bullet to the Head (88 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 19/6 2013, 20:45 af Torben Rølmer Bille

Gammel vin…


Gammel vin…

Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er nu ikke noget som at opleve en film, der opfylder alle de fordomme man måtte have om den på godt og ondt. For ved man, at man skal til at se en ny film med Sylvester Stallone, instrueret af Walter Hill, der tidligere har begået film som Warriors og 48 timer, så forventer man god, gammeldaws, brutal, slå-på-tæven-og-skyd-folk-i-panden-underholdning som dem man nostalgisk husker fra firserne. Dette opfyldes også til fulde i Bullet to the Head, der er baseret på en fransk tegneserie (og altså ikke er en amerikaniseret version af John Woos klassiske heoric-bloodshedfilm Bullet in the Head).

Det man endelig ikke skal forvente sig er et vældigt godt plot, for filmen er en typisk action-buddy film, hvor et umage par, i dette tilfælde karriereforbryderen (med det lettere klovneklingende navn) James Bobo – spillet af Sly og politimanden Taylor Kwon, spillet af Sun Kang, som mange sikkert har set i de seneste afsnit af The Fast and the Furious.

Det umage par kan måske minde lidt om det ufrivillige partnerskabet mellem Nick Nolte og Eddie Murphy i 48 Timer, den væsentligste forskel er dog at både filmens smarteste replikker og de mest handlekraftige voldsudøvelser er lagt i hænderne på Bobo. Kwon er mest af alt med for at skabe noget kontrast til Stallones figur og for også at have en repræsentant for ordensmagten, der rettelig kan forarges over den meget håndfaste, selvtægtsmetode som Bobo løser sine problemer på.

Filmens skurke er, helt typisk, grådige, skrupelløse finansmænd, der benytter sig af lejemordere og andet udskud til at få ført deres forretningsplaner ud i livet med. Bullet to the Head foregår i Louisiana, nærmere bestemt i området omkring New Orleans, hvilket konstant understøttes af den bluegrassmusik der dominerer soundtracket. Teamarbejdet mellem den lovlydige betjent og vaneforbryderen starter da Bobo redder Kwons liv. Bobo oplever i filmens start hans faste samarbejdspartner bliver likvideret af de folk som har hyret dem til at udføre et snigmord. Tilfældet vil at det er de samme forbrydere som Kwon er kommet på sporet af.

Da de normale, bureaukratiske politiprocedurer tager alt, alt for lang tid er det nærmest et held for Kwon at Bobo skrider ind, for han er en handlingens mand og begynder systematisk at afhøre de små fisk, der stikker deres overordnede inden Bobo nakker dem og tager videre til den lidt større fisk. Midt i al den selvtægt, er der også indsat en romance mellem Bobos datter og Kwon, men heldigvis fylder dette ikke så meget set i forhold til voldssekvenserne.

Selv om det på mange måder er en typisk Stallonefilm, karakteriseret af blod, eksplosioner og nærkampe lige som i de gode gamle dage og selv om alderen trykker, er tempoet højt. Det hele bliver samtidig karakteristisk utroværdigt og filmen karakteriseres af flade karakterer, som ikke udvikler sig på nogen måde over filmens halvanden time filmen varer. Det forventer man heller ikke, men det kunne være rart at der måske havde sneget sig lidt mere substans ind i fortællingen, end den nærmest rendyrkede hævnhistorie, som man oplever her.

Dermed ikke sagt, at det bliver decideret kedeligt, det bliver bare utroligt forudsigeligt og formularisk, så de eneste overraskelsesmomenter er hvilke våben som parterne mon skal kæmpes med i den afgørende showdown, eller for den sags skyld i hvilken rækkefølge skurkene bliver ekspederet. For dræbt de bliver de naturligvis og det er heller ikke overraskende, hvem der kommer levende fra konfrontationen med überskurken til sidst.

Det er ganske solid actionhåndværk som Walter Hill har begået og den fysiske råhed er der stadig. Det er svært at vurdere om filmen lever op til tegneserien, idet nærværende anmelder ikke kender denne, men muligvis er det på grund af forlægget at filmen i sidste ende kommer til at som føles ganske overfladisk actionfilm.

Der er sikkert ikke nogen af drengevennerne, der vil brokke sig højlydt over, at man har valgt at tage Bullet to the Head med til videoaften, men det er også en af de actionfilm der lige så hurtigt glemmes som den ses. Hvis man vil tilbringe halvanden time med en aldrende Stallone, der stadig vil være sej er det måske en bedre idé at gense den nye Rambo eller Expendables 2.


Forrige anmeldelse
« Alyce «


Filmanmeldelser