Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




Alyce (89 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 19/6 2013, 20:40 af Torben Rølmer Bille

Velfungerende psykodrama


Velfungerende psykodrama

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Når vi normalt konfronteres med folk, der på film bliver sindssyge og begynder at slå folk ihjel på må og få, er det oftest enten i en overdrevet dæmon-besat, teenage-slasher sammenhæng eller også synes baggrundene for figurens mentale sammenbrud – med et par få undtagelser, f.eks: Excision - at være skildret sært utroværdige. Helt anderledes forholder det sig i den stemningsfulde indiegyser Alyce som, for en sjælden gangs skyld, synes at give en plausibel forklaring på en ung kvindes mentale sammenbrud.

Filmen starter med at skildre venindeparret Carrol og Alyce, der beslutter at tage på en vild bytur, efter det er gået op for Carrol at hendes kæreste har været hende utro. Det er helt tydeligt undervejs, at Alyce gerne vil være mere end bare venner med Carrol, faktisk er hun lidt forelsket i hende. De beslutter sig, vildt fulde og narkopåvirkede at tage op på taget af Alyces lejlighedskompleks. Det skal vise sig at være en rigtig dårlig idé, for i et forsøg på at skræmme veninden mister Carrol fodfæstet og styrter ned på gaden.

Alyce føler naturligvis en enorm skyld og skynder sig ned i sin lejlighed for at lukke omverdenen ude. Hun finder kort tid efter ud af at Carrol ikke er død, men på mirakuløs vis har overlevet faldet. Alyce besøger sin komatøse veninde på hospitalet og opdager at den før så smukke pige er blevet fuldstændigt vansiret ved hendes møde med asfalten. Samtidig begynder Alyce langsomt at ændre adfærd, som et resultat af disse traumatiserende oplevelser.

Hun opsøger Carrols pusher og helt atypisk for den ellers så indelukkede, stilfærdige pige, tilbyder hun ham sin krop for de stoffer han ellers sælger. Alyces afhængighed af stofferne tiltager i trit med at hun bliver mere og mere ulykkelig over sin egen situation. Da hun en sen aftentime besøger Carrol på hospitalet åbner veninden øjnene. Carrol er det eneste vidne, der kan udpege Alyce som årsagen til ulykken - så i ren panik over at blive afsløret griber Alyce til drastiske midler og begynder et blodigt hævntogt på alle de der har gjort hendes liv svært.

Alyce forsøger muligvis at markedsføre sig selv på at være en blodig exploitationfilm lig et utal af de vi har set passere gennem kapellets hvælvinger før, men selv om filmen er instrueret af Jay Lee der bl.a. har den morsomme Zombie Strippers på sit CV, så lægger Alyce sig, både visuelt, narrativt og handlingsmæssigt mere op af en indiefilm. Dette forstærkes måske især af James Duval, der bl.a. huskes for de roller han har spillet i Gregg Arakis film The Doom Generation / Nowhere, men filmens meget afdæmpede fortællestil, de filosofiske udgydelser som Carrols pusher slynger ud og kameraet, der giver sig tid til at dvæle ved detaljer og close-ups er ligeledes med til at forstærke denne fornemmelse.

Selv om Alyce er blevet til på et ganske magert budget, er der kommet en vældig spændende film ud af det. Ikke mindst båret oppe af Jade Dornfelds præstation i den bærende hovedrolle. Hun er sært overbevisende som den lidt forsagte pige, der takket være tragiske omstændigheder og skyldfølelse pludselig finder en indre styrke som hun vælger at forvalte helt forkert.

Det er næppe tilfældigt at Alyce deler navn med litteraturens Alice og hvilket forstærkes af at veninden deler navn med Lewis Carrol - forfatteren til bøgerne om Alice i eventyrland. For selv om den moderne Alyce ikke nødvendigvis følger efter en hvid kanin gennem et gammelt træ til en anden udsyret verden, bliver venindens ulykke katalysatoren, der for altid ændrer pigens forhold til hendes omverden. Hun tager situationen i egen hånd, men ikke på en særlig eventyrlig eller ønskværdig måde. Alyce skaber sin helt egen virkelighed og sans for retfærdighed, hvilket der i sagens natur må og skal lede mod tragedien.

Uanset om man vælger at drage overfladiske paralleller til verdenslitteraturen så er Alyce en ganske seværdig independentfilm, som viser hvor meget historie man kan presse ud af en lille håndfuld locations og nogle få, gode skuespillere. Det er måske ikke en film der vil indskrive sig i filmhistorien, men en fortælling som seeren i hvert fald vil kunne huske længe efter, hvilket især skyldes Jade Dornfeld.


Forrige anmeldelse
« Undskyld vi flygter «
Næste anmeldelse
» Bullet to the Head »


Filmanmeldelser